En dejlig overraskelse

Lige da jeg havde smidt broderi-indlægget op, ringede min mobil. Det var min søster. Jeg skulle egentlig have været en tur forbi dem sidst på eftermiddagen i dag, når jeg kom fra Sverige, men jeg kom jo aldrig afsted pga. ryggen, så det lagde jeg ud med at sige:

- Godt du ringer, jeg ville have ringet senere i dag for at sige, jeg ikke kommer ind i dag alligevel. Jeg fik nemlig et hold i ryggen i mandags (På dette tidspunkt er jeg nået ind i stuen og har stillet mig opad et møbel som støtte) og det er faktisk først i dag, at jeg begynder at kunne gå lidt rundt igen. 

-Ja, det kan jeg se...!

Jeg snakker videre........stopper.............fordi hendes sidste sætning da egentlig lød lidt mærkelig...!

- Hvad???!

Jeg kigger ud af vinduet (Har ikke brillerne på, så alt mere end 1½ meter væk er lettere utydeligt) og kan godt se bilen der holder derude....og så ser jeg min søster stige ud af den!

Der tog hun sgu fusen på mig! Hun blev en halv times tid, så skulle hun videre, men det var knageme hyggeligt :o)