Vel ankommet til Helsingborg, skulle vi naturligvis ud og kigge på nogle af byens butikker; det var ligesom formålet med turen :o) Læg forøvrigt lige mærke til at det stadig er tørvejr! Det tørvejr holdt nemlig ikke ret længe. Sådan ca. 3 min. Knap havde vi krydset gaden, førend det begyndte at regne, ikke så meget, men alligevel..! Heldigvis var vi på det tidspunkt lige netop nået op til LAGERHAUS...så det var jo meget passende lige at smutte derind. For de, der ikke kender Lagerhaus, så er det et frygteligt sted - frygtelig fristende! Nogle gange har de rigtig mange lækre ting og andre gange ingenting.
Der var fristende ting i dag og der var også stadig masser af julevarer, nedsat til halv pris, hvilket jo ikke ligefrem gjorde købelysten mindre...! Men - jeg holdt mig i skindet, gjorde jeg, og forlod butikken uden at have købt så meget som et lillebitte lys :o) Samme standhaftighed kan man så ikke påstå jeg udviste kort tid senere...! Der gik vi nemlig forbi en lille køkkengrejsbiks - med alskens kageformer hængede i vinduet. Det var ret svært at få taget ordentligt billede af dem, men med lidt god vilje kan man godt få et indtryk af alle de forskellige kageforme. Jeg måtte bare have mig en lille kat og en bæver. Der var flere sjove, som f.eks. hånden og foden, men det lykkedes mig trods alt at begrænse mig til de to nævnte. Vi gik ind i endnu et par forretninger, men uden at købe noget. Imponerende!
Da vejret stadig ikke var det bedste, besluttede vi at droppe videre shopping i centrum og i stedet finde en bus (linje 2 såfremt nogen skulle være interesseret) og køre ud til Väla - et kæmpestort centerkompleks.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar