Der er jo sådan set ikke noget at sige til, at jeg syntes det føltes ret koldt, da jeg lige var udenfor en tur. Minus 4,5 sagde termometeret!
Nu kunne jeg selvfølgelig også bare tage frakke, hue og handsker på, når jeg går ud for at skyde et par billeder, men det er jeg for doven til.
Det er jo heller ikke fordi jeg skal gå ret langt; motiverne forefindes indenfor en radius af 2-300 m fra min bopæl - og jeg har da to tykke trøjer på!
Jeg plejer nu også sagtens at kunne holde varmen, mens jeg tager billeder - men i det øjeblik jeg bevæger mig hjemad, da begynder jeg at fryse!
Sådan er det hver gang - også selvom jeg nogle gange er ude i 5 min og i andre 10 min.
Jeg holder forøvrigt meget af denne nye vane, jeg har tilegnet mig her i ferien med at smutte udenfor med kameraet om morgenen/formiddagen, bare et par minutter.
Det er helt rart lige at få en gang kold, frisk luft. Jeg tvivler dog stærkt på, at jeg fortsætter denne vane, når jeg starter igen på jobbet d. 12. januar.
Åh, det er nu skønt at tænke på, at jeg har ferie i 10 dage endnu - også selvom jeg inden mandag skal have smidt nogle opgaver op på Intraen til eleverne. Det klarer jeg nok :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar