... som Belle skrev i en kommentar til sidste indlæg.
For jeg er godt nok mør, både fysisk og mentalt. Det har dælme været nogle hårde dage denne uge har budt på indtil videre.
I dag var jeg f.eks. først hjemme kl. 17.30 - altså en hel del timer senere end normalt. Nu ser det heldigvis ud til, at dagene bliver mindre anstrengende de næste par dage, i hvert fald hvad angår klasselærerfunktionen - det håber jeg så sandelig!
Forberedelsen til i morgen bliver minimal, jeg trænger helt vildt til at smide mig i sofaen og få broderet det allerallersidste på den påskeløber jeg påbegyndte for 5-6 ÅR siden!!! Jeg har knoklet løs på den siden juleferien, for nu hvor jeg kan se igen, skal den saftsuseme gøres færdig.
I løbet af de sidste to håndboldkampe (VM for herrer, hvis nogen skulle være i tvivl..!) har jeg fået lavet rigtig meget, så jeg satser på, der kun er ca 1½ times arbejde tilbage på den. Det passer lige med min sengetid :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar