onsdag den 1. maj 2013

Haven d. 1. maj 2013

Det er íkke meget havearbejde jeg har haft tid til, siden jeg igen må passe mit arbejde. Det er i det hele taget minimalt hvad jeg har haft tid til udover skolearbejdet...

Men, der kommer da heldigvis snart en weekend, hvor den står på plantemarked, forhåbentlig havearbejde og produktion af prøvespørgsmål.

Jeg nåede dog lige en rundtur i haven med telefonens kamera (Har stadig problemer med at uploade fotos - denne gang tog det 11 MINUTTER at uploade sølle fem fotos! Er der andre, der har problemer med at uploade fotos?):

Tilbage til haven:

Her er det de botaniske tulipaner 'Tarda' der indenfor de sidste par dage har skyndt sig ret meget; de første sprang ud i går og i dag var de der så næsten alle sammen :)


Min nyeste clematis 'Mrs Bateman' er sørme også sprunget ud...den skulle være hvid ifølge billedet, så jeg håber sandelig den der lyserøde farve forsvinder, når den er sprunget helt ud... ;)


Her er det 'New Dawn' rosen,  hvis blade er begyndt at springe ud.
Ja, den er også lyserød, men ikke særlig meget ;)


Vibeæggene er også dukket op:


Lige så perlehyacinterne:


Havde taget mange flere fotos, men de blev ikke særlig gode. Solen var simpelthen for stærk.

....og nu er det desværre sovetid - godnat :)

5 kommentarer:

  1. Smukke blomster og jeg er helt vild med perlehyacinter :-)
    Rigtig god arbejdslyst og JA nu er det snart weekend...
    Er det godt at komme i gang igen?
    Kram OddStyle

    SvarSlet
  2. Fine blomster i din have :-) Jeg har løg til perlehyacinter og tulipaner liggende, købt på tilbud og selvom det kribler i fingrene med at grave løs må jeg hellere vente til september som der står på pakken ;-)

    Havearbejdet løber ingen steder og lige om lidt er det jo weekend :-)

    SvarSlet
  3. Smukke tulipaner - de ser specielle ud. God weekend

    SvarSlet
  4. Hejsa
    Jeg har også haft problemer med at uploade billeder - og kommentere på andre blogs. Det resulterer nu i at jeg bruger Google Chrome, når jeg uploader billeder og skal jeg kommentere logger jeg på i Explorer - noget besværligt, men det virker og jeg er ikke selv teknik nørd nok, til at løse problemet på anden måde.. men måske kan du bruge det til noget, for der er ikke noget der er mere frustrerende end at bruge TIMER på at uploade.. Finder du i øvrigt et mere brugbart trick end mit, hører jeg gerne fra dig ;0)
    God dag

    SvarSlet
  5. Tina> Tidligere var jeg ikke særlig vild med perlehyacint, men nu hvor jeg har små grupper af dem, begynder det at hjælpe på det, så er de egentlig ret pæne :D

    Stine> Ja, det er nok bedst at vente - bare sørg for at opbevare dem ikke for varmt.

    anette> Tulipanerne er de botaniske Tulipa 'Tarda' og jeg er vild med dem :)

    Gårdejerinden> Tak for tippet. Jeg har stadig bøvl, men eftersom jeg er for doven til at installere nye browsere, uploader jeg billeder - og laver noget praktisk i mens. Når jeg så kommer tilbage, er de uploadede :)

    SvarSlet