Mens jeg har siddet og kigget nærmere på de lånte bøger, slog det mig, at jeg da vist har et eller andet med engle. Eller rettere sagt noget imod dem.
Forstået på den måde, at jeg aldrig har broderet en engel eller haft en engel hængende i mit hjem op mod jul. Jeg tror nok, jeg har nogle hvide papirengle (klippet af min forlængst afdøde farmor) i en af julekasserne, men jeg kan ikke mindes at have haft dem hængende i mit hjem, efter jeg er flyttet hjemmefra.
Jeg synes generelt, at engle er tudegrimme og ikke særlig julede (Lidt underligt, eftersom de da ellers har temmelig meget med Jesu fødselsdag at gøre...! Jeg kan bare bedre lide nisser og lign.)
Det generer mig dog ikke at folk pynter med engle til jul, bare jeg slipper. De grimmeste engle er oftest de der "overlæssede bling-bling-engle", der pryder mangt et julehefte - men jeg har nu også set rigtig mange rædderlige eksempler blandt broderimønstre. Jeg har dog tænkt mig at prøve at brodere en bette af slagsen - på et eller andet tidspunkt - bare for at prøve det.
For slet ikke at tale om de der gyselige engle, der prydede barndommens glansbilleder?! UF! Der er åbenbart slet ingen øvre grænse for engle-grimheden.
Jeg har ellers ikke noget imod engle som sådan - hver gang jeg læser Isfolket, er jeg da mægtig begejstret for englene.....hm...men det er jo godt nok også sortengle?!
NÅ, men jeg ved altså ikke hvorfor jeg har det sådan med engle, men må blot nøjes med at konstatere, at det er sådan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar