fredag den 23. januar 2009

Ude af træning

Ævs altså. Skal da lige love for at jeg helt havde glemt fortrængt, hvor sur sådan en søndag aften egentlig kan være. Weekenden er ved at være slut (I mit tilfælde en tre ugers ferie) og arbejdet starter igen i morgen.

Det synes jeg godt nok er hårdt! For det første fordi jeg stadig føler mig i ferie-mode og for det andet fordi jeg nu skal ARBEJDE resten af skoleåret. Misforstå mig korrekt; jeg har intet imod at arbejde, men jeg er jo totalt ude af træning *G*

Første halvdel af skoleåret blev konstant afbrudt af lange perioder hjemme pga. elendigt syn - og når man sådan bare ligger på en sofa dagen lang, så bliver man altså doven! Det er den dovenskab jeg kæmper med nu, for det er skisme ikke det nemmeste at komme i arbejdsomdrejninger igen.

Jeg skal nok komme det, men de første par dage her bliver sgu seje: I morgen skal jeg til møde og så til italiensk.

Tirsdag har jeg igen møde på skolen, denne gang om aftenen, så jeg glæder mig allerede til onsdag, hvor jeg ikke har andet på programmet end skemaet - endnu ihvertfald! *G*


Ingen kommentarer:

Send en kommentar