Mette startede den og nu har jeg også set den hos Kapster og Simon, så mens jeg alligevel stod i køkkenet og røg, kunne jeg jo lige så godt tage kameraet med - også selvom jeg ikke er blevet tagget.
Som jeg skrev hos Simon hersker rodet uorden på mit køleskab, men sådan kan jeg nu bedst lide det :) ... og nej, jeg samler ikke på køleskabsmagneter, men har for vane at "komme til" at købe nogle, når de enten er italienske eller med katte :o)
Højre hjørne er pt. parkeringsplads for ledige magneter. Nevøen brugte dem som legetøj nytårsaften og da jeg ikke har fået "ryddet op" på køleskabet endnu...tja....
En udvalgt historie.... hm.... der er vist ikke nogen... det skulle da lige være, at jeg for et par måneder siden blev så træt af, at jeg altid glemte, hvad jeg egentlig godt kunne tænke mig af nye ting til boligen, når folk bad om ønsker til f.eks. min fødselsdag.
Derfor brugte jeg en halv times tid på at klippe billeder ud af reklamer (Noget skal jeg jo lave, mens jeg alligevel står og ryger!) og kreerede en ønskeseddel (Den orange seddel + diverse udklip oveni). Hver gang jeg nu ser noget nyt jeg godt kunne tænke mig, klipper jeg det ud af bladet/reklamen og smider det oveni de andre udklip.
På den måde har jeg nu altid et par ønsker klar. Det er dælme praktisk, når man egentlig har "alt". Skulle du få lyst til at lege med, så gør du bare det. Du må dog gerne lige smide en kommentar, så jeg ved, hvor jeg kan lure køleskab :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar