mandag den 31. december 2007

Aftenens menu

Som det er læsere af denne blog bekendt, er jeg ret ligeglad med at det er nytårsaften. Af samme grund skal jeg hverken til fest eller have gæster.

Aftenen bliver tilbragt i sofaen i ført behageligt tøj (Dog ikke joggingkluns *G*) foran flimmeren, hvor jeg skal høre Dronningens nytårstale og så ellers se frem til et af aftenens højdepunkter; TV•2 i "God Aften Danmark".

Aftenens andet højdepunkt bliver (forhåbentlig) maden; lammekølle (spækket med hvidløg og rosmarin) kartoffelskiver med rosmarin, tzatziki og græsk salat.
Dessert: pandekager (Dem nupper jeg dog nok først senere på aftenen)

Jo, det skal såmænd nok blive en aften lige efter mit hoved :o)

Her til sidst:

G O D T N Y T Å R !

Hov - så er det jo næsten nytårsaften!

Spørg mig ikke, hvad jeg har brugt dagen til - jeg aner det ikke. Udover lidt avislæsning, indkøb, strygning og tvkigning har jeg vist ikke rigtig lavet noget.

Støvsugeren står hvor jeg efterlod den i går; midt på stuegulvet. Jeg burde jo nok sætte den på plads inden jeg skal spise aftensmad *G*

Ligeledes burde jeg dække et pænt bord og pynte lidt op, som jeg ellers plejer, men så er der lige det der med at tage sig sammen til det.

søndag den 30. december 2007

Julepyntskassegennemsyn.

Nu nåede jeg jo ikke den grundige oprydning (=kassering/give til loppemarked) jeg ellers havde planlagt for juleferien - men det gider jeg ikke ærgre mig over.

Godt nok har jeg stadig et par dage tibage af ferien - men nu er der ligesom også noget, der hedder skoleforberedelse, så den grundigere oprydning må foregå i flere tempi vinteren igennem.

I dag står den dog alligevel på oprydning - julepynten er nemlig pillet ned og ligger nu på mit spisebord.

Jeg har hentet julepyntskasserne ind fra skuret - og nu skal de tømmes og pakkes ordentligt. Der bliver sikkert også smidt noget ud, men sådan skal det være.

Det er over 8 år siden, jeg sidst har kigget kasserne grundigt igennem, så det er på tide at få det gjort.

lørdag den 29. december 2007

Mit 2007 - et overblik

Så er det igen blevet tid til at kigge tilbage på året, der næsten er slut.

Da jeg yderst sjældent skriver om meget personlige ting, her på bloggen, så kan sådan et ”overblik over et år” godt virke temmelig tamt/kedeligt for udenforstående. Der står jo ikke rigtig noget ”saftigt”. Og det kan jeg jo kun give folk ret i.

Ikke desto mindre er jeg selv ret glad for sådan en ”årsliste”. Jeg ved jo, hvad der også er sket i årets løb - selvom det ikke står skrevet nogen steder.

Januar

Udover at få anskaffet mig både skihandsker og -dragt, så blev det også til nogle lækre langrendsski, så jeg var klar til årets lejrskole sidst på måneden.

I 2006 havde jeg jagtet km på motorcyklen - og det var derfor en stor glæde, at indsatsen gav bonus; jeg modtog nemlig 1. pladsen for flest kørte km i klubben i 2006 (21110 km) - og kunne hjembringe min første mc-relaterede pokal.

Februar
Den sidste dag i januar drog jeg, mine kolleger og 140 teenagere så afsted til Norge. Det var en fed tur, jeg fik løbet en masse langrend og fik lært lidt langrendsteknik oveni.

Faktisk blev jeg så vild med sne og skiløb, at jeg brokkede mig gevaldigt, da det virkede som om, der ikke ville falde noget som helst sne i mit nabolag , men derimod alle andre steder i landet.

Min bøn blev dog hørt og vi fik kaskader af sne, samt en mindre velkommen strømafbrydelse på over et døgn. Brrrr. Det var skisme koldt. Men - jeg fik da løbet på ski i vinterferien!

Marts
Det var ellers gået fint med mckørslen i løbet af vinteren, men jeg skulle åbenbart ikke slippe for uheld. Igen skyldtes det spejlglat asfalt (og en bil, der holdt i vejen!) - men denne gang slap jeg ikke med lidt ømhed. Niks, det blev til flere trykkede ribben - og for filan da, hvor sådan noget gør ONDT!

Foruden ømme ribben var marts også måneden, hvor det blev ufedt at gå på arbejde. Der var nemlig en af os - der pga. faldende elevtal - skulle forflyttes til næste skoleår. Det var ikke sjovt at skulle gå og vente på udfaldet i så lang tid.

April

Da vi fik påskeferie, var der endnu ikke faldet en afgørelse i forflyttelsessagen, så jeg var slet ikke i feriehumør. Heldigvis havde jeg besøg af en veninde i halvdelen af ferien, så det lykkedes mig at tænke på andet end min jobsituation. Bl.a. fik vi forårsklargjort haven - og mødte også en tudse...

MC’en fik nye udstødningsrør og potter - det var tiltrængt - og jeg kunne til sidst ikke holde ud at sidde passivt og vente, så jeg tog sagen i egen hånd og begyndte at skrive jobansøgninger.

I starten af Maj var jeg så til jobsamtale og dagen efter blev jeg tilbudt et job jeg ikke kunne sige nej til...

Maj var også måneden, hvor jeg endelig fik installeret TDC-TV . Godt nok har det ikke fungeret optimalt - men jeg har efterhånden fundet ud af, at hvis bare jeg har PC’en slukket, når jeg ser tv, så kan det lade sig gøre at se flere udsendelser uden afbrydelser.

Måneden bød også på min første TV●2koncert i N I T T E N år. Det var aldeles pragtfuldt at se dem live igen og det blev ikke sidste gang!

Juni
I starten af måneden lå det så endelig i min postkasse; mit ansættelsesbrev - og jeg kunne sige mit job op. En underlig og lidt vemodig fornemmelse, selvom jeg også glædede mig til det nye job.

I slutningen af måneden var det derfor tiden at sige farvel til kollegerne. Der blev holdt hele tre taler for mig - og især den ene af dem var helt fantastisk, med musik og meget personlig. Den tale glemmer jeg aldrig - og heldigvis har jeg senere fået den tilhørende musikCD.


Juli måned regnede jo nærmest væk, så det der med at køre en masse ture på mc’en, det droppede jeg. I stedet blev det meste af måneden tilbragt indendøre. Bl.a. med en større oprydning og ikke mindst etableringen af en ny arbejdsplads i mit kontor/soveværelse.

Måneden blev afsluttet med endnu en TV●2-koncert. Denne gang Grøn Koncert i Næstved, hvor det også væltede ned med vand på vejen derned, men med tørvejr (og smattet græsplæne) under koncerten.


I August startede jeg så på min nye skole, motorcyklen fik sin sejlbåds-debut og jeg nåede en tur forbi Sønderborg. Jo, det var en hektisk måned.

September indledte jeg med at indvie min nye sofa - og den er stadig superlækker. Jeg var til bryllup i familien og en spændende tur i anernes land nåede jeg også.

Højdepunktet i Oktober var naturligvis turen til Rom. Jeg kunne godt have været turens afslutning foruden, men ellers var det nu en rigtig god tur - og jeg fik set rigtig meget af byen.

Min TV●2-feber havde endnu ikke lagt sig - og udover at anskaffe det nye album på udgivelsesdagen, gaflede jeg mig også billetter til 4 koncerter i første kvartal af 2008.

I November var jeg atter en tur i Hamburg sammen med en busfuld andre mc-ister. Jeg fik bl.a. anskaffet mig nogle tiltrængte nye støvler.

November var også måneden hvor jeg kom i gang med min uddannelse som Unge-mægler, men højdepunktet var så afgjort fødslen af min nevø! I midten af måneden blev jeg nemlig MOSTER.

Hvor november var ret begivenhedsrig, var/er December det modsatte.
Udover at jeg fik pyntet til jul for første gang i mange år og har været på 2. del af min uddannelse, så er der ikke rigtig sket noget i denne måned. Det gør nu ikke så meget.

...og nu er jeg sandelig nået igennem året. Det vil jeg fejre ved at gå i køkkenet og lave mig en omgang mexicansk mad - det er nemlig meget lang tid siden, jeg har fået det.

Jobskifte = sygdom i ferier

Det var ikke lige det, jeg havde planlagt at bruge min ferie på.

Jeg havde planer om bl.a. at få ryddet grundigt ud i skuffer og skabe, foruden en hel del andet tidskrævende oprydningsarbejde. Men sådan bliver det altså ikke.

Har ligget underdrejet af en influenza-ting siden d. 25. om aftenen. Er stadig ikke helt på dupperne, men er dog endelig begyndt at få så meget energi, at jeg gider lave mad!

Naturligvis er der også en positiv side ved at lægge sig syg hver gang man har ferie - i hvert fald set fra arbejdsgiverside! Personligt synes jeg nu, det er temmelig træls!

Men det er desværre ret normalt, at ens immunsforsvar bliver mere eller mindre smadret, når man skifter job. (I hvert fald såfremt ens job indbefatter kontakt med børn.)

Nå, men i det næste skoleår kan jeg forhåbentlig nyde mine ferier uden at spilde dyrebare feriedage på sygdom.

mandag den 24. december 2007

Jul i København

Om små to timer skulle jeg meget gerne være på vej til stationen - naboen er så venlig at køre mig, så jeg sparer lige 200,- :o)

Julen skal holdes i København i år - hos min nevø. Det glæder jeg mig til. Også selvom han er for lille til at forstå jul. Men bare det at se ham igen - det er ved at være 3-4 uger siden sidst!

Egentlig kunne jeg godt tage mc'en derind - vejret er i hvert fald fint nok - men jeg har en fyldt, kæmpestor kuffert, som jeg ikke kan fragte på den tohjulede.

Det ville ellers have været praktisk hvis jeg kunne. Så ville jeg kunne tage afsted 1 time senere og stadig være der til tiden. (Som det kan høres er min begejstring for det offentlige transportsystem stadig minimal *G*)

Nå, jeg må hellere se at komme i omdrejninger.

I ønskes alle

en rigtig glædelig jul :o)

søndag den 23. december 2007

En velsmagende overspringshandling

Det kan godt være jeg ikke når ret mange af tingene på to-do-listen, men så får jeg i det mindst lavet en yderst velsmagende overspringshandling:

Først findes ingredienserne frem...



...der røres grundigt sammen.



Efter 1½ times koldhævning rulles dejen ud og foldes sammen...



Efter 20 minutters efterhævning, pensles med æg og drysses med birkes.



Lige kommet ud af ovnen.



Så skal der smovses!



Min ovn er så lille, at jeg kun kan bage 6 stk ad gangen, derfor er jeg endnu i gang med bagningen.

Limbo

Det går ikke ret godt med den der to-do-liste. Har kun fået klaret to ting på 5 timer.

Jeg orker ikke. At jeg i det hele taget har fået mig sammen til at bikse noget dej sammen, er noget af et under.

I det hele taget orker jeg ikke at lave ret meget i denne tid. Til gengæld er der fuld knald på tankerne, de fleste af dem triste og grå.

Jeg ved godt, hvorfor jeg har det sådan; indenfor en overskuelig fremtid er det forfærdelige jo et faktum og selvom jeg forsøger at vænne mig til tanken, forbliver den ubærlig.

Det fylder alt for meget i mine tanker, jeg ved det godt og hvis jeg var iskold, så sørgede jeg vel bare for at få det overstået - men det er det sidste, jeg er - så det er ikke en mulighed.

Op og i gang.

Yes - det lykkedes mig sandelig at komme op i ordentlig tid igen i dag.

I denne juleferie vil jeg nemlig forsøge at komme i seng på den rigtige side af midnat, og få sovet i stedet for at ligge og glo på den ene ligegyldige tvudsendelse efter den anden og derefter sove det meste af næste dag væk.

Hvis jeg kan tage mig sammen til at komme op ved 8-tiden hver dag, så får jeg jo meget mere ud af ferien. Damn, jeg er ved at blive gammel, når jeg kan tænke sådan *G*

Nå, men nu er jeg som sagt oppe - og da jeg har en alenlang to-do-liste for i dag, må jeg hellere komme i gang... har lige opdaget, at det er jul allerede i morgen...

Sæt i gang, Esther!

lørdag den 22. december 2007

...og så fik jeg travlt.

Syntes ellers jeg var stået pænt tidligt op her til morgen (kl. 7.45) - men den fornemmelse varede da kun til jeg lige fik tjekket åbningstiderne for Netto og Kvickly...de åbnede allerede kl. 8.00!

Hvis der er noget, jeg ikke kan fordrage, så er det juleindkøbskøer - jeg kan få det decideret fysisk dårligt, hvis jeg skal tilbringe al for megen tid i et proppet og varmt varehus, fordi jeg jo står der i alt mit kørekluns. Derfor forsøger jeg altid at få handlet så tidligt som muligt. Af samme grund fik jeg så en smule travlt i morges!

Morgenmaden måtte vente, køreklunset på og så afsted til Køge.

Der var et par stykker, der havde fået samme gode ide som jeg, men der var heldigvis ikke ret mange i varehusene endnu. Første stop var Netto; der stod kun en foran mig i køen. Skønt.

Næste (og sidste) stop var Kvickly - der var to foran mig, så det var jo også dejlig nemt.

Til gengæld kunne jeg se, at det begyndte at vælte ind med folk, så jeg var ovenud tilfreds over at være færdig med mine indkøb på det tidspunkt (9.30)

Nu mangler jeg så blot at få pakket de sidste gaver ind - og så kan julen da bare komme an :o)

tirsdag den 18. december 2007

Konflikthåndtering.

Så er jeg hjemme igen efter endnu et modul i min uddannelse som Unge-mægler, og hvor er konflikter dog et spændende område at arbejde med.

Det lyder så legende let, når vores instruktører giver eksempler på gode spørgsmål i en mæglingssituation....og for pokker, hvor er det svært, når man så selv sidder der i stolen og skal stille spørgsmålene.

Det er skisme hårdt arbejde, da teknik og redskaber indenfor konflikthåndtering oftest betyder, at man skal tænke på en helt anden måde end man er vant til....

... og hvor er det en ualmindelig dejlig fornemmelse, når det så lykkes :o)

søndag den 16. december 2007

Nu må det pjat snart holde op!

Nøj, hvor er jeg bare træt, træt, træt af dhimmier og deres omsiggribende dhimmitude! Tag jer dog for pokker lige lidt sammen!

Sidste nye eksempel er fra Bruxelles, hvor julepynten på en offentlig bygning, blev pillet ned igen efter to timer - for ikke at støde muslimerne!!!

Hallo! Bruxelles ligger i et EUROPÆISK land med kristne rødder - ergo fejrer man jul - og pynter naturligvis også til jul. Også på offentlige bygninger! Og også selvom der tilfældigvis bor ikke-kristne i landet.

Julemusik

Hm...den der oprydning/rengøring af hytten lader vente på sig. Jeg har i løbet af dagen gjort et par halvhjertede forsøg på at komme i gang - og så falder jeg i staver over et eller andet, jeg liiiiiiiige skal se lidt nærmere på eller også skal jeg da liiiiige tjekke Blogbot for opdateringer....(med andre ord: overspringshandlingerne står i kø!)

Det eneste jeg har fået lavet i dag, er at få pakket julegaver ind og lavet en cd med julemusik. Så nu strømmer juletonerne ud i stuen.

Der er en skønsom blanding, jeg har fået mixet, selv skrigeskinken Mariah Carey, som jeg normalt ikke kan fordrage, er der blevet plads til:

Last Christmas (Wham), Merry Christmas now (SladeII), White Christmas (Smokie), Have yourself a merry little Christmas (Smokie), A spaceman came travelling (Smokie), Merry Christmas (Shakin' Stevens), Søren Banjomus (Otto Brandenburg), Så’ det jul (Nissebanden), Rockin’ around the Christmas tree (Kim Wilde & Mel Smith), Jingle Bells (Frank Sinatra), All I want for Christmas (Mariah Carey), Julesang (Gnags), Endelig jul (Gasolin), Drømte mig en lille drøm (Dicte), Driving home for Christmas (Chris Rea), Silent night (Chris Norman), Christmas Song (Chris Norman), Do they know it’s Christmas (Band Aid)

...og naturligvis min absolutte alltime favoritjulesang:

Slades uforlignelige "Merry Xmas everybody"


Hvilken julesang er din absolutte favorit?

En smule træt af konfekt.

Det er jeg nok, men det er der vel heller ikke så meget at sige til.

I løbet af den sidste uges tid har jeg nemlig brugt adskillige timer på at lave det. Men det er nu ret hyggeligt at stå der i køkkenet og høre radio, mens man forsøger at være kreativ.

Når man sådan står for al familiens konfektmageri i år, så kræver det selvfølgelig en hel del indkøb. Med en rygsæk på, kunne jeg dog få plads til alle varerne i en ombæring.

Foruden 1,5 kg rå marcipan fik jeg anskaffet smeltechokolade, pistaciemasse, chokoknapper osv. osv. Indkøbene fremgår vist tydeligt af billedet herunder.



Jeg er nu nået så langt, at jeg er færdig med det "almindelige konfekt", dvs. konfekt så som diverse konfektstykker samt mandelgaven.

Så, nu mangler jeg blot det "usædvanlige" (Læs, det jeg ikke har prøvet at lave før) - og det kan jeg så ikke skrive mere om pt. da det hænder familien læser med her :o) - det bliver dog først en gang i løbet af næste uge. Jeg er ret spændt på, om jeg overhovedet vil kunne finde ud af at få lavet et præsentabelt resultat *G*

I dag skulle jeg gerne få muget lidt ud i hytten.

lørdag den 15. december 2007

Den sværeste beslutning.

Capriccio er på sin jeg-ved-ikke-hvilket-nummer-pillekur *suk*.

Pillerne kan kun fjerne symptomerne - så jeg ved godt, at jeg skal indstille mig på snart at skulle sige det sidste farvel og den tanke er næsten ubærlig.

I følge min dyrlæge, er det ret sjældent at kæledyr sover ind af sig selv, så det bliver altså mig, der skal beslutte, hvornår min elskede kat skal dø og dén tanke er ubærlig.

Knap 14½ år gammel er han - hvilket er meget for en racekat. Jeg ved det godt...

Han har været en del af mit liv så længe, at jeg slet ikke kan forestille mig, hvordan det bliver den dag, han ikke er mere.

Det eneste jeg ved er, at her bliver alt for tomt...

søndag den 9. december 2007

6 tænder mindre er åbenbart bedre!

...I hvert fald når vi snakker om tænder på et tandhjul!

Jeg har længe vidst at det var tid at få skiftet kæde og tandhjul på YBR'en. I særdeleshed efter jeg oplevede at kæden sprang af, da jeg kom kørende ad Frederikssundsvej på vej ind til nevøen.

Det har dog taget sin tid at få kædekittet hjem, men i fredags kom det så endelig med posten og jeg fik allieret mig med en fra klubben, der godt gad hjælpe mig i dag.

Godt og vel to timer - og nogle møgbeskidte, sorte fingre og negle, som det tager et par dage at få helt rene igen - tog det, og det var på høje tid! Det lille tandhjul manglede spidsen af et par af tænderne og generelt var samtlige tænder på begge tandhjul totalt spidse. Ikke smart.

Det gamle store tandhjul havde 45 tænder - det nye kun 39, så jeg var temmelig spændt på, hvordan det ville påvirke maskinen.

Efter at have kørt de 12 km hjem, kan jeg foreløbigt blot konstatere, at et mindre tandhjul åbenbart optimerer maskinen en hel del.

Gearskiftet glider en hel del nemmere; ingen "hak" pga. slidte tandhjul, men det gør det nu altid efter kædeskift.

Motoren kører ved lavere omdrejninger, så i stedet for at ligge på 8-9000 i 5. gear ligger den nu på blot 6000 (Ved en hastighed på 90 km/t) - ergo lyder den lidt mindre "overbelastet".

Accelerationen er ikke værre (=langsommere) end før.

...så jeg er helt klart ganske tilfreds med resultatet.

Flere babybilleder.

Ih - har fået nye fotos af nevøen.

Der sker rigtig meget med ham nu, kan jeg se. Jeg har ikke set ham "live" de sidste to uger - og når det nok heller ikke før til jul. Så det er godt, hans mor er god til at sende fotos...

...og nu er der så i alt 8 babyfotos på min mobil - som alle jeg møder naturligvis tvangsindlægges til at se og beundre *G*

5-stjernet restaurant - mindst!

Restauranten har nu været åben i godt og vel 4 uger og den er konstant velbesøgt, fra tidlig morgen, til det bliver mørkt.

I baren er der mejsekugler og æbler ad libitum. Der er ofte flere gæster end barstole. Trængslen er dog intet imod den, der oftest er omkring selve buffeten.
Restaurantens absolutte topscorer blandt mange fine retter, er ubetinget den prisbelønnede Gourmet-Mix™.

Selvom restaurantens kok sørger for at lave adskillige kg ad gangen, går der sjældent ret meget mere end en uge, førend en ny Gourmet-Mix™ må tilberedes og serveres.

Opskrift på denne uges Gourmet-Mix™:

1500 g margarine smeltes i en stor gryde og der tilsættes:

1 kg havregryn
1 kg solsikkekerner
750 g fuglenødder

Det hele hældes op i et Vitawrapdækket lerfad og stilles på køl.



Ved servering kan Gourmet-mix™ v. hj. a. filmen løftes ud af fadet, vendes og sættes på buffeten. Derefter fjernes filmen og maden er serveringsklar.

lørdag den 8. december 2007

Selvfølgelig!

Når jeg nu for en gangs skyld har både æg og bacon i huset, så ville jeg da være et skarn, hvis jeg ikke lavede mig en gang røræg og bacon til frokost.

Som sagt, så gjort, så nu sidder jeg her og guffer i mig.

Sammen med en skive groft rugbrød og en tomat, er det intet mindre end en himmerigsmundfuld :o)

De sjoveste tissemænd.

Liselotte skrev om dem forleden. Jeg nåede kun at se de sidste godt 10 minutter - og ærgrede mig en hel del - men heldigvis har jeg lige opdaget at showet bliver genudsendt sent i aften på Zulu:

23:55 Penisartisterne - Live (G)
Simon Morley og David Friend på slap line!


Oplev Penisartisterne, som har bøjet, bukket og snoet deres peniser til publikums store fornøjelse over hele verden. I dette lumre live-show udfører Simon Morley og David Friend de mest vanvittige tricks med deres tissemænd.Morley og Friend begyndte deres særprægede karriere hjemme i badekarret og siden Melbourne internationale comedy-festival i 1998 har de optrådt professionelt med deres helt specielle evner i det meste af verden.

Der er helt sikkert dømt voldsomme latteranfald her på matriklen :o)

torsdag den 6. december 2007

Baby på mobilen.

Hvis nogen for bare 3/4 år siden havde fortalt mig, at jeg frivilligt ville sende babyfotos til min mobil - så ville jeg have grinet højt og længe...

Pt. har jeg fire billeder af nevøen gemt i telefonen! Der skal nok komme flere.

Man har vel et standpunkt........... til man bliver moster *G*

onsdag den 5. december 2007

Fæææææææææærdig!

Jeg ved godt, jeg er umanerlig tidligt på den i år mht. at få skrevet årets julepost, men for filan, hvor er det dog dejligt ikke at skulle sidde der få dage inden jul og grifle løs :o)

Jeg havde tid til det i dag - og så gjaldt det jo bare om at komme i sving, for jeg ved ikke om jeg ellers får god tid til det. Jobbet fylder rigtig meget i min bevidsthed lige for tiden. Jeg var ellers blevet bedre til at lave andet end job den sidste måneds tid. Men nu fylder det altså ret meget igen.

Jeg kan ikke skrive andet om det, end at et par kolleger ikke er helt på toppen og det har medført nogle større skemaændringer, som også angår mig, da jeg har overtaget et hold for en kollega. Det giver jo noget ekstra arbejde, sådan må det nu en gang være.

tirsdag den 4. december 2007

Lidt positivt om Facebook

Jeg synes ikke rigtig, der sker ret meget på der dersens Facebook - det skyldes muligvis, at jeg ikke rigtig kan se stedets potentiale! Jeg mener, man kan da snildt leve uden *G* Som tidligere skrevet er mine ophold der sjældent af mere end 1 minuts varighed.

Det er dog nok slut nu. I dag fandt jeg nemlig en rigtig tidsrøver af en overspringshandling derinde. Inden jeg fik set mig om, var der gået ret meget mere end to timer...!

Jeg fandt nemlig en "Traveler IQ Challenge" - det er eddermame sjovt....og hvor jeg dog bare bliver arrig, når jeg ikke aner, hvor "underlige stednavne" skal placeres, og jeg derfor ikke kan komme videre til næste niveau, men må starte forfra. *G*

Så - nu har jeg da noget at bruge Facebook til.

Velgørenhedsjulegaver? - Nej tak!

Det begyndte for alvor sidste jul; at man i stedet for julegaver gav et "diplom" på en ged, gris, ko eller hvad man nu kunne finde på. "Gaven" gik så til et U-land (eller hvad de nu hedder i disse åh så politisk korrekte tider).

...og jeg skal da lige love for, at folk gik amok og købte løs.

Allerede sidste år syntes jeg, at denne gaveform i mistænkelig grad mindede mig om Middelalderens afladsbreve. Det synes jeg stadig, de gør - og derfor kunne jeg heller ikke finde på at købe sådanne i stedet for rigtige julegaver.

Desuden har jeg i forvejen ikke den store tiltro til nødhjælpsorganisationerne - jeg synes ofte, der skrives om, at temmelig mange af de indsamlede midler går til administration. Så mine penge får de altså ikke.

I år er der så kommet endnu flere "varer" til. Nødhjælpsorganisationernes fantasi kender ingen grænse for at tjene penge. (Har man egentlig sikkerhed for at "gaven" i det hele taget når frem og pengene ikke bare ryger ned i organisationernes pengekasser?)

Nu er det jo heldigvis et frit land vi lever i, og folk kan købe, de julegaver de vil - og det gør jeg så :o)

Personligt vil jeg også betakke mig for at få sådan en "gave" i stedet for en rigtig julegave.
Jeg ville faktisk blive temmelig knotten, for nu at sige det mildt :o)

mandag den 3. december 2007

Tak for i aften!

ENDELIG er det ved at være tid...!!

Jeg har været myreflittig hele eftermiddagen, lige siden jeg trådte ind ad døren ved 15-tiden.

Al forberedelse til i morgen er klaret, der er skrevet beskeder på Forældreintraen, og 1. del af mit nye "Jack the Ripper-kompendium" (tilpasset klassens niveau, håber jeg *G*) er klar til trykning og nu mangler jeg sådan set bare lige at få lunet et par æbleskiver i ovnen... og så kan jeg endelig smide mig i sofaen og få set den film, jeg endnu har til gode...

Nemlig "Harry Potter og Fønixordenen" - netop hjembragt i dag.

Såeh...farvel og på gensyn... :o)

søndag den 2. december 2007

Jamen...hov!

Her på bloggen har jeg før skrevet om, hvor ligeglad jeg egentlig var blevet med julen indenfor de sidste 8-9 år.

Den anden dag, da jeg klippe-klistrede med mine elever (Okay, de klippe-klistrede!) havde jeg det stadig sådan, at jeg hverken gad pynte op (udover en ting eller to) eller bage julekager og hvad man nu ellers laver i løbet af december.

I år har jeg heller ikke en gang fået anskaffet mig en chokoladejulekalender - men det kan jo nås endnu *G*

Men så tog pokker altså lige ved mig i går.



Jeg var gået en tur ud i skuret - i anden anledning - og kom til at kigge i kasserne med julepynt (Det fylder godt og vel 3 flyttekasser, så det er ikke fordi jeg mangler julepynt.) - og så ved jeg egentlig ikke rigtig, hvad der skete.



I næste øjeblik havde jeg slæbt kasserne ind i stuen og sad og blev helt nostalgisk, mens jeg kiggede i dem... og inden jeg fik set mig om, var jeg i gang med at tage ting op af kasserne, ting, der skulle julepyntes med!



Sammenlignet med mange andre hjem er her ikke pyntet så meget - men sammenlignet med mit sædvanlige niveau, så er her godt nok julet i år! :o)

Om jeg så også får bagt - det ved jeg ikke endnu - men jeg købte faktisk en pakke palmin i går, så det er muligt, jeg snart laver klejner. Hvad skal det dog ikke ende med?!

Nå, men uanset hvad, så er jeg overbevist om, at denne pludselige trang til julerier skyldes en eneste ting; at jeg er blevet moster! *G*

Så er der gang i farverne!

Heldigvis var min amaryllis en smule sen i optrækket, så der var kun en af blomsterne, der var sprunget ud, da jeg kom hjem onsdag aften.

Her til morgen var den fjerde så også klar, så nu kan man i sandhed se, hvorfor den også kaldes "De fire verdenshjørner".



Det er dog lidt svært at tage ordentlige billeder, når der er så lidt dagslys, så jeg prøvede med blitz også:



Den anden amaryllis er endnu kun nået halvdelen af vejen. Den er flankeret af nogle af hyacinterne og den hvide novemberkaktus, jeg anskaffede mig i går.

Det er mange år siden, jeg sidst havde en novemberkaktus, så nu skulle det altså være!

onsdag den 28. november 2007

Super kursus!

Der er slet ingen tvivl. Det kursus jeg påbegyndte i mandags, er det bedste kursusforløb jeg nogensinde har oplevet! Så kort kan det siges!

Jeg er helt smadret, hjernen arbejder på højtryk med at fordøje de sidste tre lange dages input.

Det er en rigtig god ting, at kurset tages over tre moduler med et par uger imellem, for lige nu kan jeg slet ikke tilegne mig mere ny viden. Jeg har brug for at få fordøjet det hele før næste omgang. Sådan har mine medkursister det også.

Det ser så nemt ud, sådan en mægling, men for pokker da, hvor der er meget at lære, før man bliver god til det. Især er det hårdt arbejde at lære at tænke helt anderledes end man er vant til, få udviklet den rigtige spørgeteknik, kvittering og opsummering, men heldigvis får vi en rigtig god og konstruktiv feedback fra både medkursister og instruktører.

Jeg glæder mig til modul 2 - det er helt sikkert!

...og nu orker jeg ikke at skrive mere - jeg skal sove! Godnat.

søndag den 25. november 2007

Det er faneme ikke fair!

Jeg skal åbenbart droppe fester/julefrokoster whatever i fremtiden. Jeg kan højst sandsynlig slet ikke tåle at feste mere. ØV - og jeg som elsker at danse.

Måske kan jeg stadig gå til fest, men så bare sørge for fremover at være hjemme inden midnat.

Et eller andet må jeg altså finde på, for jeg er faneme træt af at have det så skidt dagen efter en fest.

Jeg drak 1 sølle glas hvidvin tidligt på aftenen i går - og så ellers cola og vand for resten.....

.......og vågner med den ondeste hovedpine, som selv 2 x 2 panodiler ikke har kunnet fjerne.

For fanden, hvor er jeg sur - hele dagen er ødelagt, så jeg kan lige så godt forsøge at sove fra den. ØV.

lørdag den 24. november 2007

Noget af en overraskelse.

Igennem det sidste års tid har jeg fået mere og mere bøvl med min vaskemaskine (Okay, det er ikke min, men den som er en del af mit lejemål).
For flere måneder siden begyndte den at lække vand ud på køkkengulvet, når jeg vaskede. Det kunne jeg leve med, jeg vasker for det meste kun tøj ca. en gang om ugen og så smider jeg bare et par klude på gulvet, så det ikke sejler.

I søndags gik det så helt galt for maskinen - udover at den naturligvis stadig lækkede vand, så ville den pludselig ikke lukke vandet ud og derfor heller ikke centrifugere.

Naboen var nede og kigge på den. Det lykkedes ham at få den til at køre igen, så jeg kunne vaske færdigt, men som han sagde: "Den skal altså have en ny tromle, den gamle er færdig".

Mandag eftermiddag kom jeg så hjem fra job - og studsede noget, da jeg kom ind ad døren. Der var flyttet rundt på en del af mine møbler og ting! Det fattede jeg jo ikke ret meget af - indtil jeg kom ud i køkkenet:

Der stod en splinterny vaskemaskine! Wow!

Min udlejer havde simpelthen gjort kort proces med den gamle.

I dag har jeg så taget den nye maskine i brug - og den er jo helt fantastisk!

For det første er den næsten lydløs og for det andet, så forbliver gulvet tørt!

Dét er skisme en ny oplevelse!

Nu kan jeg rigtig mærke, hvormeget det har irriteret mig med alt det vand på gulvet *G*

Jeg er i gang med tredje maskine - men så er det også slut for i dag.

Tørrestativet er ved at være fyldt - og jeg skal desuden snart ud af døren :o)

Men - det er slet ikke løgn, når jeg siger, at jeg faktisk glæder mig til næste gang, jeg skal vaske! *G*

Endnu en ædruelig julefrokost

I dag står der julefrokost på programmet. En af to i år.

Den i dag er i klubregi og skal foregå på en kro langt ude på landet, så langt ude, at jeg ikke en gang kan huske navnet - men hvad pokker, det er jo heller ikke mig, der skal finde derhen.

Jeg bliver både kørt ud og hjem igen. Ergo er det den første julefrokost i de sidste 3 år, hvor jeg ikke skal køre motorcykel bagefter.

Så, jeg kan sandelig tillade mig at drikke lidt i dag! Men - det gør jeg nu næppe.

Hvidvin passer nemlig så umanerlig dårligt til julefrokostbuffet, og når jeg hverken kan lide øl eller snaps, tja, så står den nok på sodavand/vand. Det er nu også okay med mig.

Når jeg tænker på, hvor smadret jeg er dagen efter en fest - uden at have drukket - så tør jeg slet ikke tænke på, hvordan jeg ville have det, hvis jeg blev beruset! *G*

Ukuelig ærteblomst.

Jeg havde ellers troet, den ville have opgivet ævred, da vi fik den første nattefrost for et par uger siden, men nej. Ikke helt endnu. Den producerer stadig blomster.

Ikke ret mange, men vi er for pokker også i november måned, så at den overhovedet stadig er i gang, er ret utroligt.


Den ukuelige ærteblomst d. 24. november 2007

Efter næste omgang nattefrost, tror jeg dog, det er slut.

Mine to amaryllis er endnu ikke kommet i gang, men den ene er godt på vej. Nu skal det så nok passe, at den springer ud, mens jeg er afsted på kursus.



Hyacinterne er kommet godt i gang.



Rart med lidt duft og farver indendøre.

torsdag den 22. november 2007

Hvad er lige fidusen med Facebook?

I går tilmeldte jeg mig Facebook - ikke fordi jeg har ret meget anelse om, hvad man i det hele taget bruger skidtet til. (Ligesom jeg heller ikke har sat mig ind i, hvad MySpace skal gøre godt for). Umiddelbart ligner begge dele bare ikke-livsnødvendigt tidsfordriv.

Hvorfor har jeg så tilmeldt mig Facebook i det hele taget?

Jamen, der er svaret jo klart. Der er oprettet en "gruppe", der har med yndlingsbandet at gøre - og jeg skulle da nødig gå glip af noget *G*

Så jeg logger altså troligt ind på Facebook for lige at se, om der er sket noget i "gruppen" og så logger jeg af igen. Det tager under 5 min. hver gang.

Så hvordan folk kan blive "fanget" af konceptet og kan tilbringe timer derinde - det fatter jeg ikke rigtigt?!

Mere uddannelse - ja tak!

Siden jeg blev uddannet lærer i 1996, har min videreuddannelse begrænset sig til en del 3 timers "eftermiddagskurser" indenfor diverse områder og så et enkelt 50 timers kursus, men så heller ikke mere.

Nu får jeg så endelig en "rigtig uddannelse" oveni læreruddannelsen. Endda en uddannelse, der sparker r.. mht. brugbare teknikker og redskaber til konflikthåndtering! I næste uge starter jeg nemlig på 1. modul af uddannelsen som "Ungemægler".

Udover at skulle stå for mæglinger og uddannelsen af elevmæglere på min egen skole skal jeg assistere ved mæglinger på andre skole i kommunen.

Derudover er der også mulighed for at blive indkaldt som mægler af det lokale politi f.eks. efter en voldssag.

Jeg glæder mig meget til at komme i gang med uddannelsen og få nogle rigtig gode og brugbare redskaber til at håndtere konflikter blandt unge på en god måde. Det bliver fedt!

onsdag den 21. november 2007

...og han er stadig lige lækker.

Ham der, min nevø :o)

Men det var godt nok ikke nemt at komme ind til København i går. Midt på Frederikssundsvej besluttede kæden sig nemlig for at hoppe af - sådan helt bogstaveligt - og så er det sgutte nemt at køre mc!

Heldigvis har jeg Tophjælp - og efter godt 45 min kunne jeg fortsætte til min destination.

Hele eftermiddagen tilbragte jeg med at beundre nevøen , for filan da, hvor er han bare dejlig :o)

Da jeg kørte hjemad, tænkte jeg, at det nok ville være smart lige at køre en tur forbi klubben og få tjekket kæden. God ide, for den er simpelthen ved at være færdig, så jeg skal have bestilt nyt kædekit.

Jeg var først hjemme ved 22-tiden og så stod der forberedelse på programmet. På et alt for sent tidspunkt, med det resultat, at jeg først kom op 20 min før jeg skulle ud ad døren i morges - og med en hovedpine af rang. Doh! Skulle tro det var mandag i dag!

Nå, men jeg fik taget mig en dejlig, lang skraber på 3 timer på sofaen i eftermiddags - og nu er hovedpinen endelig forsvundet - sådan da.

Det varer nok ikke længe, før jeg vader i seng - men indtil da hører jeg naturligvis TV2's nye album "For dig ku' jeg gøre alting". Det er muligt anmelderne ikke er så begejstrede, men det er ikke mit problem, for jeg synes den er fed!

mandag den 19. november 2007

Hvor er jeg dog bare forelsket i den lille mand.

Here she goes again...tsk tsk.

Jeg er helt oppe at køre af forventningens glæde; jeg skal se min nevø igen i morgen eftermiddag. Jubiiiiii :o)

TV•2 mandag.

Der er ingen tvivl om, at TV•2 fylder temmelig meget hele dagen i dag. (Okay indrømmet, nevøen er temmelig ofte mine tanker *G*)

På vej hjem fra job, fik jeg købt albummet "For dig ku' jeg gøre alting", som naturligvis forlængst er sat i omdrejninger.

Om et par timer (kl. 18) skal der så ses "Aftenshowet" og fra kl. 19 skal jeg også høre P4, hvor de transmitterer hele koncerten fra Rådhuspladsen.

På et eller andet tidspunkt skal jeg så også lige få klemt lidt forberedelse til i morgen ind.

søndag den 18. november 2007

Sengetid??

Sidder her og kan ikke rigtig finde på noget at lave. Dagen er jo næsten forbi, skal jo gerne i seng ved 21-tiden for at få nok nattesøvn.

Havde egentlig tænkt mig at bruge den sidste times tid på at læse blogs - men opdateringen af blogs går jo nærmest i stå hver søndag aften pga. "Forbrydelsen".

Godt der - så vidt jeg er orienteret - kun er et enkelt afsnit tilbage efter i aften.

Kom så i sving, Henrik Sass Larsen!

Du er den eneste, der mangler at få hevet dine valgplakater ned i mit nærområde.

I følge reglerne skal valgplakater ned igen senest 5 dage efter valget, hvilket vil sige i dag.

Alle de andre valgplakater, der har hængt i samme lygtepæle som dine er væk - det tjekkede jeg, da jeg kørte ned for at handle - kun dit kontrafej må jeg stadig leve med.

Du har endnu et par timer at løbe på - så bare se at komme ud af starthullerne, du!

Hyggelig søndag formiddag.

Det er nu slet ikke så tosset med sådan en søndag formiddag, hvor Steffen Brandt var gæst i TV2 Radios "Portrættet" fra 10-12.

Mens jeg lyttede, kunne jeg sagtens sidde og tælle fejl op i elevernes diktater, som jeg rettede i går aftes. Jeg nåede også at få planlagt indholdet af morgendagens dansktimer.

Da interviewet var færdigt, var jeg altså færdig med størstedelen af min forberedelse til i morgen. Jeg mangler kun lige at planlægge en enkelt tysktime - og så har jeg fri resten af dagen.

Jeg overvejer at trille ned og få handlet en smule. Min nabo var så sød at slæbe 2 x 15 kg solsikkefrø hjem til mig forleden samt margarine, så nu mangler jeg blot et par poser havregryn, så kan jeg atter gå i gang med at fabrikere foder til mine fugle. Det er jo ved at være sæson for det igen.

lørdag den 17. november 2007

Åh, Gniske!!

Så er min julekalendersamling snart komplet (2 stk!)



Forrige år fik jeg Vinterbyøster på DVD og sandelig om nu ikke jeg lige har bestilt min absolutte yndlingsjulekalender (I hvert fald i følge min hukommelse!):

Kikkebakke Boligby
Da den blev vist i 1977 var jeg helt vild med Gniske og hans evindelige brokkerier "Det er rædsomt/rædselsfuldt" og hvad han nu ellers kunne finde på af udgydelser.

Jo, jeg glæder mig altså til et gensyn om et par dage.


P.S. Har forøvrigt set at Jullerup Færgeby også findes på dvd - men den gider jeg godt nok ikke købe. Hvis jeg ikke husker meget galt, så har DR vist den hele FIRE gange som årets julekalender - og den er ikke en gang særlig god!

Kikkebakke er kun blevet vist i 1977. Vinterbyøster kun i 1973 og 1976. DR i en nøddeskal. Jeez!

Derfor ser jeg da også frem til DR2's udgave (hvis TDC-TV ellers samarbejder) af den i år Yallahrup Færgeby - den kan da kun være bedre end originalen.

Det er eddermame ikke nemt...

... at finde på noget at skrive om - altså noget andet end børn - når nu mine tanker konstant kredser om nevøen! *G*

Det kan godt være valget var ugens højdepunkt for mange - for mig var det helt klart ankomsten af nevøen :o)



...og så fik jeg lige skrevet endnu et lille indlæg om ham. Godt den nye TV•2-CD udkommer mandag, så jeg får noget andet at at tænke på *G*

Der var en gang...

... hvor jeg troede jeg skulle have børn.

Jeg var omkring 24 - og havde endnu ingen uddannelse - jeg havde blot et deltidsjob som rengøringsassistent. Det var også den gang, jeg stadig syede meget - og med så megen fritid til rådighed, havde jeg masser af tid til at fabrikere børnetøj.

Noget af det kan nu endelig blive brugt af et barn - jeg er jo blevet moster, såfremt det skulle være forbigået folks opmærksomhed! - og derfor har jeg i dag gang i vaskemaskinen.



...og er det vist snart på tide, at jeg finder på noget mere interessant at skrive om end børn! Jeg er jo for pokker ikke blevet mor, "bare" moster *G*

Tanker om børn...

...fylder sjovt nok temmelig meget i mit hoved lige nu *G*

Men, det er vist en ganske naturlig "reaktion", når man nu lige er blevet moster til en umanerlig lækker unge :o)

Jeg er ikke kommet i rugehumør - det er lige som også for sent at gøre det, sidste frist er forlængst overstået, når man som jeg har passeret de 41 - men jeg har da ikke kunnet undgå at tænke på, at det måske kunne have været rart med et barn eller to i mit liv. Jeg kan jo godt mærke, at jeg er lidt misundelig på min søster; nu hun har fået sådan en pragtfuld guldklump *G*

Men - der er jo nogle ganske gode grunde til jeg ikke har sat børn i verden:

Når jeg tænker tilbage på, hvordan mit liv har formet sig - og ikke mindst de kærester jeg har haft - så ville det formodentlig have udviklet sig til en katastrofe, hvis der var kommet børn ud af de forhold.

Desuden så er jeg hundeangst for voldsom smerte, så det der med at føde ...nahr... ellers tak, så vil jeg altså hellere undvære.


Fordi jeg ikke selv har børn, har jeg masser af tid/overskud til at være MOSTER og det kommer min nevø helt sikkert til at mærke! :o)

Jeg vil desuden kunne give ham alt det legetøj, der larmer, blinker osv. osv. - og hans mor kan ikke gøre gengæld! *GGG*

fredag den 16. november 2007

Også i dag...

...måtte jeg lige en tur ud og se min nyfødte nevø. Og heller ikke i dag kunne jeg blive træt af at se på ham.

Han er bare så nuser og sød. Helt utrolig, hvor pjattet man kan blive med sådan en bette størrelse i løbet af så kort tid. *G*

Jeg har temmelig meget på fornemmelsen at mit julegavebudget i år stiger med mindst 100% *G*

torsdag den 15. november 2007

Jeg har overgivet mig totalt!

Tænk at man kan forelske sig så hurtigt?!

Det tog allerhøjest et splitsekund, formodentlig endnu kortere - og jeg havde fuldstændig og aldeles tabt mit hjerte.

Jeg havde gået så længe og ventet på ham - og så pludselig var han der - og jeg blev fuldstændig overvældet af de stærke følelser, da jeg så ham første gang i dag.

Det er helt og aldeles fantastisk at man kan nære så uselviske og varme følelser for et andet menneske.

Velkommen til verden, min højtelskede nevø.

Din moster

Esther

onsdag den 14. november 2007

En umanerlig dejlig dag idag...

Det er vel egentlig en ganske rammende beskrivelse for min dag i dag - og hvor jeg dog bare trænger til at sove, så jeg skal tidligt i seng :o)

tirsdag den 13. november 2007

Så kan jeg sove godt :o)

Godnat!

test

Hvor er jeg ved at være træt af blogger.com.

Rigtig mange gange kan jeg slet ikke uploade mine indlæg - og den sidste times tid har jeg forgæves forsøgt at få noget tekst på bloggen igen. Næsten al tekst er bare pist væk.

Det ender vel med jeg må holde op med at blogge - eller skifte til smartlog. SUK

Ingen kø

Der er nu visse fordele ved at

- bo i en landkommune (okay, en tidligere...hmpfr)
- kunne stemme tidlig eftermiddag.

Der var - siger og skriver - een anden vælger i lokalet foruden mig. Det passede mig helt fint, for det er jo ikke ligefrem fordi, der ikke er lunt i sådan et valglokale - og da slet ikke, når man er iført fuld mc-kluns.

Da jeg jo kom til valgstedet på mc'en, havde jeg derfor styrthjelmen med ind i stemmeboksen, men jeg kom nu ikke i karambolage med blyanten, som Liselotte gjorde det :o)

X' et blev sat...og så må jeg nok vente på resultatet til i morgen tidlig, for tror ikke jeg kan holde mig vågen til midnat. Det vil i hvert fald ikke være godt for min nattesøvn, hvis jeg gør det. Jeg plejer at sove senest 22.30.

mandag den 12. november 2007

Ikke dårligt med gode ben

I hvert fald fik jeg spist op :o)

Ovnstegte ben, kogte kartofler og kantarelsovs.

Det smagte skønt :o)

søndag den 11. november 2007

Brok skal der til...!

Åbenbart!

Jeg synes jo ikke rigtig, jeg får noget særligt ud af mine weekender, - udover skolearbejde, that is - men det gælder så ikke for denne weekend. Måske fordi jeg brokkede mig over det i fredags?!

Ikke nok med at hele hytten blev opryddet og rengjort i går, i dag gjaldt det så udendørs arealerne.

Jeg tog mig nemlig sammen, da jeg kom hjem fra klubben - og gik i gang med vinterklargøringen af terassen.

- Bænken og bordet blev flyttet over i skuret
- Haveslangen, vandkanden og haveredskaberne røg samme vej
- Langt størstedelen af krukkerne blev samlet på terassen
- Mejseboldeholderen blev flyttet (nemmere sagt end gjort)
- 100 blomsterløg blev lagt
- Begonieknoldene blev taget op

Jeg fandt også et enkelt hyacintløg, med en lille smule grønt i toppen, så det kom med indenfor og blev sat i et hyacintglas og fik en "hat" på.

Nu er eet hyacintløg slet ikke nok, så hvis det ellers holder tørvejr i morgen, skal jeg vist lige have anskaffet mig nogle flere + hyacintglas.

Det er så meget godt alt sammen - men til gengæld har jeg nu en del hængepartier mht. skolearbejdet, men for pokker, hvor har det været dejligt at lave noget andet! Endda uden særlig meget dårlig samvittighed :o)

På gensyn, Yamaha - og goddag igen, Yamaha!

Da der jo er lovet nattefrost de næste par dage, havde jeg besluttet mig for at skifte over til YBR'ren i dag - og så evt. tilbage til XJ'eren, hvis nattefrosten forsvandt igen.

På vej ud til klubben, var jeg så godt klar over at sæsonen var helt slut for XJ'eren. Jeg mødte nemlig saltbilen, der oveni købet var så "venlig" at sende en ordentlig ladning salt i min retning! Irk!

Efter 10-15 min. afkøling ved klubben, blev XJ'eren så spulet fri for salt og sat ind og YBR'en kom frem fra sit sommerhi. Også den fik en skylle vand, men det var nu mere for at fjerne det værste lag støv *G*

XJ'eren er ikke sat helt i vinterhi endnu; den skal lige vaskes/pudses, batteriet skal af og hvad der nu ellers skal gøres ved den, inden den skal holde stille indtil foråret.

Jeg glæder mig allerede til foråret, for godt nok er jeg glad for min YBR, der muliggør mckørsel om vinteren (medmindre vejene er dækkede af det hvide stads) - men XJ'eren er nu en gang sjovere at køre på.

De næste par måneder må jeg affinde mig med ikke at kunne:

- følge trafikken på motorvejen (Godt jeg har skiftet job!)
- blive rykket tilbage i sædet ved kraftig acceleration
- flintre udenom for langsomtkørende biler
- kunne accelerere for fuld hammer, når det bliver grønt osv. osv.

Til gengæld vil jeg glæde mig over ikke mere at lide af mc-vinterdepression :o)

Jeg kan ikke lide kædemails!

Men nogle gange får man altså en af slagsen, som får en til at trække på smilebåndet - og endda grine højt.

Sådan en fik jeg for et øjeblik siden. Den består ikke af andet end fotos af hunde og kattes underlige stillinger at sove i.

Der er flere af dem, der er rigtig sjove, men min absolutte favorit er nu denne killing:



Den er godt nok nuser :o)

lørdag den 10. november 2007

...og jeg venter utålmodigt...

... og glæder mig helt fuldstændig vildt og vanvittigt - men har fået mundkurv på.

ØV.

Ny rekord her på matriklen!

Under fire timer tog det at rengøre hele hytten, inklusiv diverse overspringshandlinger (et par smøger, krydsogtværsløsning, bloglæsning osv.)

Det er skisme ny rekord! :o)

Kampen mod rodenisserne!

Jeg har skrevet det før; jeg har nisser her, hvor jeg bor.

Hver eneste gang jeg har rengjort hytten, går der kun 1/10 af et splitsekund, før her igen ser ud som noget, der er løgn. Jeg er derfor helt overbevist om, at jeg har nisser.

Men - nu har jeg fundet en effektiv måde at få mig selv sparket i gang med det sisyfosarbejde, som jeg synes rengøring er: Jeg skal bare invitere en kammerat på aftensmad!!

Så skal I se mig rubbe neglene! *G*

På lidt over en time har jeg rengjort halvdelen af hytten (2½ rum ud af 5 mulige) - det plejer ellers at tage det meste af en dag!

Så, nu har jeg fået lov til at gå ud i køkkenet og nyde en smøg, inden de sidste 2½ rum står for tur. :o)

At glæde andre

Her til formiddag, blev jeg ramt af en akut lyst til at få benløse fugle til aftensmad. Ergo måtte jeg en tur forbi den lokale slagter (8 km herfra).

Eftersom min søde udlejer pt. er immobil, spurgte jeg, om jeg skulle tage noget med for hende. Det måtte jeg meget gerne.

Så mig afsted til slagteren og proviantere de benløse fugle. Han havde også blåbærmarinerede lammefilet'er, så sådan en måtte jeg også lige have med hjem - den så rigtig spændende ud - foruden indkøbene til min udlejer.

Dernæst stak jeg lige hovedet ind hos bageren for at få et par aviser - og så havde de sandelig honningkagesnitter! MUMS.

Tænkte at sådan et par snitter nok kunne glæde andre også, så fik lige et par ekstra med - og jeg skal da lige love for, hun blev glad.

Det er altså en dejlig fornemmelse at glæde andre :o)

fredag den 9. november 2007

Weekend = arbejde og søvn

Tænk at sidde her en fredag aften og endelig have weekend... for blot at konstatere, at jeg igen ikke kan finde på noget, der ville få mig til at synes, jeg får noget ud af weekenden.

Det eneste jeg får ud af weekender pt. er, at jeg kan sove 11-13 timer i døgnet i stedet for de normale 8-9.

Det meste af eftermiddagen og aftenen har jeg rettet diktater - og selvom jeg har en masse tyskopgaver, der også skal rettes, så er jeg lidt ugidelig og gider ikke. Den ugidelighed bander jeg nok over i morgen.

Jeg gætter nemlig på, at jeg får lavet absolut ingenting i morgen - udover absolut ingenting, så jeg i morgen aften ikke aner, hvordan jeg egentlig har fået dagen til at gå - og så må jeg arbejde hele søndagen, hvor jeg burde holde fri.

På den anden side, så er weekender mig efterhånden ret ligegyldige, forstået på den måde, at jeg alligevel ikke kan finde ud af at slappe af i dem. Altid har jeg et eller andet skolearbejde i hovedet.

Jeg har ikke fortrudt at jeg skiftede job - men synes efterhånden det er en smule belastende ikke at kunne holde fri fra det. (Medmindre jeg tager en uge til udlandet, that is!) Måske jeg bare ikke egner mig til at være lærer mere?

Nå, men i stedet for at sidde her og skrive intetsigende indlæg, kan jeg lige så godt få taget hul på de der 11-13 timers søvn, så går tiden da med det. Godnat.

torsdag den 8. november 2007

SÅ føler man sig pludselig gammel!

Så ligger jeg der intetanende på sofaen og glor nyheder - med et dukker der et ansigt op på skærmen, jeg synes virker bekendt, eller rettere; øjnene virker bekendte.

Jeg læser navnet...."Hmmm...det navn har jeg altså hørt før...tænke, tænke...gad vide om ikke?...så mange er der jo heller ikke med det navn....jo sgu - det må være hende!"

Ind til pc'en og lede på nettet - og vupti; jeg har ret. Det er hende og jeg kan derfor konstatere, at jeg er ved at blive gammel, når en af mine tidligere elever forsøger at komme i Folketinget! *G*

Der må f..... da være vigtigere nyheder!

Havde smidt mig foran flimmerkassen for lige at se nyheder - og så er tophistorien Gudhjælpemig en historie om Michael Rasmussen. Sådanne nyheder burde skisme placeres i Sportsnyhederne.

Og ja, du har fuldstændig ret i, at jeg overhovedet ikke interesserer mig for cykelsport og synes det er en totalt ligegyldig sport, der generelt fylder alt for meget i nyhederne.

Nå, nu er indslaget da heldigvis færdigt! Tilbage til sofaen.

onsdag den 7. november 2007

At tone rent flag

I disse valgtider er det jo så moderne at man toner rent flag - og det gør jeg så *G*

Det er nu ikke fordi, jeg har gjort mig særlig umage med at skjule, hvor mine sympatier ligger, men nu kan det ses ganske tydeligt her på bloggen :o)

TV•2 live på Rådhuspladsen!

Godt nok er det da fristende, men jeg bliver altså hjemme.

Jeg er for mageligt anlagt - og gider ikke trille 2 x 60-70 km på den lille mc (som jeg sikkert er skiftet til på det tidspunkt) og så stå der i alt mit mckluns - heller ikke selvom det drejer sig om en minikoncert. (Hvis det var sommer, så jeg nok anderledes på det - for så kunne jeg smide klunset i sidetaskerne*G*)

Jeg foretrækker at se det i tv. Den dag har jeg forøvrigt også mægtig travlt med at lytte til det nye album og forøvrigt har jeg jo en håndfuld koncerter at se frem til i 2008, så det...! *G*

Hvornår det er? Mandag d. 19. november kl. 19.00 på Rådhuspladsen i København. De er gæster i Aftenshowet i følge deres officielle hjemmeside.

tirsdag den 6. november 2007

Et fint arbejdsredskab

På min gamle skole var vi først lige begyndt at snuse til Lærerintra, da jeg holdt op.

Til gengæld havde vi flittigt brugt vore konferencer på skolekom de sidste 7-8 år. Så, da jeg startede på mit nye job, fik jeg en del at se til, da de allerede havde fuld gang i Lærerintraen og fra dette skoleår skulle i gang med Elev- og Forældreintra.

Nu har jeg så været i gang i tre måneder - og jeg er vældig begejstret for Forældreintraen og bruger den flittigt. Elevintraen bruger jeg ikke så meget endnu, men det kommer efterhånden.

Selvfølgelig tager det tid at skrive på Intraen, men jeg har jo været vant til at skulle logge på skolekom hver arbejdsdag, så forskellen er ikke stor og der er jo mange flere muligheder i Intraen. Desuden foregår min forberedelse for det meste alligevel foran skærmen, så...

Forøvrigt er det ofte hurtigere at skrive en besked til en forælder, fremfor at forsøge at få fat i vedkommende pr. telefon. Naturligvis griber jeg knoglen, hvis det er noget "alvorligt", men til småbeskeder er det dælme noget mere tidsbesparende blot at sende en besked afsted.

Jo, jeg er glad for mit nye arbejdsredskab.

søndag den 4. november 2007

Vigtigere end valget!

Åhr altså - det KAN jeg da ikke!

Vente altså!

Faldt nemlig lige over et link via TV•2fan hvor det er muligt at smuglytte til det kommende TV•2-album - kun 30 sekunder af hver sang, men lidt er bedre end ingenting. (Mener stadig, der burde byttes om på valg- og releasedato!)

...og nu føles de 15 dage da som en evighed...

Selvom det er temmelig begrænset, hvilket indtryk man kan nå at danne sig af en sang med kun ½ minut til rådighed, så har jeg allerede nu et par favoritter, som jeg glæder mig rigtig, rigtig meget til at høre i fuld længde:

Grib mig
Hvis du går ud nu (Minder helt vildt om Kliché)
For dig ku' jeg gøre alting (Okay, lidt snyd - har hørt den før - på Grøn Koncert),
Jesus fra Jylland
Håbløst fortabt i dig
Mit umiddelbare indtryk efter 4 gennemlytninger er, at det lader til at være fuldt på højde med "De første kærester på månen", hvis ikke bedre*, men det må jeg vente hele 15 dage på at finde ud af...fnys!

* Jeg kan vældig godt lide "DFKPM", men "For dig ku' jeg gøre alting" lyder til have lidt mere knald på og jeg har altid bedst kunne lide TV•2-sange med "gang-i-den".

Nå ja - og fik så også lige et link til "Randers Station"-videoen:



Træt af Valg 07

Det ville være løgn at påstå, jeg følger ret meget med i det kommende valg. Godt nok ved jeg endnu ikke, hvor jeg vil sætte mit X, men jeg synes, det er totalt spild af tid at høre på det ene valgløfte efter det andet.

Jeg har jo allerede en ide om, hvad de forskellige partier mener om dit og dat (Okay, måske ikke lige NA, som åbenbart har kopieret de radikales vægelsind, men ellers... *G*) - og jeg er endnu ikke - i mine forløbige 23 år som vælger - blevet overbevist af nogen "salgstale".

Formodentlig er en af grundene, at jeg ikke tilhører nogen "målgruppe" - og derfor er der ingen valgløfter, der er "tilpasset" mig. Jeg bor jo alene og har ingen børn.

Jeg tager det nu med sindsro, at jeg ikke ved, hvor jeg vil sætte mit X - for når jeg først står i stemmeboksen skal jeg nok få sat mit X.

Forøvrigt er jeg stadig træt over, at valget har udskudt udgivelsen af en længe ventet cd med en hel uge... *hmpfr*

God tur til Hamburg

I går var dagen for klubbens årlige indkøbstur til louis.de i Hamburg.

Igen var vi omkring 70 mennesker afsted og humøret var højt fra kl. 6.30 i morges. Jeg glemte dog at tage kameraet med (men hvad andet kan man forvente, når jeg skal op kl. meget tidligt?!)
Nå, men jeg fik det, jeg var kommet efter; nye mcstøvler:



...hvilket var temmelig tiltrængt, da mine gamle støvler er blevet utætte (meget upraktisk, når det regner!)
Vi var først hjemme ved klubben 22.15 - og så skulle jeg hjem i seng, for godt nok havde det været en rigtig god tur med masser af grin og pjat, men for dylan da, hvor var jeg træt i låget.

Inden klokken var halv tolv sov jeg da også - og vågnede først her ved 10-tiden. Nu håber jeg så, jeg har fået sovet ud, for jeg skal nå rigtig meget i dag.

Hav en god søndag :o)

torsdag den 1. november 2007

Efter sådan en aften...

...sådan en vellykket og rigtig hyggelig aften, kan jeg jo kun sige een ting:

Jeg elsker mit job og i særdeleshed det at være klasselærer :o)

Fundet!

Det er nu altid rart med lidt dagslys, når man smider ting væk!

Da jeg kom ud til mc'en i morges, fandt jeg batteridækslet til mobilen liggende på jorden - og mobilen liggende på sædet. (Sådan noget kan man ikke se, når det er mørkt, slet ikke når både mobil og mcsæde er sorte!)

Det lader til mobilen er okay, selvom den har tilbragt natten ude - uden batteridækslet på. Udover lidt dug på indersiden af skærmen (som er forsvundet nu) så virker den okay.

Jeg nyder atter at have mit vækkeur :o)

onsdag den 31. oktober 2007

Pis' os'

For #)&/)&%¤/)?%/ da også!

Jeg er klar til at gå i seng, men skal lige ind i stuen og hente mobilen (=mit vækkeur)...

...den er ikke i jakken, hvor den plejer at være - heller ikke i tasken, hvor den nogle gange ligger. Tasken bliver tømt flere gange, stadig ingen mobil. Overtøj på og ud og kigge om den skulle ligge i topboksen - heller ikke.

Kort sagt; jeg har atter fået smidt min mobil væk, selvom jeg da håber jeg blot har glemt den på jobbet.

Er godt nok lidt spændt på, hvordan jeg nu skal komme op i morgen tidlig, med blot eet sølle vækkeur.

Åhr pis' da også, hvor jeg HADER ikke at have min mobil, dens vigtigste funktion er jo alarmen!

Sengetid

Så gør jeg vist klogt i at finde min seng.

I morgen bliver en sej, lang, anstrengende - men forhåbentlig god dag.

Først på job, så et par timers pause, så møde ude i byen og så tilbage til skolen til et aftenarrangement.

Regner ikke med at være hjemme før ved 22-tiden. Så det er en trøst at vide, at jeg først skal møde kl. 10 på fredag :o)

Godnat.

Det var sandelig på tide!

Uanset om historien viser sig at være sand eller ej - den om Naser og det sorte arbejde - så var det da på høje tid, at medierne beskæftigede sig med en mindre positiv historie om Naser Khader og Ny Alliance.

De evindelige NA-jubelhistorier har forlængst overskredet min kvalmegrænse.

Et 30-sekunders nyhedsindslag ville dog have været nok!

Nu skal tiden så blot gå!

Sådan! Der var post til mig i dag. 2 kuverter.

Så nu er alle fire billetter i hus - og jeg skal så bare vente tålmodigt til næste år. Synes det er umanerlig rart at tænke på, at jeg skal se TV•2 både i januar, februar og marts :o)



...og nu er der så også kun 19 dage til albummet "For dig ku' jeg gøre alting" udkommer.

Hvis "Randers station" - som jeg indtil videre har hørt en 60-70 gange - er kendetegnende for albummet (og hvorfor skulle den ikke være det?), så bliver det et hit af format.

...og nej, jeg har stadig ikke TV•2 på hjernen...! *G*

tirsdag den 30. oktober 2007

...der var en...

...der var to....

...og indenfor de næste par dage dukker nummer tre og fire vel op i postkassen.


Koncertbilletter, naturligvis :o)


...og nej, jeg har overhovedet ikke TV•2 på hjernen!

mandag den 29. oktober 2007

En lidt lunere vinter

Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke bryder mig synderligt meget om vinteren - medmindre jeg altså er på skitur (Hvis nogen for 3 år siden havde sagt, jeg ville komme med sådan en udtalelse, ville jeg have anset vedkommende for værende totalt galt afmarcheret *G*) - men i år har jeg da gjort, hvad jeg kunne for at gøre vinteren lidt lunere.
Jeg ville dog ikke have kunnet gøre det uden hjælp fra et vist orkester:



4 koncerter skal jeg til. Billetterne er købt :o)

25. januar 2008 kl. 20.00 ODENSE - Idrætshal
26. januar 2008 kl. 20.00 ROSKILDE - Hallerne
1. februar 2008 kl. 20.00 SILKEBORG - Hallerne
2. februar 2008 kl. 20.00 AALBORG - Kongres og Kultur Center
8. februar 2008 kl. 20.00 ÅRHUS - Scandinavian Congress Center
14. februar 2008 kl. 20.00 HORSENS - Ny Teater
15. februar 2008 kl. 20.00 HERNING - Kongrescenter
16. februar 2008 kl. 20.00 VEJLE - Idrættens Hus
20. februar 2008 kl. 20.00 KOLDING - Teater
21. februar 2008 kl. 20.00 KØBENHAVN - KB-Hallen
29. februar 2008 kl. 20.00 RANDERS - Hallen
1. marts 2008 kl. 20.00 FREDERIKSVÆRK - Gjethuset
2. marts 2008 kl. 20.00 BALLERUP - Baltoppen
7. marts 2008 kl. 20.00 RINGSTED - Kultur og Kongrescenter

8. marts 2008 kl. 20.00 HOLBÆK - Bjergmarkshallen
14. marts 2008 kl. 20.00 ESBJERG - Musikhuset
15. marts 2008 kl. 20.00 VIBORG - Tinghallen
22. marts 2008 kl. 20.00 HELSINGØR - Hallerne


Spørg lige om jeg glæder mig?!

søndag den 28. oktober 2007

Søndag aften...

...tror jeg, at jeg vil tilbringe i sengen.

Der kommer intet interessant i tv (Jeg mistede interessen for "Forbrydelsen" omkring afsnit 4/5, tror jeg det var - den er aaalt for langtrukken) så jeg kan lige så godt ligge og læse et par timer inden jeg skal sove.

I morgen starter endnu en lang uge, med alt for mange møder og aftenarrangementer, foruden det almindelige skema. Glæder mig til fredag :o)

Vild med sild

Jeg har et sjovt forhold til mad.

Jeg kan godt finde ud af at spise sundt, men det der med at spise varieret kniber det noget mere med.

Jeg er nemlig "periodespiser", forstået på den måde, at jeg meget ofte får forkærlighed for een bestemt slags mad - og så spiser jeg næsten ikke andet.

Nogle gange er det æg, jeg er helt syg med, og så spiser jeg æg morgen, middag og aften - sådan da. Andre gange er det parmaskinke/bresaola/pasta - og så får jeg det hver eneste aften i op til en uge. Andre gange igen er det græsk mad osv. osv. osv.

I torsdags blev jeg så "ramt" igen - og fik en pludselig trang til sild, så der var ikke andet at gøre end at få købt sild på vej hjem fra job og i dag måtte jeg så proviantere igen, da sildene var spist.

I særdeleshed er jeg meget glad for coops mærke "Havets sild", hvor favoritterne er alm. marinerede og karrysilden. MUMS.

Har du også "underlige madvaner"?

Det allerbedste kys

En af "ulemperne" ved at tage til Italien er jo, at man kommer bagud med at læse blogs *G* I forvejen har jeg til hverdag lidt svært ved at følge med, fordi jeg bruger så meget tid på jobbet, så derfor forsøger jeg at råde bod på bloglæsningen i denne weekend.

Af samme grund nåede jeg jo så også over til Singleton og læste om det at blive kysset lige durk i gulvet - og det bragte gode minder om det allerbedste kys, jeg nogensinde har fået.

Det var sådan et kys, hvor man slet ikke kunne holde op igen - mums.

Det er godt nok ved at være et stykke tid siden; sommeren '97, men jeg husker det nu stadig som var det i går. Så godt var det.

Ingen, der senere har kysset mig, har kunnet overgå ham fra '97.

Måske derfor jeg ikke særlig opsat på at kysse mere - jeg bliver bare så skuffet over den manglende kvalitet *G*

En lørdag aften i selskab med TV•2

Tja, det var så den lørdag aften - og den var ikke dårlig.

De sidste 2½ time har jeg hørt "Randers Station" igenogigenogigen, og kan forlængst skråle med :o)

Den er dælme GO'!

...og nu må det så godt snart blive d. 19. november, tak!

lørdag den 27. oktober 2007

Et hængeparti

Mente nok det var en god ting lige at smutte forbi TDC-musik her til aften....syntes nemlig der var et eller andet jeg havde overset med alt det snot, der befinder sig i knolden på mig lige nu... det er sgutte ikke sundt at rejse fra 28 grader til sølle 10 grader... skulle jeg hilse og sige!

Der sidder en pige på Randers station
perronen tom og forladt
der er kun mig og jeg gælder ikk’ for nogen
på en mørk og kold november nat

ud mod hele verden
afsted - ligemeget hvorhen
fri og let om hjertet
aldrig mere tilbage igen


... og i morgen får jeg forhåbentlig købt billet til:

TV•2 - station to station tour 2008

Juhu!!!!!!!!

Hadske udgydelser

Det er ikke fordi jeg bruger særlig meget tid/energi på det kommende valg. Jeg har nok at se til med jobbet. Men naturligvis kan jeg ikke helt undgå at høre/læse om valget.

Af det jeg har set og hørt, er jeg forbløffet over hvor hadsk "tonen" i denne valgkamp er. Sjældent har jeg da hørt så mange grimme ord og betegnelser blive udgydt mod den samme gruppe mennesker.

Anderledes tænkende bliver svinet til med nogle af sprogets værste gloser både verbalt og på skrift - og ønsket derhen, hvor peberet gror. Allerhelst dog udryddet.

De førende i dette ordsvineri er de folk, der ellers bryster sig af at være anstændige og åh-så-mangfoldigheds-elskende. Føj for en gang hykleri!

De kan da være sikre på aldrig nogensinde at få min stemme.

"Angels & Demons Tour"...eller "The Path of Illuminati"

NB!!! Indeholder spoilers!

På nettet var jeg stødt på en Angels & Demons Tour - og eftersom jeg havde slugt Dan Browns "Engle og dæmoner", så måtte jeg naturligvis på den tur, så den blev booket.

Mødestedet var Santa Maria del Popolo-kirken på Piazza del Popolo.

Som Robert (vores fremragende guide) sagde, så kan vi jo ikke starte, førend vi har fået Robert Langdon til Rom.

Derfor fik vi først et lille resume af den første halvdel af bogen (!) - det kan derfor anbefales at have læst bogen inden man deltager i denne tur :o)



Santa Maria del Popolo-kirken

Efter at have fået Langdon til Rom - er det så på tide at få kigget nærmere på det vers, han finder i Diagramma-foliet:

From Santi's earthly tomb with demon's hole
'Cross Rome the mystic elements unfold.
The path of light is laid, the sacred test
Let angels guide you on your lofty quest.

Santi er Rafael og han ligger begravet i Pantheon og "demon's hole" er hullet i Pantheons loft, finder Langdon ud af.

Her er det så at Langdon og Vittoria drøner afsted til Pantheon, hvor de finder ud af, at de er det forkerte sted. Santi var nemlig også arkitekt og "earthly tomb" henviser ikke til hans grav, men til en grav, han har tegnet...

...og derfor befinder vi os på Piazza del Popolo ved Santa Maria del Popolo-kirken..

Her ligger nemlig Chigikapellet, også kaldet Capella della Terra. "Jordens kapel".

Robert (guiden!) gav os forøvrigt lidt "lektier"; at beliggenheden af videnskabens altre altid er i nærheden af pyramider (=obelisker) og statuer af Bernini.


En af pyramiderne i Chigikapellet - i brunt (=jordfarvet) marmor.


Dæmonhullet ved Chigikapellet.

Nede i et såkaldt "demon hole" (Et begravelsesrum for mindre værdige familiemedlemmer i nærheden af graven. Gik efterhånden af mode pga. stanken) finder Langdon og Vittoria den første kardinal, kvalt i jord og brændemærket.



Inden Langdon og Vittoria forlader kirken, leder de efter en markør, der fortæller, hvor det næste alter befinder sig.

Langdon finder markøren i Berninis statue "Habakkuk og Englen".



Englen peger mod Peterspladsen. Det kan Langdon først ikke få til at stemme, indtil han - naturligvis - finder ud af

1) at der står en obelisk på Peterspladsen
2) at Bernini har lavet relieffer på Peterspladsen, herunder et, der hedder "Vestenvinden".

Så afsted til Peterspladsen!




Da vi ankom Peterspladsen, måtte vi desværre nøjes med at se obelisken på afstand - og relieffet kunne vi slet ikke komme i nærheden af.

Pladsen var nemlig afspærret omkring obelisken, fordi der var gjort klar til Pavens tale dagen efter. Sådan noget hø!

Derfor måtte Robert nøjes med at fortælle os om relieffet uden at kunne vise os det.


Et andet relief.

Men det var altså for foden af obelisken, at den næste kardinal findes myrdet og med brændemærke på brystet.




Langdon kender nu retningen af det næste alter, nu skal han bare finde ud af, hvad det er.
Det har han ikke så store vanskeligheder med - han er jo vores helt, som Robert ofte påpegede *G*

Og ganske rigtigt, Langdon finder ud af, at næste alter må findes i Santa Maria della Vittoria-kirken og ganske rigtigt. Da de kommer til kirken hænger der en brændende mand i røgelseskarernes reb.



Han er også brændemærket.








Langdon finder Berniniskulpturen "Den hellige Teresa" - og der er sandelig en engel, der udpeger retningen til næste alter med sit spyd.

Her er det så at Vittoria bliver bortført og Langdon næsten dræbt under en kæmpesarkofag. (Men reddet af Mickey Mouse! Vi kan jo ikke have, at helten dør!)

Efter lige at være kommet til kræfter, finder Langdon ud af at næste sted må være på Piazza Navona, ved Berninis skulptur "De fire floders fontæne" - så han drøner mod piazzaen.

Det gør vi ikke! Vi skal nemlig først have en kaffepause ved Pantheon. På vejen dertil får vi en sjov lille historie, der intet har med bogen at gøre.

I nærheden af Pantheon (Piazza della Minerva) står der en lille elefant med en obelisk.

Elefanten er lavet af Bernini (hvem ellers!)
Bernini havde egentlig planlagt, at obelisken skulle bæres af elefantens 4 ben alene, men det var der en Fader Paglia, der modsatte sig, fordi han var overbevist om, at elefanten så ville brase sammen under vægten.

Derfor måtte Bernini lade elefanten få en støttesøjle under maven. Til hans store irritation.

Han fik dog taget hævn. Han lod nemlig elefantens bagende pege mod dominikanermunkenes boliger på en lettere obskøn måde:



Det var nemlig en hunelefant - og eftersom man ikke må ændre på en statue, når den først er sat op, endte det med at munkene måtte flytte, da de ikke kunne tåle synet og man aldrig ændrer en statue, der er færdig! *G*

Efter denne morsomme historie var det så kaffetid og derefter gik turen ind i Pantheon.


Det forkerte "demon's hole"

Rafael Santis grav

Efter besigtelsen af Rafaels grav fortsatte vi atter i Langdons fodspor, så vi gik fra Pantheon til Piazza Navona.

Der var fontænen "De fire floder" pakket godt ind, pga. renovering.

Den skal jo snart være klar til filmoptagelserne af "Engle og dæmoner". Med Tom Hanks og Catherine Zeta Jones i hovedrollerne.

Det er i denne fontæne at Langdon kæmper med morderen og forsøger at redde den sidste kardinal. Men forgæves.

Også han udånder - brændemærket:







For at finde den sidste markør, kaster Langdom mønter op mod fuglen på toppen - og finder ud af, at den ikke er levende.

Aha, det er så nok markøren! (Forøvrigt temmelig imponerende, at han kan kaste en mønt så langt! Men okay, han er jo vores helt!)

Langdon begynder at kravle opad obelisken (Dét syn glæder Robert - guiden - sig helt vildt til at se *G*) for at finde ud af, hvilke kirker, der kan ligge i fuglens næbs retning.



Nå, men i følge bogen peger duen (symbol på fredsenglen - så her er englen!) over på Castel S'Angelo - Englenes Borg - med Englenes bro med 12 af Berninis engle.


I virkeligheden peger den i den modsatte retning! Altså har Dan Brown endnu en gang fusket lidt med sandheden. (Vi fik en del eksempler undervejs - dette er dog den eneste, jeg lige kan huske.)

Så os over til Castel S'Angelo.



Inde i gården står den gamle engel. En gang blev den ramt af lynet og derfor måtte den flyttes.



Så nu står den altså i gården og en ny engel er sat på dens gamle plads - med en kæmpe lynleder bag sig!



Det er den engel Langdon ser, da han kravler op på Castel S'Angelo. Den der står og peger ned i gården med sit sværd.

Indenfor i borgen så vi "Illuminationens kirke" - et stort rum med en kæmpepejs. Desværre var det lige netop det rum, hvor man ikke måtte fotografere!

Nå, men tilbage til historien.

Efter en masse besvær er har Langdon atter fundet Vittoria og ved fælles hjælp får de hældt morderen ud over brystværnet - og han lander på en stak kanonkugler nedenfor.



Nu var vi ved at nærme os bogens højdepunkt - og derfor gik vi op på taget, hvorfra der er en god udsigt over Rom.



Bl.a. kan man se Il Passetto, som slet ikke er en hemmelig tunnel, men en ganske synlig gangbro fra Vatikanet til Castel S'Angelo!





Robert gik så i gang med at genfortælle romanens sidste kapitler - og sandelig om ikke der i det fjerne dukkede en helikopter op, samtidig med han var nået til "helikopterkapitlerne" i bogen. Dét er skisme timet! *G*



Godt 16.15 var turen så slut. Lidt over 6 timer havde den varet. Den skulle egentlig kun vare 4 timer, men Robert havde det med at blive "carried away" - og det nød vi jo så kun godt af. På intet tidspunkt kedede vi os.




Det var virkelig en tur, som vi kun kan anbefale til andre. Faktisk var vi så begejstrede, at vi bookede "Dark Heart of Rome-turen" til torsdag aften - men jeg blev jo ligesom syg - så den måtte vi desværre aflyse. Men næste gang vi skal til Rom...så!