Mit katteliv.

Jeg ELSKER katte og det har jeg altid gjort. Katten er afgjort det mest fascinerende dyr, der findes. Jeg bliver bare aldrig træt af at betragte dette smukke dyr og kan slet ikke forestille mig ikke at have kat.

 

Jeg har altid været mere eller mindre omgivet af katte.

Min mormor havde altid mellem 3 og 14 katte, hun fodrede. Så det kan næppe undre, at jeg nu fodrer på 2 katte udover min egen. Den ene var en gang blevet kørt over og havde mistet halvdelen af det ene forben, men den levede nu længe efter. Selvfølgelig hed katten Treben.

Da jeg var 10 fik vi vores første "fodrekat" Kisser - hun blev desværre syg af kattesyge og blev aflivet, husker stadig datoen (fordi den er så nem at huske) d. 7.7.1977.

Dernæst fodrede vi på Pussi - indtil der i foråret '79 dukkede en halvvoksen killing op udenfor vores dør og tiggede mad. Pussi var på det tidspunkt begyndt at skrante, så vi fik ham aflivet, inden han blev rigtig syg.

Både min søster og jeg var solgt og tiggede og bad vores forældre om vi ikke godt måtte få Laban, som vi havde døbt ham, til vores "rigtige" kat. Vi var klar over, at vores far ville være sværest at overtale, for vores mor var også faldet for Laban, i hvert fald blev han lukket ind i køkkenet og fodret, når min far ikke var hjemme ;o) Tror dog nok min far havde fattet mistanke.... Vi gik så vidt, at vi efter sengetid d. 30. april 1979 grædende tilbød vores forældre at de måtte få vores indestående i banken, hvis vi bare måtte få Laban. Vi fik lov til at beholde Laban - og vores penge :o)

 I 4 af de 10 mdr. jeg boede i Grækenland havde jeg også kat; Peepse. Egentlig var det ejeren i det hus, hvor jeg lejede et værelse, men katten fattede lynhurtigt, at jeg var meget katteglad :o)

Juni 88 mødte jeg Peter, som jeg senere blev gift med. Han havde på det tidspunkt en gravid hunkat; Fifi. Vi beholdt 2 af hendes killinger; Basse og Nakke. De andre 2 fik nye hjem.

Senere anskaffede vi os vores første burmilla; Louis - så vi havde 4 katte.

 Da jeg blev separeret tog jeg Basse og Louis med mig. Basse blev syg og måtte aflives og så anskaffede jeg mig endnu en burmilla; Capriccio - som jeg stadig har.

Louis blev syg (alderdom; 11 år) og aflivet d. 21. august 2001.

 Egentlig undrer det mig ikke spor, at jeg er faldet for Speedy. Han ligner Laban utrolig meget i farverne - og så har der jo altid været noget totalt uimodståeligt over killinger :o)

 

Han bliver mere og mere tryg ved mig - faktisk kan jeg nu løfte ham op og holde ham og snakke lidt med ham, godt nok ikke så længe, så begynder han at sprælle og vil ned; ikke fordi han er bange, men fordi han vil have MAD *G*

Hvordan har du det med katte?