tirsdag den 12. januar 2010

Sne-motorcykel

Øv altså også! Så siger de i vejrudsigten i morges, at der nu er faldet den sne, der vil falde. Godt så, jeg tager mc'en (Det er jeg også nødt til, da jeg ellers skulle have været ude af døren lidt over halv syv og nu er den over syv!) Det drysser lidt, men det er ikke noget, der generer, så mig afsted på job uden problemer.

 I løbet af formiddagen kommer der mere og mere ned fra himlen. Det er ikke de store fnug, men alligevel er der mængdemæssigt nok til, at de ellers godt saltede veje ikke kan klare det og vejene bliver hvide, glatte og meget lidt morsomme at køre mc på. ARGH!

Nå, men jeg skal jo hjem, så jeg kan lige så godt bevæge mig ud i det. Jeg får børstet det værste sne af mc'en og så triller jeg meget forsigtigt hjemad. Efter 30-40 min er jeg endelig hjemme - uden uheld - en tur, der ellers normalt blot tager 20 minutter, men hellere bruge mere tid end at vælte.

 

  Min sneklædte motorcykel vel hjemme igen. Noget siger mig, at jeg nok bliver nødt til at tage bussen igen i morgen. ARGH igen-igen!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar