Det så naturligvis fantastisk flot ud.
Vi tog det stille og roligt med maden - var enige om, at det skulle være "slow food".
Derfor spiste vi vores rejecocktail under Dronningens Nytårstale - som vi ikke hørte meget af, da nevø snakkede - det var nu også meget sjovere at høre på ;o) - og først en halv times tid senere gik vi søster i gang med at stege mørbradbøfferne.
Desserten - is - blev først indtaget ved 22-tiden.
Ellers blev det meste af tiden tilbragt med at hoppe rundt på mosters seng, lege med magneter, biler og ikke mindst det legetøj, der viste sig at være i knallerterne. De var altså et hit.
Kl. 00.00 hoppede vi alle ind i det nye år - og så var vi lidt udenfor for at se på fyrværkeri.- Skal vi trække en knallert mere? - Nej! - (holder en knallert op, så han kan se den)
- Ja, ja, en til! (Sagt med stor begejstring.)
For det kan godt være jeg bor langt ude på landet, men her bliver nu også fyret af til den store guldmedalje - men kun i en times tid max.
Nevø lærte forøvrigt også et par nye ord i aften; "Godt nytår", "nytårspynt" og "lampefod"!
Ved 0.30-tiden satte de så kursen hjemad og jeg begyndte at rydde det værste op, og tage det meste af opvasken, så jeg ikke skal stå op til en stor en af slagsen.
Nu sidder jeg så her og er ret træt, men også rigtig glad indeni, fordi jeg har haft sådan en hyggelig nytårsaften sammen med min dejlige nevø og søster.
Et par billeder af maden: Rejecocktail med dressing og timianstegte tomater
Oksemørbrad med de rosmarinstegte tomater, kartofler, grøntsager og bernaisesauce.
Begge dele smagte forrygende. Nu kan jeg dog høre min dyne kalde, så jeg vil gå i seng. Håber I alle kom godt ind i det nye år.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar