fredag den 31. december 2004

...og hvor blev raketterne så lige af?

Selvom jeg bor ude på landet, kan fyrværkeriet fra småbyerne 6-10 km væk godt ses sådan en nytårsaften - bare ikke lige i aften.

Efter at have ønsket hele familien godt nytår pr. telefon, skulle jeg da lige udenfor og kigge lidt på fyrværkeriet - det er jo rigtig flot - og GRATIS.

Der var masser af bulder og brag, men ingen farver på himlen....der er nemlig overskyet. Sådan noget finder jeg hylende morsomt :o)

De næste par timer tilbringes foran PC'en...

...om jeg så vil rode videre med et par ideer til bloggen, spille Sacred eller lave noget helt andet, tja, det må tiden jo vise :o)

Fik set Dronningens Nytårstale og bagefter konsumerede jeg en lækker ovnbagt hokifilet. Desserten spises senere. Frugtsalat med hjemmelavet vanillecreme.

 Lidt over midnat skal der så lige ringes til familien, og det var så dén nytårsaften :o)

I ønskes alle et

   

Nytårsfortsæt!

Allerede for mange år siden fandt jeg ud af, at jeg er typen, der hverken kan eller vil overholde nytårsfortsætter.

Hvad enten det har drejet sig om vægttab/spise sundt/overholde sengetider/generelt forbedre sig på alle punkter etc. etc....så har jeg hver gang måttet konstatere, at jeg bare brugte en masse energi på at være irriteret over, at jeg ikke formåede at overholde mine nytårsfortsætter.


Derfor har mit nytårsfortsæt de sidste mange år været ikke at have det! I stedet for har jeg altid mange ønsker/håb for det nye år.

Skulle mine ønsker/håb for det nye år ikke gå i opfyldelse, tja, så er det jo bare ærgerligt, så sker det nok til næste år ;o)


torsdag den 30. december 2004

Kort overblik over 2004

Kunne vel egentlig nøjes med 2 ord til at beskrive 2004: motorcykel og Speedy, men der skete jo også andet i 2004, såeh...bruger nok lidt flere ord ;o)

Som det kunne ses i forrige indlæg, har erhvervelsen af kørekort og motorcykel fyldt rigtig meget i 2004. Der er dog også sket andet i løbet af året:

Januar - Fik min første DVDafspiller

Februar - En helt ny verden åbnede sig for mig - blogverdenen

Marts - Fik mit eget domæne: Ildkat dk - Fik desuden råderet over et stykke jord = min første køkkenhave 

April - Påskeferien blev tilbragt i Paris hos den daværende kæreste.

Maj -De fleste af mine tanker omhandlede motorcykler - læs forrige indlæg :o)

Juni - Gjorde det forbi med kæresten - mand, hvor jeg afskyer at have heartache, så hellere være alene! - Fandt en afløser til D2, nemlig Sacred. 

Juli - Bestod mest af teori- og køretimer - Nedtur d. 22. - En nuttet killing dukker op på min terasse

August - Nedtur d. 17. -Forelsket i Speedy, som killingen er blevet døbt.

September - Speedy flytter ind d. 1. Har nu to katte :o) - Optur d. 14. 

Oktober - TOTAL OPTUR d. 5. - Mange km på den tohjulede

November - Mange km på den tohjulede - Nedtur d. 30 - Farvel og på gensyn, min elskede.

December - Speedy kastreret og Capriccio opereret - Hvid jul med dejlige gaver - Tilbageblik over det forgangne år

Når man laver sådan et tilbageblik, komme man uværgerligt også til, at tænke fremad - men det må blive i et senere indlæg :o)

Opfyldelsen af livsdrømmen

Det er ingen hemmelighed, at 2004 bliver husket som året, hvor jeg endelig blev motorcyklist - og dermed fik ført livsdrømmen ud i virkeligheden!

Inden da skulle jeg dog gå så grueligt meget igennem!

  Hele historien om erhvervelsen af mit kørekort kommer her: 

Da jeg jo havde besluttet at holde det hemmeligt for familien - og da de læser med her på bloggen - kunne jeg ikke bruge bloggen til at afreagere på, når tingene ikke gik som ønsket - og det gjorde det ikke just nemmere at holde ud.

 For jeg skal da lige love for, at tingene mange gange ikke gik, som de skulle! Nogle gange var jeg ved at opgive, når det hele gik så meget op ad bakke, som det gjorde. Heldigvis havde jeg jo fundet mig en god veninde på mit kørehold, hun var rigtig god til at sparke til mig, når jeg var allerlængst nede. Tak!

 Det startede ellers så godt: I slutningen af april måned tog jeg beslutningen om at forhøje mit lån, så jeg også havde noget at køre på, når kortet var hjemme - Tak for "sparket", Jan og Susann!! - og jeg gik på jagt efter en køreskole. Fandt ret hurtigt en i Roskilde og kunne starte i slutningen af maj.

 Så ville tilfældet, at jeg kom forbi Aagensen d. 12. maj og så var min skæbne beseglet!

 Egentlig ville jeg kun have forhørt mig lidt om priser på brugte mc'er - men så stod den der - den mc jeg allerede i '99 svor skulle blive min første mc - en Yamaha XJ600S - ovenikøbet i den mørkerøde farve, jeg helst ville have.

 Tænkte at jeg hellere måtte være lidt "fornuftig" og "lige tænke over det et par dage først", så jeg nøjedes med at erlægge 5000,- i depositum, så cyklen ikke blev solgt til anden side, mens jeg tænkte. 

De næste par dage gik det meste af tiden med at overveje om det skulle være den, eller om jeg skulle vente - men jeg kunne slet ikke bære tanken om, at andre skulle køre på "MIN motorcykel", så d. 17. maj stod jeg atter i forretningen.

 Aldrig før har jeg følt så stor en glæde ved at trække Dankortet igennem og blive 46737,- fattigere - er nu også første gang jeg har hævet så stort et beløb *G*

 D. 27. maj (2 dage efter jeg havde haft mine første teoritimer) lå registreringsattesten i min postkasse;

Nu var det officielt - jeg ejede en mc, så manglede bare kortet - og dét skulle vise sig at blive noget mere besværligt at erhverve!

 Allerede i de første teoritimer fik vi at vide, at det gjaldt om at få afleveret en lægeerklæring og andre nødvendige papirer + foto så hurtigt som muligt, da embedslægen (eller hvem det nu er) godt kunne smøle temmelig meget.

 Allerede 4 dage efter kunne jeg aflevere ovennævnte - det skulle sandelig ikke være dét, der forsinkede mit kørekort! Ha - jeg skulle blive klogere, skulle jeg - meget klogere!

 Så gik der et par uger, hvor jeg havde rigtig mange teoritimer og en del køretimer - Yes! Jeg var i gang med at tage kørekort til mc!

 I slutningen af juni brast ballonen så: Embedslægen havde sendt min lægeerklæring tilbage til min læge, da han havde glemt at udfylde et felt. Desuden var mit foto ikke blevet godkendt - for lille + man ikke kunne se mit højre øre :o(

 Afsted til fotohandleren og få taget "kørekort-billeder" samt en tur forbi lægen, der havde udfyldt min lægeerklæring og sendt den tilbage... ...og for det så ikke skulle være løgn, gik embedslægen på ferie på samme tidspunkt!

Ligegyldig hvem eller hvor jeg spurgte kunne ingen fortælle mig, hvor i systemet mine papirer befandt sig - og uden papirer= ingen teoriprøve.

 Jeg var ved at gå op i limningen af frustration over diverse smølehoveder, men det hjalp jo ikke. Det hjalp heller ikke, at 4 fra holdet var til teoriprøve i samme periode (1 dumpede).

 Endelig - langt om længe dukkede mine papirer op - og jeg blev tilmeldt 1. teoriprøve d. 22. juli. Forøvrigt Capriccio's fødselsdag.

 Om det nu skyldtes for megen nervøsitet, "vigtigheden" af at bestå, så jeg kunne få det pap eller at jeg simpelthen havde læst for meget teori, skal jeg lade være usagt, faktum er i hvert fald at jeg dumpede til prøven. Havde 6 fejl (Man må have 5)

 Nå, men jeg var endnu ikke slået ud - jeg var ikke den eneste, der dumpede, det gik nok bedre næste gang. Så kunne jeg ellers få lov til at vente 3 uger før der var plads igen! D. 17. august var dagen for 2. teoriprøve. Dumpede igen!

Om det var fordi det var akkurat samme prøve som sidste gang, og jeg derfor forsøgte at huske, hvad jeg havde svaret sidst, aner jeg ikke, men faktum var, at jeg igen havde 6 fejl, hvoraf de 5 var i de samme spørgsmål som ved 1. prøve.

 Jeg blev totalt slået ud af det nedslående resultat, så jeg kørte ikke en gang forbi køreskolen for at betale 580,- for en ny teoriprøve og ringede heller ikke til min kørelærer, kørte bare hjem og undlod at tage telefonen, når den ringede. Orkede ikke at snakke med nogen overhovedet.

 Jeg overvejede seriøst at opgive at fortsætte, sælge mc'en og erkende, at det vist bare ikke var meningen, at jeg skulle køre motorcykel. Nøj, hvor var jeg langt nede....

 Dagen efter ringede min kørelærer; han havde undret sig over ikke at have hørt fra mig. Da han hørte, jeg atter var dumpet, fattede han det ikke:
"Hvad fanden laver du, Esther? Ligegyldigt hvad jeg spørger dig om, kan du jo godt svare, hvorfor pokker kan du så ikke til prøven?"
Jeg blev ham svar skyldig.

 Han ville slet ikke høre tale om at jeg stoppede, og sagde at han ville lægge de 580,- ud for en ny teoriprøve, så jeg kunne blive tilmeldt samme dag - der var jo mindst 3 ugers ventetid!

 Efter et par timer ringede han tilbage: 3. teoriprøve d. 14. september.

 Om det var fordi "3. gang er lykkens gang", eller fordi meget af min nervøsitet forsvandt , da "Billede 1" dukkede op og jeg kunne se, det ikke var den samme prøve som de første to gange, ved jeg ikke. Men faktum var at jeg bestod med kun 2 fejl!

 Godt nok var det hemmeligt, at jeg var ved at tage mc-kørekort, men måtte have noget "luft" på bloggen da jeg kom hjem ;o)

 Nu var der så "kun" tilbage at bestå køreprøven d. 5. oktober og som det burde være kendt, så lykkedes det - men de sidste tre ugers ventetid var godt nok seje at komme igennem.

mandag den 27. december 2004

Nytårsaften - en aften (næsten) som alle andre

Det er nu ret sjovt som folk nærmest går i selvsving pga. en nytårsaften.
- Hvorfor har jeg kun fået invitation til 4 nytårsfester? - Hvilken fest er der mest prestige i at deltage i? - Hvad skal jeg have på? - Åh nej, jeg har taget ½ kg på, så nu kan jeg ikke være i min dyrt indkøbte festkjole. - Har jeg nu fået købt den største og flotteste raket? Osv. osv.
Hvert eneste år er der rigtig mange, der skruer forventningerne til "årets fest" så højt i vejret, at de næppe kan undgå at blive skuffede over at aftenen - i de fleste tilfælde - ikke levede op til forventningerne.

Tidligere har nytårsaften også været en særdeles vigtig begivenhed i mit liv - der skulle sandelig festes igennem.

Det satte nytårsaften ved årtusindeskiftet dog en stopper for: Jeg blev nemlig syg i dagene op til nytårsaften og på selve dagen havde jeg 39,5 i feber, så jeg var selvfølgelig tvunget til at blive hjemme.

Året efter prøvede jeg så - denne gang frivilligt - at holde nytår alene og fandt ud af det slet ikke var slemt - når man er feberfri, that is :o)

Siden har jeg holdt nytårsaften alene - og ser egentlig ingen grund til at ændre på denne praksis. Desuden har jeg det nu også bedst med at være hjemme hos kattene, der aldeles ikke kan fordrage denne aften!

Ok, ved endnu ikke hvordan Speedy vil reagere, men da han flygter ved enhver høj/pludselig lyd, er han nok også en kylling nytårsaften ;o) 

Så - har temmelig meget på fornemmelsen, at jeg formodentlig holder nytårsaften alene resten af mit liv :o)

Ikke før til næste år!

Da jeg ikke kunne tage mig sammen til at komme ud ad døren noget før for at få handlet, fik jeg lov til at køre i temmelig koldt vejr. Desuden mørke og en formidabel tåge. Godt jeg kun skulle køre godt 7 km i alt. Nå, men jeg fik handlet for sidste gang i år! SKØNT!

Hvis jeg har glemt noget er det altså bare ærgerligt - jeg gider ikke udenfor før næste år. Fuglefodring/ud-med-skrald/post-afhentning undtaget. 

Der blev slæbt hjem til den store guldmedalje - dét må siges om 45'eren; der kan dælme være meget på sådan en bette tingest :o)

Foruden "hyggemad" til kattene er jeg nu velforsynet med mælk, gær, mel, smør, bulgur, tomatjuice, kikærter, bacon, dild, purløg, persille, kvark, tomater, champignons etc. etc.

Som det fremgår af ovenstående ses det tydeligt, at jeg har fået mig en vegetar-kogebog ;o) Så kan det måske undre nogle, at jeg ikke har købt flere grøntsager.

Det har sin simple forklaring; jeg får nemlig levering fra Årstiderne på fredag; Den sædvanlige Mix-kasse og Fiskekassen. Derudover - som enkeltkøb - en Basis-kasse.

Jeg glæder mig til at få alle de grøntsager indenfor døren - så skal der laves mad i stride strømme - lækker mad :o) Godt jeg har ferie t.o.m. d. 9. januar!

Mig og mine sovevaner!

Det er simpelthen utroligt, som jeg atter har fået vendt op og ned på dag og nat - bare fordi jeg har ferie. Det sker bare hver gang!

Havde ellers tænkt mig at gå rimelig tidligt i seng i går (senest 1) - men så "kom jeg til" at se "Hunnerkongen Attila" og den sluttede først 1.45 og så var jeg egentlig ikke specielt træt, men satte mig til puteren og legede videre med mit "nytårslogo" - se ovenfor - med det resultat at jeg først kom i seng halv 4 og derfor først op kl 13 i dag!

I aften går det nok lige så, eftersom 2. og sidste del af "Hunnerkongen Attila" først starter kl. 1.25!

Ah...så er det jo slet ikke min skyld......men DR's skyld, at jeg kommer så sent i seng ;o)

Gad vide hvorfor jeg altid er mest kreativ foran PCen efter midnat? Det kan jo ikke bare være fordi der er stille om natten - jeg bor for pokker langt ude på landet - her er jo stille!

Det må være fordi natten har sin egen særlige form for stilhed kombineret med mørke??!

søndag den 26. december 2004

Intet mindre end en himmerigs-mundfuld!

UPDATE kl. 18.34 Nåede at tage et billede :o) Kan næsten ikke vente til jeg skal spise!

Har lige fabrikeret den allerbedste-nogensinde-af-mig-fremstillede-tzatziki og den står nu og trækker ½ times tid i køleskabet.

Har ellers lavet god tzatziki mange gange efterhånden, men den i dag slår da alle rekorder; en bette smagsprøve førte til den ene smagsprøve efter den anden, tror jeg prøvesmagte 7-8 gange - det smagte simpelthen perfekt, så det kostede en del viljestyrke at sætte skålen i køleskabet og vente med at spise mere. 

At skrive dette her indlæg, er faktisk nok til at sætte fut i mundvandet endnu en gang.

Har altid - med fint resultat - brugt kvark 5% til at lave tzatziki, men forleden da jeg ville købe kvark var det udsolgt.

Der stod i stedet noget "Drænet yoghurt 10%". "Ok, så prøver jeg det", tænkte jeg, "alt andet lige er det jo faktisk drænet yoghurt, grækerne bruger i tzatziki." - og det gjorde jeg så - og hvilket resultat!!

Fremover bliver der altid brugt "Drænet yoghurt 10%" til tzatziki her i huset, det er sikkert og vist!

Til tzatzikien skal jeg have lunt miniflute og fetafyldte tomater og peberfrugter. Billede følger senere - hvis jeg ellers kan nå at tage et, inden tzatzikien er forsvundet ;o)

Jeg skulle have ladet være!!

Så ka' jeg lære det ka' jeg!

Man skal ikke sidde og blive enormt inspireret af at kigge i sin nye lækre kogebog, fyldt med billeder af de lækreste vegetarretter og få den vildeste lyst til at storme ud i køkkenet og kokkerere dagen lang........når det er 2. juledag og forretningerne har lukket :o(

Vil dog alligevel lige undersøge om ikke jeg har ingredienser til bare 1-2 af retterne.


lørdag den 25. december 2004

Gad vide hvad "Andet" var?


Kunne egentlig være lidt sjovt at vide, eftersom hele 30% spiste "Andet" til juleaften?

Måske var det Kalkun?
Eller vegetarretter?
Eller ?

Jeg aner det ikke... Har DU en ide?

En ny afstemningsboks er smidt på: Hvor skal du holde nytårsaften?


Billeder af min hvide skånske jul

Aldrig har jeg før oplevet smukt et julevejr.

Sneen faldt d. 24. dec. fra om morgenen....fortsatte næsten uden pauser hele dagen - og fortsatte indtil 21-22 tiden.

Dagen efter, altså i dag, var det meste sne forsvundet igen - dét er da perfekt julevejr, når man nu kun kan lide sne d. 24. december! 24. december kl. ca. 10.00 24. december kl. ca. 10.00 24. december kl. ca. 10.00 24. december kl. ca. 19.00

Begravet i pakker :o)

Der er visse indlysende og totalt egoistiske fordele ved ikke at have børn - i særdeleshed en juleaften; man får nemlig mange flere pakker end man ellers ville få *G*

Skal sandelig love for jeg blev begavet i år, og ovenikøbet fik opfyldt alle ønsker:
penge til tanktaske og sidetasker
stavblender
trådløs telefon
tidskriftsholdere i træ
ScanPan stegepande
skærebrædt i træ
"Den store vegatariske kogebog"
gas-lighter

Desuden fyrfadslys, 
After Eight og Aladdin Chokolade.

Fik du hvad du ønskede dig?

Hvad angår vejret, ja så skinner solen fra en næsten skyfri himmel - meget af sneen er smeltet - der ligger kun 4-5 cm tilbage - men det passer mig helt fint, nu er julen jo overstået og så må sneen godt forsvinde igen. 

Vi kører mod Danmark senere i dag, så regner med at kunne smide nogle "Hvid-jul-fotos" på bloggen en gang i aften.


fredag den 24. december 2004

..og sneen daler stadig ned...

Er lige hjemkommet fra en times spadseretur i den nærliggende skov.

Alt er bare dækket af sne og der ligger ml. 15-20 cm sne overalt. Er sikker på det også ligger der i aften, megen sne kan ikke nå at forsvinde i løbet af et par timer, når temperaturen kun er 1,4 +grader, så skal sandelig love for vi får en hvid jul :o)


Jul ligesom i gamle dage

Sådan var det i hvert fald at blive vækket her til morgen.

Drejede langsomt hovedet mod vinduet og gned øjnene, måtte da se forkert, så på med brillerne og kigge igen.

Jo, Jo, den var god nok - sneen dalede ned i et pænt tempo :o)

Så kunne det ellers være jeg fik fart på, med morgenbad og påklædning, så jeg kunne komme udenfor og tage nogle billeder, mens der var sne. Skal nok poste billeder, når jeg atter er hjemme ved min egen maskine i morgen.

Her kl. halv ti "vælter" sneen stadig ned, den har lagt sig på alle træer og buskes grene.

Det ser bare så smukt ud!

Godt nok er det tøsne, men anyway - det betyder HVID JUL her i Skåne :o))

Glædelig jul til alle - hav nu en rigtig dejlig dag og aften.

torsdag den 23. december 2004

Så går turen snart til Skåne

Er superglad for jeg ikke skal med det offentlige, men bliver hentet i bil på bopælen ved 2-tiden.

Jeg hader som bekendt trængsel/mylder/skubben/masen i den offentlige juletrafik - been there, done that!

Har nemlig 5 store poser fyldt med julegaver, foruden en rygsæk med tøj. Så, til fragtning af så mange poser er en bil ikke at foragte - sålænge det ikke er mig, der skal sidde bag rattet, that is :o).

Det optimale ville dog have været at læsse bilen med poserne og så selv køre til Skåne på den tohjulede, men det kan jo ikke lade sig gøre af to grunde :

1) Har slet ingen vintermc endnu
2) Broen er lukket for mc'er - det blæser 17 m/s
Øresundsbron är öppen för motorvägstrafik utom för vindkänsliga fordon* som varnas för att passera på grund av hård vind. Hastigheten är begränsad till 70 km/tim. *) = motorcyklar; bilar med husvagn; husbilar; lastbilar/bussar med lätt last och liknande vindkänsliga fordon.
Nå, men det skal nok blive hyggeligt at holde jul i familiens skød derovre i Skåne. Tror nok jeg har husket at få pakket alting...

Update: Bliver hentet ved 3 tiden cirka.


onsdag den 22. december 2004

Ild i manken - igen ;o)

Så tog jeg mig sørme lige sammen - har også kun taget 1 måned - og fik lavet en gryde "grøn/brunt mudder".

Til alt held ringede veninden ½ minut FØR jeg begyndte at smøre manken ind i stadset ;o)

Efter hyggelig samtale blev manken så smurt ind i "mudderet" og så kunne jeg ellers gå og vente i et par timer, før jeg endelig kunne skylle mudderet ud - og sandelig siger jeg Eder; indehaveren af Ildkattens Scriptorium har atter en manke, der - også ved hårrødderne - matcher domænenavnet ;o)


Sne over land...

...godt jeg slet ikke behøver gå udenfor.

Det burde være læsere af denne blog bekendt at jeg hverken bryder mig om sne eller vinter i det hele taget, men sålænge sneen kun falder, når jeg har ferie og ikke skal ud og køre og der desuden kun er 2 dage til jul, så er det ok :o) .....bare det er væk igen d. 10. januar!

Tror forøvrigt fuglene er glade for, at deres solsikkefrø er under tag :o)

Har normalt mellem 15-30 småfugle, især grå- og skovspurve på besøg, men når jeg åbner døren for at tage et billede forsvinder de ;o)

mandag den 20. december 2004

Klokken 11.26 skete det:

 Jeg gik ud af forretningen med den sidste julegave!

 YEZ! Er færdig med at købe julegaver. De første 2 forretninger var der ingen kø overhovedet, 3. forretning var der een foran mig og i sidste var der 3 foran mig, så må sige, jeg er sluppet billigt :o)

Nå - må vel hellere tage mig sammen...

...så efter lidt bloglæsning er det tid at iklæde sig en del kluns og så køre ud i det kedelige vejr og få klaret de sidste julegaveindkøb.

Kan jo håbe at der ikke er lige så mange ude og købe ind nu, som der vil være i eftermiddag. At stå i kø i en supervarm forretning i en varm køredragt er ikke lige det mest behagelige.


søndag den 19. december 2004

Hjemmelavet burger...

 ...var lige hvad jeg havde lyst til i dag. En burgerbolle, hakkebøf, Miracle Whip, ristede løg, salat, tomat og ketchup. MUMS!

Suverænt musik til natteroderi:

En gang i slutfirserne var jeg til en koncert i det nu hedengangne SAGA.

Det var en koncert jeg aldrig vil glemme. 

Det er den eneste koncert, hvor jeg har oplevet at blive decideret "høj" af musikken, lige så "høj", som hvis jeg havde røget en ordentlig koger. Den eneste forskel var at jeg ikke fik "ørkenmund" ;o) 

Med til historien hører selvfølgelig også, at der var siddepladser til alle - ikke en eller anden plasticstol, nope, det var rigtig bløde "biografstole" man sad i, så man sagtens kunne svømme væk i sin "rus" :o)

At sidde så behageligt, omringet af så høj, smuk og ren musik og mærke hvordan man nærmest bliver ét med musikken - dét er en oplevelse for livet!

Hver gang jeg hører Kitaro - hvem ellers? - mindes jeg denne koncert og således også her kl. 4 om morgenen.

Siden jeg hørte ham første gang - Min daværende mand introducerede mig for hans musik - har jeg kaldt hans musik for "Himalaya-musik", ved egentlig ikke hvorfor?

Måske fordi jeg, de gange jeg nyder musikken med lukkede øjne, ser Himalayas snedækkede bjergtoppe for mit indre øje?

Mange bruger hans musik til meditation, hvorimod andre foretrækker Vangelis. Har ikke hørt ret meget Vangelis, men kan helt klart bedre lide Kitaros musik :o)
Det er ikke fordi jeg har læssevis af Kitaro-plader, faktisk har jeg ingen, kun et gammelt kassettebånd og så et par mp3'er af mine absolut yndlingsnumre:
Sundance
Howling Thunder
Rising Sun

 ..men overvejer da kraftigt at anskaffe mig en CD eller to snart - enten The Light of the Spirit, en "greatest hits" eller begge to ;o)

Kender du Kitaro?

Ny rekord:

Allerede på min første feriedag er det lykkedes mig at få vendt fuldstændig op og ned på nat og dag - hvor det dog ligner mig.

Stod op ved 13 tiden og vadede ind i sofaen med dynen under armen for at se tv - det varede ikke længe før jeg havde Capriccio liggende ovenpå :o) Speedy lå ved siden af; han har fået en forkærlighed for at ligge på min mc-læderdragt - hvilket man jo ikke kan fortænke ham i ;o)

Da klokken så nærmede sig normal sengetid (23-24) blev puteren tændt og jeg arbejdede videre med den tidligere omtalte quiz.

Det er noget af et kæmpearbejde jeg (atter) har givet mig i kast med - men hvad pokker; det er jo sjovt at få musik, billeder og tekst til at gå op i en højere enhed :o)

I går fik jeg lavet de første 10 sider. Nu er jeg på side 25, som er næsten færdig, så det skrider da fremad.


lørdag den 18. december 2004

Ups!

Kom hjem fra julefrokosten ved 21 tiden og satte mig til puteren for at begynde på en quiz, der skal bruges senere på året....og så løb tiden skisme fra mig...

Har lige opdaget kl. er næsten 6 - om morgenen! Synes ellers ikke det er mere end ½ time siden uret kun viste 2.30...

Nå ja - det går nok - nu har jeg jo: TRE UGERS FERIE!!!!! *biiiiiiiiiiiiiiiiig smile*

torsdag den 16. december 2004

Efter ca. 78 tiltrængte timer under dynen...

..skiftevis i sengen og på sofaen er jeg for første gang siden i mandags "oppegående". Ikke fordi jeg har været syg, da "være-ligeglad-med-alt-dage" næppe kan betragtes som en sygdom ;o) Har knap nok haft tændt for pc'en - så er langt bagud mht. bloglæsning for ikke at tale om at spille Sacred...til gengæld har jeg fået set en masse skod-tv, på trods af jeg kun har 6 kanaler.

 Jeg er ikke spor i tvivl om grunden til mine "offdage" - det er først og fremmest årstidens skyld - hvor kan jeg bare ikke fordrage december, januar og februar!!! Dernæst skyldes det selvfølgelig også det faktum, at jeg ikke har en vinter-mc (endnu) og derfor har pokkers med abstinenser. Skal love for der er sandhed i ordene:
Folk der ikke har MC, skal ikke bilde mig ind, at de kender til vinterdepression..
Må trøste mig med tanken om, at det næste vinter kun vil være snestorm/isslag/glatte veje, der ville kunne afholde mig for at køre mc. Det bliver desuden ikke den tidligere omtalte Honda Innova - vil hellere have en Yamaha DT175.

lørdag den 11. december 2004

Og der blev sovet igennem...


... mens jeg var i køkkenet. Hokifisken kan desuden anbefales på det kraftigste!

Nøj, det er godt! Samme faste kød som torsk, men med meget mere smag. Skar de ret store filetter i mindre stykker og lagde dem i et fad, foret med folie. Krydrede med "Green Garden Krydderi fra SpicySpoon", salt og peber. Et par klumper frossen spinat og fetatern henover. Til sidst blev det dækket med tomatskiver. Lidt mere salt og peber. Fløde 38% og citronsaft så fisken blev nogenlunde dækket og så blev "pakken" lukket til. Ca. 30 min. ved 200 grader. Tilbehør: Lune miniflutes....


Hjerter, stjerner, nisser etc. er YT...

 ...når vi taler om brunkagebagning! Det er selvfølgelig kun disse skabeloner, der er noget ved ;o)

onsdag den 8. december 2004

Hvis jeg nu mistede lysten til at være lærer...

....gad vide hvilke jobmuligheder jeg så ville have?


Secret Window...

 ...fik jeg set i går.

Okay film og Johnny Depp er jo god som altid. Det mest spændende var dog dokumentaren om tilblivelsen af filmen.

Især da det gik op for mig, at jeg faktisk har læst historien en gang for over 10 år siden - og at novellesamlingen "Four Past Midnight", som den er taget fra, ovenikøbet står på min reol?! Den må jeg i gang med, når jeg er færdig med "Song for Susannah".

Det er vist på tide, når jeg slet ikke erindrer at have læst historien ;o) Fik forøvrigt nogle tyske horror/fantasybøger ind ad døren i dag sammen med de længe ventede......nå nej, det skal ikke røbes endnu........jeg løber i hvert fald ikke tør for læsestof lige med det samme ;o)


tirsdag den 7. december 2004

En groggy Capriccio

Selvom det er flere timer siden han begyndte at vågne er han stadig lettere groggy.

Men - i morgen er han nok sit gamle jeg igen :o)

Det var jo i dag min elskede kat skulle have renset tænder og få has på sin paradontoseangrebne tand.
Da dyrlægen havde fået sat en "hjørnetandsanordning-til-at-holde-gabet-åbent" stod det ret hurtigt klart, at omtalte tand (også kaldet "rovdyrtanden") var meget angrebet af paradontose. Jeg spurgte, om ikke han var bedre tjent uden, hvilket dyrlægen hurtigt gav mig ret i, eftersom tanden også sad meget løst.

Det viste sig da også, da tanden var kommet ud, at det meste af rødderne var væk (ætset væk af betændelse) så godt han slap af med den tand.

Derefter fik han taget en blodprøve til en såkaldt "geriatrisk blodtest" (eller hvad det nu hedder) - det tog sin tid og adskillige stik, da hans skind var ret "sejt" at stikke igennem og venen ikke lige var den nemmeste at finde. Men - det lykkedes da. Ja, ja, det var altså dyrlægen, der stak, men jeg overværede selvfølgelig operationen.

 Apropos blod: Jeg var ret fascineret af hvor mørkerødt hans blod var i forhold til mit eget. Det skyldtes at det var "ikkeiltet" blod - så blev man da dét klogere :o)

 Resultatet af blodprøven viste desuden, at hans "tal" så meget, meget fine ud" - dejligt at vide han er sund og rask :o)

mandag den 6. december 2004

Efter 5 film...

.. har man vist set film nok for een dag :o)

Heldigvis var alle 5 film underholdende på hver sin måde - faldt i hvert fald ikke i søvn undervejs... ... og så gjorde det jo ikke noget, at Will Smith kørte på en ret lækker maskine* , at der var fede motocross-scener i Angels-filmen og at der blandt de "ekstra features" på Angels-dvden bl.a. var et der kun handlede om moto-crossen :o)

  *Er endnu ikke i stand til at genkende modeller (og slet ikke i sådan en fart), men syntes det lignede enten en Blackbird eller end Hayabusa. Nogen der ved det??


Store filmdag

Var jo ude som censor i morges.

På hjemvejen skulle jeg lige have benzin på 45'eren og opdagede så at kiosken (der åbnede for kun et par måneder siden) nu også udlejer dvd'er! Ah!

Så jeg fik lige slæbt et par film med hjem:
Terkel i Knibe
I, Robot
Runaway Jury
Charlie's Angels II
Master and Commander

Har foreløbigt fået set de 2 første og vil nu smide mig på sofaen med Capriccio på maven til Charlie-filmen.

søndag den 5. december 2004

Stresset december? Ikke her :o)

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg aldeles ikke er begejstret for vintermånederne.

I år er december dog ikke så slem, af den simple årsag, at jeg har en næsten tom kalender :o)

 Skolens elever er i brobygning og derfor har vi ingen undervisning i de 4 uger.

Derimod har vi haft laaaaaange dage med tonsvis af møder og kurser - de var dog heldigvis blevet lagt i de første uger, hvilket betyder at jeg fra nu af har temmelig mange fridage - for nu at sige det mildt :o)

 Inden evt. sure opstød, så får elevernes deres årlige timetal, (og lærerne opfylder deres årsnorm) bare fordelt på færre uger - og derfor har både elever og lærere de fleste dage timer til 15.40.

Min kalender frem til januar ser således ud:

Mandag d. 6. Censor i engelsk (sygeeksamen)
Torsdag d. 9. Tandhygenist - derefter et par timer i selskab med min mor
Fredag d. 17. Juleafslutning på skolen - derefter julefrokost og så .... JULEFERIE

Da jeg har valgt at lægge min 6. ferieuge i forlængelse af juleferien (pga. vejret) starter jeg først igen mandag d. 10. januar. Jeg kan lige holde det ud ;o)

lørdag den 4. december 2004

Så tog hun sig lige sammen!


... og fik bagt horn med marcipan og nougat - de smager UHM, skulle jeg hilse og sige :o)

Opskriften er hentet fra det sidste Idé-Nyt, der af uransalige årsager ikke har opskriften liggende på deres hjemmeside - eller også kan jeg bare ikke finde den ;o) 

Desuden ligger der nu en dobbeltportion brunkagedej i køleskabet. Så, jeg har sandelig været flittig i dag.

 Speedy er forøvrigt i fuld vigør igen - hans ører er heller ikke så grønne mere, derimod er Capriccio lysegrøn omkring halsen og på tungen *LOL*


fredag den 3. december 2004

Folk er ikke rigtig kloge

Hørte lige i Nyhederne om en husejer, der her i december pynter sit hus med knap 70.000 pærer= en elregning pr. dag på 400,-!!

Hvis det så i det mindste var kønt, men fælles for disse såkaldte "julepyntede" huse, er da at det ene er mere grimt og overlæsset end det andet. ØJEBÆ!



. på tirsdag er det Capriccio...:o( ..

Havde ham med til et check, da han er begyndt at småhoste/nyse. Hans ene lymfekirtel er hævet, det kan enten skyldes de sår Speedy har påført ham på hagen - eller også er det fordi han har paradentose :o(

Derfor fik han et skud antibiotika og skal så i narkose tirsdag og have ordnet tænderne. Der får jeg heldigvis også lov til at overvære operationen. Fordi han jo er en ældre herre, får han så også foretaget en "blodtest", for at tjekke om alt er okay.

Heldigvis kan jeg vente med at betale for Capriccios operation til januar (der skal jo helst også være råd til julegaver i denne måned). Måtte af med 1462,- i dag for kastration, medicin til Capriccio og foder. Kl. 14.15 Åh - jeg har det ikke så godt... Kl. 14.35 Det er meget muligt jeg stadig er bedøvet, men jeg er SULTEN, så må bare ligge til bords...I dag er det som bekendt Speedy, der er fuldesyg...

Opvågningsstue...

... er hvad mit badeværelse er udråbt til i skrivende stund.

 Har en meget skidt tilpas lille kat, der så småt begyndte at vågne ved 13.30 tiden. Han er mildest talt fuldesyg, så tilbringer faktisk al tiden sammen med ham. Capriccio våger også over ham :o)

 Mere senere.

Lige kommet hjem og stadig i totalt koma. Det grønne i øret skyldes, at han også blev øretatoveret.

torsdag den 2. december 2004

Dovendag nr. 2

Har atter dovnet en dag; skønt.

 I modsætning til igår kom jeg dog udenfor døren i dag, da jeg lige skulle en tur i banken med en stak girokort. På hjemvejen blev der så også lige handlet i den lokale SuperBrugsen.

 Vel hjemme igen ved middagstid, blev de næste par timer tilbragt på sofaen med masser af læsestof; EB, BT og Samvirke (der kom for et par dage siden) - og så det sjove: Touring Nyt og DMCbladet. Derefter tv-kigning i et par timer.

 Nu har jeg så endelig rejst mig fra sofaen for at sætte mig til pc'en, for første gang i dag. Overvejer egentlig at gå i seng og læse i stedet for, men kigger nok lige ind i Sacred-verdenen først, selvom jeg ikke lige er i det store spillehumør i dag. ...og så er det jo i morgen Speedy bliver to kugler lettere...forhåbentlig uden efterfølgende komplikationer...



tirsdag den 30. november 2004

Fart over feltet...

...skulle der gerne komme nu.

Jeg har i dag - som "trøst" for manglende fart i hverdagen de næste 3 måneder - givet mig selv en 2MBit Internetopkobling.

Det kan godt mærkes, når jeg spiller Sacred :o)

Nå, vil i seng, er træt.

Har jeg egentlig nævnt, at jeg har fri resten af ugen? 

Nå ikke? Jamen, det er hermed gjort ;o)





Så går den ikke længere, Granberg!

Fredag er dagen. 

Dagen hvor der skal klippes klunker/nippes nosser (Kært barn har mange navne *G*)

Speedy ved det bare ikke endnu... hehe.

 Jeg får heldigvis lov til at overvære operationen, det har jeg det nu bedst med. Kan ikke fordrage bare at skulle indlevere katten og så hente ham igen efter indgrebet.

Som barn overværede jeg min kats kastration og har derfor - med senere katte - haft meget svært ved at skulle acceptere, at københavnske dyrlæger ikke vil have ejeren til at overvære operationen.

Meget mærkelig indstilling at have!

 Godt man er flyttet på landet, hvor dyrlægen (omend han har klinik i Køge) synes det er helt i orden man bliver der :o) Som det fremgår af billedet er han nu lige så stor som Capriccio - og han bliver først 6 mdr. på torsdag, men kampvægten siger allerede 5 kg - han bliver en kæmpekat, tror jeg :o))

En sorgens dag..

91 dage uden nærkontakt - damn, det bliver en lang og sej vinter at komme igennem :o(

3690 km nåede jeg på 57 dage. I gennemsnit 64,74 km pr. dag.

Kørte dog reelt kun i 45 dage, dvs. i gennemsnit 82 km om dagen.

 Der er 275 mulige køredage i en sæson, men vejret spiller jo desværre også ind, så regner med ca. 200 køredage.
Så det burde være muligt at nå op over 20.000 km i næste sæson, hvis alt går vel.

 SUK, gid det dog var d. 1. marts i morgen.



mandag den 29. november 2004

Det der julehalløj...

...er noget underligt noget.

 Vi skal ikke ret mange år tilbage før jeg også deltog (forøvrigt temmelig begejstret) og havde pyntet op i hele hytten inden 1. søndag i advent.

Der blev bagt 1-5 forskellige slags julesmåkager (alt efter køkkenfaciliter) og kransen på døren var der også.

Havde selvfølgelig også adventskrans, der på behørig vis blev tændt hver eneste af de 4 søndage inden jul. Kalenderlyset manglede heller ikke osv. osv. osv. Sådan er det ikke mere.

I løbet af de sidste 5-6 år er min begejstring for at pynte op og i det hele taget tage del i før-julehalløjet aftaget mere og mere. Jeg ved egentlig ikke, hvad det skyldes, men i betragtning af hvor meget mit liv har ændret sig - til det bedre - de sidste par år, er det måske en ganske naturlig udvikling....eller også er det bare ren og skær dovenskab ;o)

En anden grund kunne formodentlig også være den, at jeg ikke har børn - og derfor ikke bliver "smittet". Kattene er i hvert fald helt ligeglade - omend Speedy sikkert ville anse eventuel julepynt som nyt legetøj, der måtte flåes i stykker ;o) En rigtig god grund til ikke at pynte op.

Jeg er dog ikke blevet julehader. F.eks. synes jeg det er enormt hyggeligt at besøge min mor og hendes mand i december. Min mor forstår nemlig at pynte op, så man bogstavelig talt kan mærke det er jul i det øjeblik, man træder ind ad døren. Hele huset emmer simpelthen af julefred og glæde :o) 

Derfor glæder det mig også rigtig meget, at jeg i år skal holde jul sammen med hele min lille familie hos min mor - det bliver bare en rigtig god jul :o) Og så er jeg vel egentlig også nået frem til det jeg finder vigtigst ved julen, nemlig samværet med familien.

Masser af snak, god mad og drikke. Håber dog jeg slipper for at blive syg julenat i år - så vil forsøge at holde igen med flæskesværene :o/

Igennem - især det sidste års tid - er det gået op for mig (bedre sent end for sent!) hvor meget min familie betyder for mig og at det er for dårligt, at jeg har set så lidt til dem. Det har ellers ikke manglet på invitationer, så det har helt klart været min egen skyld, da jeg har følt det var for "besværligt" med transporten til/fra Fyn og/eller Sverige (Jeg kan ikke fordrage at tage offentlige transportmidler) og derfor har foretrukket at blive hjemme og tage telefonen i stedet for.

Men fremover har jeg kun transportproblemer om vinteren, så fra marts/april 2005 (alt efter vejrforholdene) kan både min mor og min faster godt regne med at se mig mindst 1x om måneden i gennemsnit. Så ved du dét, mor!


søndag den 28. november 2004

Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget...

Æv. Veninden måtte aflyse, da hun ikke havde det særlig godt - formodentlig begyndende influenza :o( Så nu har jeg en kæmpegryde med risjtaffel-kødsovs stående.)

Det er selvfølgelig brandærgerligt at hun måtte aflyse, men jeg vælger at se det positive i stedet for:

 - Behøver ikke tænke på aftensmad; Den skal jo bare varmes (og resten i fryseren)
 - Har pludselig hele dagen til at spille Sacred :o)
 - Hele hytten er rengjort og opryddet :o) :o)





fredag den 26. november 2004

Gad vide hvad Speedy siger til dét?

Jeg får besøg af en veninde og hendes 9-årige datter på søndag. Vi skal have rijstaffel, så der skal købes stort ind i morgen.

I den forbindelse er jeg ret spændt på hvordan Speedy vil reagere på, at der pludselig er andre mennesker i huset. Her plejer jo kun at være mig, da jeg sjældent har gæster. Sidste gang var d. 14. august, hvor han jo stadig var "hjemløs".

Capriccio kan ikke fordrage der er andre i huset, (og slet ikke børn - dem afskyer han helt og aldeles) så han forsvinder - formodentlig ind under min seng.

Har temmelig meget på fornemmelsen, at Speedy vil foretage samme stunt - men måske dukke op lidt senere, fordi killinger pr. definition er overnysgerrige - vi får se.

Een ting er i hvert fald sikkert; I det øjeblik gæsterne er taget af sted, er kattene fremme igen ;o)

torsdag den 25. november 2004

Hvordan kan bind uden vinger i det hele taget stikke af? *G*

UPDATE: Som svar på diverse kommentarer til forrige indlæg: At "låne" betyder i denne sammenhæng at "få" - lød bare åndssvagt at skrive "Det hænder man må få et bind"...... *G*

Og så har jeg da lige et spørgsmål til især Anja og Mette:

Bevæger I jer i gakkede gangarter eller bruger vingebindene uden trusser, siden I ligefrem oplever at bind uden vinger stikker af fra jer??? *

De sjoveste billeder toner frem på den indre skærm ved tanken om Anja og Mette lige i hælene på flygtende bind* *ROTFL*

onsdag den 24. november 2004

Vejret i morgen: Regnvejr.......YES!!!! :o))

Man kan intet andet end at blive totalt glad i låget over morgendagens vejrudsigt :o)))

Torsdag skyet og diset vejr og især i de nordlige og østlige egne kommer der lidt regn af og til. Temp. mellem 5 og 10 grader, og jævn til hård vind.

*Traller glad i seng og glæder sig helt vildt til i morgen*


TU 35 xxx - en bilist til fare for andre

 På vejen hjem i dag mødte jeg endnu en af de der "sjove" bilister, jeg ganske ofte skriver om. Denne bilist fik på fornemste vis bevist, at han enten ikke har en sk.. forstand på afstandsbedømmelse - eller også at han bare var en TUmpe. (Det sagde nummerpladen jo egentlig også *G*)

Jeg kom kørende ad Hundige Strandvej, (som på dette sted har to vognbaner i hver retning) Lagde godt mærke til en bilist, der var på vej til at ville svinge ud i min vognbane (Fra min venstre side). 

Da jeg kommer kørende, er han på vej frem, men stopper op, da han får øje på mig. Da jeg så er 40-50 meter fra fjolset beslutter han sig for "at han sikkert godt kan nå det alligevel" og kører atter fremad.

Da jeg ser denne manøvre går jeg ud fra, at han vil placere sig i den yderste af de to vognbaner, eftersom jeg befinder mig i den inderste, så han ikke er til unødig ulempe for mig. Jeg er dog ikke helt sikker - Han er jo trods alt bilist -og derfor er jeg klar til at bremse - ganske heldigt for mig!

Han placerer sig ganske rigtigt i den yderste vognbane, men skifter så åbenbart mening, da jeg er ca. 15-20 meter fra ham - og fortsætter over i den inderste vognbane, hvor jeg må bremse meget hårdt op for ikke at ende oppe i hans kofanger!

Hvis ikke det var fordi jeg kunne være kommet ret meget til skade, var det godt nok fristende at være fortsat ind i ham... Ville have frydet mig gevaldigt at lave skrammer i hans øse!!

Mand for en TUMPE og ganske mod reglerne fik han både hornet og fingeren (Desværre virkede fingeren ikke efter hensigten....da jeg havde luffer på *GGG*)




tirsdag den 23. november 2004

Jeg - en fodtøjsignorant!

Er for nyligt, via BlogBot, stødt på en interessant blog: En skofetichists skabsbekendelser.

Det er jo ingen hemmelighed, at jeg mildest talt er ret ligeglad med skomoden.

For det meste finder jeg de såkaldte "Mode-sko" tudegrimme :o)

Tror kun, at jeg een gang i mit liv har oplevet, at der var et par sko/støvler jeg bare måtte eje. De har nu ligget ubenyttet i mit skab i flere år *LOL*

Netop derfor er en side som ovenstående så aldeles fascinerende at læse for mig; Tænk at man kan være SÅ vild med sko og bruge SÅ mange penge på det - det er mig virkelig en gåde og derfor ret sjovt at læse om.

Jeg kan dog sagtens forstå, at man kan være totalt vild med en eller anden bestemt ting, som derfor fylder ualmindeligt meget i ens liv.

Var der nogen, der sagde motorcykler? ;o) 


Indrømmet: Jeg er uhelbredeligt addicted....

... og jeg ELSKER det!

 Efter 3 dages afholdenhed måtte jeg atter mærke "suset". Da temperaturen i morges viste + 4 grader og vejen virkede farbar, var der ingen tvivl i mit sind, og forventningens glæde boblede i mig, mens jeg iførte mig den dertil krævede påklædning.

Sjældent (om nogensinde) har de danske bilister set en bredt smilende motorcyklist i den regnvåde morgentrafik :o)

Så skidt pyt med at bilisterne, som sædvanlig, lavede diverse underlige manøvrer; INTET kunne ødelægge mit "sus" denne morgen :o)

Samme resultat på hjemturen - hverken kulden, blæsten eller tumpede bilister kunne ødelægge mit supergode humør :o)

Som punktum på en dejlig dag, var aftenhimlen (sidst på eftermiddagen) også aldeles smuk :o) Efter sådan en tilfredsstillende dag, er det skønt lige om lidt at kunne smide sig på sofaen og nyde Harry Potter og Fangen fra Azkaban :o)

P.S. Stina har forøvrigt gættet rigtigt, hvad angår min countdown :o) 3417 km siger regnskabet nu. Krydser fingre for at jeg når op over de 3500 km inden ugens slutning, hvor min vinterdepression kommer igen - denne gang med fuld styrke :o(


mandag den 22. november 2004

Det er godt nok fristende...

 ...at tage mc'en til arbejde i morgen.

 

I følge DMI skulle vi jo slet ikke få nattefrost i nat...men da der stadig lå "smat" på vejene herude sidst jeg kiggede ud ....så bliver det jo nok 45'eren. ØV.

Til gengæld ser det rigtig lovende ud torsdag og fredag :o)

Desværre har vejrudsigterne det jo med at skifte til det værre hurtigere end vinden blæser på denne årstid.

Men holder ovenstående bare nogenlunde mht. torsdag og fredag, så får jeg godt 100 km mere til regnskabet, inden jeg kører den i vinterhi. (Formodentlig fredag eller lørdag)




Så fat det dog!

"Kære" bilist!

Der er formodentlig temmelig tungtvejende grunde til at overhaling er forbudt, når der er dobbeltoptrukne linier på kørebanen! Det kunne f.eks. være pga. - skarpe vejsving - før jernbaneoverskæring - vejindsnævring - generelt dårlige oversigtsforhold.

 Jeg har sagt det før, men gentager gerne, siden du endnu ikke har fattet det: Overhaling ved dobbeltoptrukne linier er FORBUDT - også selvom det "bare" drejer sig om en knallert45!!

Det er dælme ikke din skyld at jeg kom helskindet hjem i dag! SKVADDERHOVED! Aaaah, det lettede :o)



søndag den 21. november 2004

Pokkers til MØGVEJR!!!!!

Det kunne dælme godt have ventet bare en uge med at te sig så åndssvagt.

Så havde min lurende vinterdepresssion vel kunnet holdes i ave lidt endnu, men næh nej. FNYS. Ingen mc-kørsel til arbejde i morgen, pga. glatte veje og muligt isslag. Derimod afsted allerede kl. 6.15 for at få lov til at betale i dyre domme for en bumletur i et af DSB's elendige tog - fyldt med mennesker :o(

Mand, hvor kan jeg bare ikke fordrage vinter!


lørdag den 20. november 2004

Pyh...

Så er alle mine (købe) -film endelig blevet skrevet ind.

Da jeg ikke har en brik forstand på databaser, har jeg " bare" oprettet en tabel i Access - og det er så det. Titel,

Skuespillere (kun 2-3 navne), genre (via imdb.com) årstal og medie (DVD/VHS)

Det tog sin tid at skrive 151 film ind, men dejligt det nu er gjort.

Nu skal jeg så bare huske at opdatere den, når jeg anskaffer nye film!

Så mangler jeg "bare" mine CD'er....IRK! Det bliver ikke i dag!

Et billede siger mere end ord :o)

fredag den 19. november 2004

For Gud ved hvilken gang: BILISTER!

Nogle bilister har godt nok rigtig stor tiltro til deres medtrafikanters evner udi tankelæsning!

Er da en smule smigret over den tiltro, der tillægges bl.a. undertegnede, men ville dog stadig sætte større pris på at blinklyset blev brugt korrekt ;o)

Dagens eksempler:

A) Krydset ved Tåstrup Station: Kommer fra Vesterparken (omkørslen fra Køgevej) og skal til venstre i krydset. Foran mig ligger en bil, der rent placeringsmæssigt ligger, så det ser ud som om han skal lige ud i krydset (Parkvej).

Det skal han bare slet ikke - ævbæv - lige pludselig drejer han nemlig over mod venstresvingsbanen - kører ind i den og frem til lyskrydset, hvor han stopper for rødt og tænder han blinklyset!?!

B) Køge Bugt motorvejen - før den lange afkørsel (mener det er den til Greve N)

Jeg befinder mig i den yderste højre bane af LIGEUDbanerne.

Kort før afkørslen kommer en bil susende forbi mig i højresvingsbanen....ca 20-30 meter efter han er kørt forbi mig, svinger han ind i min bane henover FULDT OPTRUKKEN linie....og bevæger sig videre i en skrå linie over i den yderste venstrebane - totalt uden brug af blinklys!!

Den bil, der kom kørende i venstre bane måtte op at stå på bremsen for ikke at køre ind i torsken.

Ovenstående eksempler på forkert/manglende brug af blinklys har jeg efterhånden set adskillige gange - og undres gang på gang, hvor logikken er henne i den slags manøvrer?

Er det kendetegnende ved at have kørt bil for længe, at man tillægger sig sådanne vaner eller er det ren og skær dovenskab?

Personligt skal jeg ikke kunne sige det, da jeg jo lykkeligt har glemt alt om hvordan man kører bil - og derfor heller ikke kunne drømme om at sætte mig bag rattet (selvom jeg må) :o)

torsdag den 18. november 2004

Sidelæns på job!

Sådan føltes det i hvert fald en stor del af vejen til jobbet i dag.

Sikke nogle vindstød jeg blev udsat for, da jeg kørte på landevejen mellem Køge og Tåstrup! Jo, det var i sandhed en særdeles spændende køretur :o) Synes dog stadig at turen over Øresundsbroen (14. oktober) med blot 8 m/s var noget mere ubehagelig. 

Men, hvor er jeg bare enormt irriteret på vejret!!!!

Det KUNNE for hulan da godt vente bare en uge med at komme med sne!! FNYS! Jeg gider simpelthen ikke køre på 45'eren endnu. ØV!!! (=Læs: Jeg kan næsten ikke bære tanken om at skulle undvære mc'en i 3 måneder + nogle dage) 

Trøster mig med at det er sidste vinter jeg skal køre på 45'eren. Den er blevet for dyr i reparationer, så der skal anskaffes en anden vintercykel. Meget tyder på at det bliver en Honda ANF 125 Innova, der bliver afløseren.
 

Den er godt nok hammergrim (ligner jo hverken mc eller scooter) og har kun en tankkapacitet på 3,7 l (45'eren har 6 l)

Til gengæld har den en ordentlig størrelse hjul (17"), kan køre op til 105 km/t, må medtage passager - og koster kun 22.000 kr. (incl. levering)

Nå ja - og så kræver den mckørekort - men det har jeg jo :o))))))

 Flere tekniske data kan læses hér

Nå, men tror jeg vil putte mig under dynen sammen med kattene og komme lidt videre i Jan Guillou's "Vejen til Jerusalem", som jeg begyndte på i går aftes.

Godnat :o)


onsdag den 17. november 2004

Girly-girl??? - NIX!

Inspireret af et indlæg på Anitas blog. Og du har ret, Anita, det er dælme svært at få stoppet, når først man er i gang :o) 

Modsat Anita – og andre, bryder jeg mig slet ikke om ordet og/eller tilstanden ”girlygirl”. Faktisk får jeg myrekryb af ordet!

Når jeg møder sådanne girlygirls i byen (Har ikke rigtig mødt nogen herude på landet) kan jeg ikke lade være med at spekulere på, om de vitterlig selv har valgt at leve sådan, fordi det gør dem mest lykkelige og glade for tilværelsen, eller om de lever/opfører sig sådan, fordi de tror det er den eneste rigtige måde at leve på??!

Det kunne være spændende en dag at få svar på. 

Nu er der helt sikkert mange grader af girlygirl-tilstanden, men jeg får hovedsaligt negative associationer ved ordet:

En girlygirl er i mine øjne en pige/kvinde, der:

  - går afsindig meget op i at være moderigtigt klædt, 
- og derfor har et tøjbudget på flere tusinde kr. om måneden.
- hovedsaligt har en garderobe i sarte farver + den uundværlige "lille sorte" 
 - sørger for at hendes mand/kæreste altid er klædt så han matcher hende perfekt 
 - kan shoppe/ose i tøjbutikker og skoforretninger i timevis 
 - har svært ved at være alene, og derfor straks finder en ny kæreste, hvis forholdet brister 
 - fremstår hjælpeløs så snart det drejer sig om noget teknisk og forventer at blive "reddet" af en mand 
 - går i spåner, hvis hendes hjem ikke altid er funklende rent 
 - af samme grund nægter at have husdyr, da de griser 
 - har de ”rigtige” blade liggende fremme 
- ynder at sludre ”tøsesnak” med veninderne i tiiiiiiimevis 
 - foretrækker kærlighedsfilm og dramaer 
 - får hele dagen ødelagt, hvis hun knækker en negl 
 - bruger oceaner af tid på at gøre sig smuk 
 - kun går udenfor en dør iført fuld krigsmaling 
– også til bageren søndag morgen - siger ”Uuuuuh”, hvis hun bliver lidt beskidt 
 - ynder at bagtale andre kvinder 
 - er ekspert i at nidstirre andre kvinder 
 - ikke kan gå alene på toilettet, når hun er i byen med veninderne 
 - er blevet så "voksen", at hun har glemt, hvordan man leger osv. osv.

Kort sagt, så er jeg vist temmelig tæt på at være den diametrale modsætning af en girly-girl *G*

Jeg anser ikke mig selv for at være særlig feminin overhovedet – og kan heller ikke se, hvorfor jeg skulle være det??!

Personligt ville jeg finde mit liv aldeles rædselsfuldt, hvis jeg skulle leve som en girlygirl – så godt jeg ikke skal det! *G* Jeg er nemlig aldeles tilfreds med det liv jeg lever :o))

Jeg har forsøgt at finde nogle eksempler på at selv jeg - eftersom jeg nu er kvinde - har en snert af girlygirl-syndromet, men det eneste jeg lige kan komme i tanker om, er at jeg sagtens kan få våde øjne af en film - men det kan nogle mænd jo også - så det tæller næppe ;o)

Til gengæld var det meget nemt at finde eksempler på, at jeg har det modsat girlygirls:

 - Jeg føler mig bedst tilpas i afslappet tøj (bukser/trøje) 
- Følger ikke med i moden 
 - Har et årligt tøjbudget på ca. 1000 kr. (Mc-kluns/udstyr undtaget) 
 - Kan ikke fordrage farven lyserød – bortset fra når vi snakker om mad (laks f.x.) og blomster. 
 - Er nået til den erkendelse, at jeg ikke egner mig til at være forelsket, og har det bedst alene 
 - Hvis jeg endelig skal shoppe/ose skal det være i boghandlere, havecentre, computerforretninger eller motorcykelforretninger 
 - Jeg bliver irriteret, når der er noget teknisk jeg ikke kan finde ud af. 
Kan ikke fordrage at være afhængig af andres hjælp. (Eneste undtagelse er cykellapning – dét gider jeg simpelthen ikke lære *G*) 

Derfor glæder jeg mig også til at lære at ”rode” med min motorcykel - og få fingrene indsmurt i olie og motorsnavs etc. etc. 
På det tidspunkt begynder jeg vel også at huske at klippe mine negle korte, i stedet for at de knækker, som nu ;o) 
 - Jeg bliver ikke hysterisk over rod i hjemmet – kan sagtens ignorere det et pænt stykke tid *G* 
 - Jeg elsker katte og vil til hver en tid foretrække et rodet hjem med katte, end et funklende ditto uden katte. 
 - Holder de blade, som jeg finder interessante; f.eks. MCTouringCLub, National Geographics og Tidens Kvinder. 
 - Snakker ikke meget i telefon – kvartalsregningen fra TDC inkl. abonnement er på under 500,
- og sender vel max. 15-20 sms’er - om måneden! 
 - Foretrækker action/krigs- og historiske film – men ser dog de fleste slags film 
 - Har alt for ofte for lange negle, da jeg glemmer at klippe dem *G* 
 - Har ALDRIG nogensinde fattet ideen med at være to kvinder på et toilet samtidig!! 
 - Håber aldrig nogensinde jeg bliver så voksen, at jeg glemmer at lege. 

Min yndlings”leg” er helt klart at tøffe rundt på motorcyklen – men også computerspil kan jeg bruge oceaner af tid på. 

Summasummarum – jeg skulle nok have være født som mand – lige bortset fra jeg ikke kan fordrage biler – hehe ;o)


tirsdag den 16. november 2004

Sakset fra dk.fritid.motorcykel


Jeg følger skam trafikken, kører bare forrest
Folk der ikke har MC, skal ikke bilde mig ind at de kender til vinterdepression.. 
Motorcyklister, der tager bilen når det regner er - bilister


Julen er mere end en måned forsinket i år...

...i hvert fald hvis man skal tro min Amaryllis. Den har åbenbart fået krudt i rumpen af at stå ude på terassen siden i sommers. Den blev taget ind for et par dage siden - og voilá:
   


søndag den 14. november 2004

"Sikke et happy face"...

 ...var min søde udlejers allerførste kommentar, da jeg netop var hjemvendt efter 135 km på den tohjulede - og det var jo ikke løgn :o)

Man kan jo ikke blive andet end i supergodt humør efter et par timer på mc i sådan et pragtfuldt vejr, og så er det fuldstændig ligegyldigt, at toiletbesøg undervejs tager lidt længere tid mht. af- og påklædning! :o)

Desuden er jeg nu nået over de 3000 km (3035 km, helt præcist) jeg havde sat sig som mål i år - og så er der ovenikøbet 16 dage tilbage af sæsonen endnu :o))) Der er mere om turen (inkl. fotos) på denne side.

 Èt billede skal der dog lige være her - motivet hører til blandt favoritterne, når man er mc'ist :o)
  Har DU været udenfor i dag?

Rimfrosten er forsvundet fra plænen...

..og termometeret viser 5 grader... så inden længe vil jeg iklæde mig:

  - lange og utrolig "sexede" ski-underbenklæder
- sweater - fiberpels
- rygskjold
- Windstopper (om halsen)
- læderdragt
- overtræksdragt (aka sæsonforlænger)
- støvler
- handsker

 ... og traske ud til mit kæreste eje, smide kameraet i topboksen og så ellers køre ud i det blå :o))



lørdag den 13. november 2004

3 fridage...

 ... er da lige til at holde ud. :o)

Det bedste er dog næsten at jeg denne gang har fri en mandag :o)

 Har ingen planer overhovedet, så de næste tre dage bliver nok tilbragt mestendels i Ancaria. Min hardcore WoodElf er lvl 93 nu - så det går fremad :o)

 Nu må jeg dog hellere se at komme i seng - efter at have været on/off i Ancaria de sidste 12 timer *G*

  Hvad skal du lave i weekenden?

onsdag den 10. november 2004

Lettere nedtrykt sindstilstand under opsejling...

Kan bare mærke, at jeg i år slet ikke har det godt med at skulle igennem en kold, våd og klam vinter. Kan mærke mit humør daler en lille smule for hver dag, der går - også derfor der ikke bliver skrevet meget på bloggen pt.

Tror virkelig i år er året hvor jeg tilrager mig en gedigen vinterdepression. Forsøger at tænke positivt, for så går vinteren vel lidt hurtigere, men det er godt nok svært, når der ikke er noget som helst til at gøre mig tindrende, jublende lykkelig i flere måneder.

For det ikke skal være løgn, bliver min pine ovenikøbet forlænget i knap 14 dage mere end beregnet, da jeg lige skal have overstået en skitur til Norge i marts - også lige det rette sted at tage hen, når man ikke kan lide sne, men sådan er det jo at være lærer en gang imellem.

Men, dét siger jeg jer; Den 13. marts 2005 bliver DAGEN (Vejrguderne kan bare UNDERSTÅ sig i at lave snestorm denne dag!!!) hvor min motorcykel atter kommer ud at trille!

  P.S. Nej, jeg har ikke staldet op endnu, og vejret tillader forhåbentlig kørsel t.o.m. 30. november.


torsdag den 4. november 2004

En ny fornemmelse

For en gangs skyld behøver jeg ikke at stå og glo op og ned af mine bogreoler for at finde noget læsestof inden det er tid til at sove.

 For det første er jeg stadig i gang med Wolfgang Hohlbeins suveræne fantasyroman "Unterland" og i dag kom så pakken med de længe ventede romaner fra amazon.com. "Songs of Susannah" der er bind 6 i Stephen Kings 7-binds fantasyserie "The Dark Tower" og "Sons of Destiny" er sidste bind i Darren Shans 12-binds vampyr-krønike.

Begge udkom i september/oktober. Jeg glæder mig til jeg får tid til at fordybe mig i dem :o)

   

Ellers bliver det ikke til særlig meget bloggeri for tiden; På jobbet har vi filmprojekt og min klasse er i gang med at lave 4 kortfilm.

Der skal selvfølgelig - udover selve filmen - også fabrikeres tilhørende plakater og dvd-omslag. Men, selvom jeg er meget træt, når jeg endelig har fri - er det fedt, at se hvordan langt de fleste af eleverne virkelig brænder for deres film :o)))


lørdag den 30. oktober 2004

Grønkåls-update *G*

Ville have postet noget tidligere, men Blogger.com ville ikke lige som jeg, så det måtte vente lidt. Smuttede til Ancaria i ventetiden - og pludselig var der gået 4½ time *G*

Havde jo ellers sagt til mig selv, at jeg IKKE skulle begynde at spille hardcore endnu...ikke før jeg kender spillet bedre - og nu er min Hardcore Woodelf lvl 29...

 Nå, men det var grønkålen jeg kom fra. Det smagte aldeles HIMMELSK og kan kun anbefales :o) Som det fremgår af billedet fik jeg stegte tomater m/hvidløg og stegt kyllingefilet til.

Det smagte dælme GODT :o)

 


Grønkål

I kassen fra Aarstiderne i går lå der bl.a. en stor pose frisk grønkål...

 Min første tanke var "Nå, men så må jeg vel finde ud af hvordan man laver grønlangkål og få købt noget hamburgerryg til et rigtigt sønderjydsk måltid :o)"

Så langt kom det dog ikke - fandt på noget helt andet (og nemmere *G*) - efter ide fra min mor :o) 

Jeg laver simpelthen bare en salat af den rå grønkål! (Rå grønkål smager helt fint, har lige prøvet) Grønkålen snittes fint og der hældes en dressing, lavet af olivenolie, balsamico og honning, over. 1-2 mandariner i små stykker vendes i salaten.

Går i gang med madlavningen om et par timer - update følger :o)

Kan du lide grønkål? 


25 dage tog det...

 ...men så lå det også endelig i postkassen :o))))

 

fredag den 29. oktober 2004

Mit livs kærlighed er fundet...

...der er bare slet ingen tvivl! Aldrig før har jeg følt mig levende, lykkelig og glad som i de sidste par uger - der er virkelig blevet vendt grundigt op og ned på mit liv - og hvor jeg dog nyder det :o)))

 Mine tanker kredser ikke om ret meget andet end alle de dejlige oplevelser, der venter mig i fremtiden - og jeg kan næsten ikke vente :o)

 To dejlige katte, en dejlig familie og en motorcykel, så kan livet næppe blive meget mere perfekt :o))

Ide til Tshirt-tryk *G* :

10 reasons why motorcycles are better than men:

1. A motorcycle won't get you pregnant
2. Motorcycles only whine or leave wet spots when something is really wrong
3. A motorcycle knows its capacity, and will never drink any more than you give it
4. After a ride, you don't have to reassure your bike that it was MAGNIFICENT to prevent it sulking for the following 48 hours
5. Motorcycles don't expect you to give up your life and stay home to look after little motorcycles 
6. Your motorcycle won't ever flush the loo while you're in the shower
7. And it won't leave the seat up, either
8. Motorcycles don't brag about how many owners they've had
9. Motorcycles don't drool and make puerile comments when you dress in leathers
10. When you bring your new motorcycle home for the first time, it won't rush back down to the bike shop to tell all the other motorcycles about the trip 

torsdag den 28. oktober 2004

Dumhed eller dovenskab...

...hos bilister? Ved snart ikke, hvad der er gældende i nedenstående eksempler, men faktum er at bilisterne hver eneste dag kvit og frit giver mig adskillige eksempler på deres tumpethed som trafikanter...!

 De sidste to dage har jeg benyttet mig af Køge Bugt Motorvejen til/fra arbejde og utallige gange har jeg oplevet at bilister bare ikke kan finde ud af at bruge deres blinklys hensigtsmæssigt!

Siden 1. september 2003 skal man jo bruge blinklyset hver gang man skifter vognbane på motorvej - så folk burde da snart have lært det, men nikke-nikke-nej.

 Et par eksempler: Alene i dag talte jeg de første TI bilister, der gladeligt skiftede vognbane uden at aktivere blinklyset... Hvis man har så lidt kræfter, at det at tænde blinklyset dræner en for de sidste kræfter, og man derfor undlader det ("Ham/hende bagude gætter nok jeg skifter vognbane"...!) så burde man overveje at skifte til det offentlige transportnet.... For andre skyldes det manglende blinklys dog næppe manglen på kræfter, men nærmere manglen på en ekstra hånd, da den ene jo er beregnet til at holde mobilen! (Som man knevrer lystigt i - også under vognbaneskiftet!! OG selvfølgelig uden at orientere sig grundigt først!)

 Andre bruger "spare-blinklys"; De påbegynder vognbaneskiftet og først da lader de blinklyset blinke - en enkelt gang!! ("Hvis ham/hende bag mig ikke når at opfatte at jeg faktisk blinker, er det sgu ikke min fejl - jeg har jo blinket") 

Atter andre venter med at blinke (også et enkelt blink) til de har foretaget vognbaneskiftet! Samme manglende evne til at bruge blinklyset korrekt gør sig gældende, når de nærmer sig den frakørsel de vil benytte......de skifter til frakørselsbanen (nogle gange over flere vognbaner, selvfølgelig uden at blinke...) og når de så er på frakørselsbanen, blinker de!! Dette gør sig desuden også gældende i f.eks. lyskryds med højre/venstresvingsbaner; der bliver også først blinket når vognbaneskiftet er foretaget!

 Kære bilister; Blinklys virker altså kun efter hensigten, hvis man tænder det FØR man foretager et retningskift!

Hånden på hjertet - husker DU at benytte dit blinklys korrekt?


lørdag den 23. oktober 2004

Laks på menuen

Jeg glæder mig rigtig meget til min aftensmad i dag :o)

Skal have ovnbagt laks med fyld af spinat (formodentlig rørt op med lidt piskefløde, citronsaft, salt og peber). Dertil kogte kartofler og så den lækreste dressing lavet af creme fraiche, honning, salt, peber og purløg.

MUMS.

Bjældeklang...

...er ikke just en lyd jeg forventer at vågne op til - men det var ikke desto mindre, hvad der skete kl. meget tidligt i morges (6-7 tiden).

 Det var selvfølgelig Speedy - hvem ellers? - der åbenbart syntes vi (Capriccio og jeg) havde sovet længe nok og derfor havde kastet sig over et stykke legetøj, han ellers havde ignoreret indtil i morges; en plastickugle med en bjælde indeni.

Og selvfølgelig var det allersjovest at tonse rundt med den inde i soveværelset, ind under sengen, ud igen etc. etc.

På trods af jeg blev irriteret over at blive vækket så tidligt kunne jeg ikke lade være med at smågrine over hans opfindsomhed...men til hans store fortrydelse lykkedes det mig at falde i søvn igen, bjældeklang eller ej :o)


torsdag den 21. oktober 2004

Tidsperspektiv

Efter ide af Liselotte. Lad dig bare inspirere :o)

 For 10 år siden ville jeg…

1. Være 28 år gammel og have 2 katte; Louis og Capriccio 
2. Være bosiddende i Holte med en kæreste i et elendigt forhold.
3. Læse til lærer på KDAS. (aftenseminariet)

For 5 år siden ville jeg…

1. Drømme om at blive motorcyklist.
2. Være med til at starte en ny skole op. Spændende og hårdt.
3. Få influenza for første gang i mange år – efter min første (og sidste) influenzavaccination.

For 3 år siden ville jeg…

1. Drømme heftigt om at blive motorcyklist. 
2. Være i Irland for 2. gang i mit liv.
3. Lære en hel masse om mig selv på godt og ondt.

For 1 år siden ville jeg…

1. Drømme endnu heftigere om at blive motorcyklist.
2. Begynde at læse bøger om positiv tænkning.
3. Flytte for 31. gang i mit liv. 

Indtil videre har jeg i år…

1. Fået ført LIVSDRØMMEN ud i livet :o)
2. Fundet ud af jeg trives bedst uden kæreste. 
3. Fået genetableret kontakten til to veninder.

I går…

1. Formåede en lille ting som en hilsen på det rette tidspunkt at gøre hele dagen god. 
2. Fik jeg en hyggelig telefonsludder med min mor.
3. Gik jeg i seng kl. 21.30 og læste mig i søvn.

I dag…

1. Blev min køretur hjemad frivilligt forlænget med 15 km pga. det fine kørevejr :o) 
2. Fik mine tanker om et andet arbejdsliv udi fremtiden ny næring.
3. Fik min udlejer og jeg ordnet verdenssituationen i løbet af 2½ time. Enormt hyggeligt :o)

 I morgen…

1. Vil jeg glæde mig over endnu en dag på motorcykel – uanset vejret :o)
2. Nyde at det endelig er weekend og jeg derfor...
3. Kan bruge mindst 3-4 timer med at spille Sacred online.

søndag den 17. oktober 2004

Bilist-iagttagelser - set fra en motorcykel.

I de 14 dage jeg indtil nu har kørt på min motorcykel, har jeg selvfølgelig ikke kunnet lade være med (stadig) at hæfte mig ved bilisternes færden i trafikken. (Bilister er jo immervæk min yndlingsaversion *GG*) 

Umiddelbart er de eneste forskelle på at køre mc fremfor knallert45, (altså lige bortset fra at det er meget federe at køre mc *G*) at jeg endnu ikke er blevet dyttet af og ej heller er blevet overhalet, når der var dobbeltoptrukkent ;o)

 Desværre kører (rigtig mange) bilister dog stadig med hovedet under armen. Ikke at jeg havde forventet de ville køre mere ansvarligt, bare fordi jeg har fået mc-kørekort *G*, men med min højere fart på f.eks hovedveje (80 km/t - jeg overholder faktisk hastighedsbegrænsningerne!), skal jeg godt nok være EKSTRA opmærksom på mine medtrafikanters, til tider, besynderlige adfærd.

 Tag nu bare sådan noget som ubetinget vigepligt (herunder afstands-og fartbedømmelse!): Mange bilister burde på et kursus, hvor de lærer at bedømme køretøjer-der-er-længere-væk-end-50-meters-hastighed noget mere sikkert end tilfældet er i dag. Jeg har allerede adskillige gange oplevet følgende situation:

 På hovedvejen ligger jeg ca. 150-200 meter bag en bil. En anden bil holder på en sidevej og overholder sin ubetingede vigepligt - for BILEN - og når bilen så er kørt forbi, ja så kører bilen ud på hovedvejen, formodentlig i den tro, at jeg, fordi jeg ikke fylder så meget ("Det er nok en knallert"), nok heller ikke kører så hurtigt!!??!! Med 80 km/t kører man altså ret hurtigt de der 200 m og det uanset størrelsen af ens køretøj! Hurra for defensiv kørsel og foden på bremsen!

 Gad vide om den slags skete lige så ofte, dengang det kun var motorcykler, der kørte med lys på om dagen???

Et "morsomt" eksempel på en uansvarlig bilist: Kørte ad Gl. Køge Landevej. På dette sted (ved Ishøj) er vejen i 2 spor, jeg kører i højre spor og overvejer at skifte til venstre, da der kører et par lastbiler foran mig (Bryder mig ikke om at ligge skjult bag sådanne kæmpekasser). Jeg orienterer mig bagud og kan se en rød bil, der nærmer sig. Den kører med god fart (65-70 km/t), men kører samtidig en smule usikkert (Den slingrer let), så enten er det en nybagt bilist eller også en spritbilist - regner jeg med. Jeg bliver selvfølgelig i min bane og venter på den passerer mig - og så får jeg mig ellers noget af en overraskelse: Bag rattet sidder en kvinde, med en bunke papirer opad rattet, papirer hun tydeligvis læser i, eftersom hendes blik kun i få øjeblikke ad gangen er rettet mod vejen!!!!

 Jeg var målløs, for nu at sige det mildt...og besluttede mig for at blive bag lastbilerne - med god afstand - fremfor at lægge mig bag en så uopmærksom bilist! Kunne lige forestille mig, hvordan hun ville reagere, eller rettere ville UNDLADE at reagere, hvis hun pludselig skulle bremse!

  Nu vi er ved trafik: Pt. er foretager Roskilde Amt vejarbejde på "Strandvejen" og af samme årsag er den delvist lukket i perioder, hvilket giver ekstra trafik på Køge Landevej om morgenen. (Motorvejen er proppet i forvejen.)

De sidste to morgener (hhv. kl. 8.20 og 7.40) har jeg kunnet køre med tophastigheden 5 km/t på strækningen Solrød-Greve! Eneste trøst er da, at jeg virkelig får trænet i "at fedte med koblingen"....! Normalt tager det mig 45 min. at komme på job, men i disse dage tager det saftsuseme 75-80 min! Jeg er helt klar over det ikke er bilisternes "skyld", at "Strandvejen" er afspærret, men dét, der kan gøre mig noget så irriteret over at holde i kø så længe, er det faktum at det kun er i hver 10. bil, at der sidder mere end 1 person! Så tro da pokker der er bilkø, så langt øjet rækker!

 Bilkøen er - grundet vejarbejdet - værre lige pt. men den er der hver morgen - normalt undgår jeg den dog, fordi jeg - under normale omstændigheder - ikke behøver køre hjemmefra før 7.30. Har læst et sted, at man i USA - tror jeg det var - visse steder har indført "sanktioner" overfor bilister, der ikke har passagerer med;

De SKAL benytte een bestemt vej/motorvej, (der selvfølgelig er langsomst pga. mængden af biler) da den "hurtige" vej er forbeholdt biler med mindst 2 personer i og der falder bøde, hvis de ikke gør. Sådan noget burde indføres herhjemme også: For hver 2 hjul på køretøjet, skal der være minimum een passager,(Lastbiler undtaget) før man må køre på eksempelvis Køge Landevej/"Strandvejen". 

Hvis man kører alene, er det ned på motorvejen eller bøde...! :o) 

Til sidst en positiv oplevelse: Skulle ud på en meget befærdet Køge Landevej (myldretiden), der var ikke megen trafik fra venstre, men fra højre var der til gengæld rigtig meget trafik. Det så ud til jeg kunne få lov til at vente rigtig længe på et hul i strømmen af biler...og hvad sker der så helt uventet?? En bilist fra højre HOLDER SØRME TILBAGE FOR MIG, så jeg kan komme ud!! Nu står verden da ikke længere! *G*

Dét var dagens oplevelse og han fik selvfølgelig også et venligt nik som tak :o)

lørdag den 16. oktober 2004

Han er altså lækker

 ...omend jeg klart foretrækker ham uden "munke-frisure" *G* Hans intenst brændende øjne er dog heldigvis stadig de samme :o)

 Som sædvanlig, regner jeg ikke med at få filmen set i biografen (Premiere 22.10) så må vente til den udkommer på dvd. Snakker selvfølgelig om Joseph Fiennes og denne film.


Katastrofal lørdag...

..i hvert fald, hvis man skulle vurdere den ud fra de film mit tv har vist siden i formiddags :o) Var ude og tjekke post ved 11-tiden og sandelig om ikke mine to film var kommet.

Ergo var der kun een ting at gøre; hive dynen ind i sofaen og smide den første film på og så ellers bare lade sig underholde. Første film var "The Day After Tomorrow", som jeg aldrig fik set i biffen. Anden film var "Twister" som jeg har set før, men som sagtens kan genses.

 Der er nu noget hyggeligt ved at ligge under en varm dyne og betragte folk kæmpe mod is-storme og tornadoer :o) Jeg er ret vild med sådanne "naturkatastrofefilm" og ser også gerne dokumentarfilm om naturkatastrofer.

Desværre er det ikke just den slags programmer, der er flest af på DR1 og TV2.

Kan du lide naturkatastrofefilm?

 P.S....og nej, har stadig ikke været "i humør" til at gide se "Kill Bill vol. 2."


fredag den 15. oktober 2004

Fra Aarstiderne til bordet















Der er nu intet som at have lækre råvarer, når man skal til at lave en velsmagende pastasauce. Tomater, salat, porrer, persillerod, hvidløg og peberfrugt var fra Aarstiderne, hvorimod skalotteløgene var fra egen have :o)


Opskrift: Løg og hvidløg skæres i små tern og smides på en middelvarm pande med olivenolie. Når løgene er "blanke" tilsættes persilleroden i små tern. Porrerne skæres op på langs og derefter på tværs, i "flade tern" og tilsættes. Tomater skæres også i tern, peberfrugten i strimler og tilsættes sammen med et glas champignon i skiver. Retten simrer i 15-20 minutter og derefter tilsættes 1 lille ds







tomatpasta og evt. lidt vand. Til sidst smages til med salt, peber og basilikum. Velbekomme!





  Note til mig selv: Undlad fremover at blogge opskrifter med billeder, efter jeg har spist - bliver bare sulten igen *G*

Gang i køkkenet

Kassen fra Aarstiderne ankom for 2 timer siden og lige nu simrer den lækreste pasta-"sovs" på komfuret. Billeder følger senere. Orv, jeg er sulten!

 P.S. Min mor vil meget gerne aftage de 17 sildefiletter jeg også fik leveret :o)
 P.S.2 Fremover må jeg hellere se at få tjekket indhold af Fiskekassen via nettet og få afbestilt, hvis indholdet ikke falder i min smag - har set de af og til leverer blåmuslinger *IRK*.

Nye toiletfaciliteter i huset!

Efter Speedy er blevet indlemmet i husstanden, er frekvensen for "tømning af kattebakke" nået uanede højder. Før kunne jeg nøjes med at gøre det een gang dagligt, men er nu oppe på 3-4 gange dagligt. Det var jeg ret træt af!

 Derfor måtte kattetoilet nr. 2 anskaffes - det ankom for ½ time siden. Er du så færdig for et KÆMPEHUS! Syntes ellers det gamle var stort, men har måttet revidere den opfattelse *G*

 

I tvivlstilfælde - det er den nye bakke til højre ;o)

torsdag den 14. oktober 2004

300 km mere til km-regnskabet :o)

Skal da love for jeg nåede at komme rundt på mc'en her i efterårsferien - har også fået besøgt hele familien på den måde - dejligt!

På 4 dage er jeg nået over både Storebælt, Spodsbjerg/Tårs og så 2x Øresundsbroen i dag. Det var ellers ikke lige min kop te - den første tur henover Øresundsbroen, 8 m/s og vind fra øst.

Der blev revet og rusket godt i mig, i sær var det sidste stykke inden betalingsanlægget temmelig slemt, men sjovt nok var det som om det var nemmere at køre med 100-110 km/t end ved 70-80 km/t i så kraftig næsten-100%-sidevind. Det er der jo nok en eller andet "geo-fysisk" forklaring på??!

Motorvejen fra Malmö til kort før Eslöv var heller ikke særlig behagelig. Til gengæld var det sidste stykke aldeles skønt at køre på. Der var ovenikøbet blevet lagt ny asfalt (Gad vide om de vidste jeg ville kigge forbi? *G*).

 

Der skulle lige tankes efter at være kørt af motorvejen.

 Hjemturen gik til gengæld som en leg - i hvert fald indtil Avedøre Holme. Da vindretningen stadig var den samme, (Styrken dog steget til 11 m/s) betød det at jeg havde næsten 100%-rygvind på hjemturen over broen. Da kunne jeg godt have ønsket broen havde været 20 km længere *G* Samtidig med jeg kørte op på broen brød solen frem, så der var en formidabel smuk udsigt.

Ærgerligt der ikke er lavet en "udkigs-rasteplads" midt på broen, for jeg ville gerne have taget et par fotos. Omkring Avedøre Holme ramlede jeg dog ind i "fri-fra-arbejde-lad-mig-se-at-komme-hjem-køen" på motorvejen...!

Ikke at jeg fatter bilisterne gider ligge og snegle sig afsted med 10-15 km/t hver evig eneste dag!! Jeg opgav i hvert fald hurtigt og tog hovedvejen resten af vejen hjem. Der var næsten ingen trafik og desuden er det noget mere sikkert at opholde sig dér end på en overfyldt motorvej, når man er mc-ist. (Det er ikke 14 dage siden en mc-ist blev mast ihjel - af en uopmærksom bagfrakommende bilist, der ikke lige havde bemærket, der var kø. Doh!)

I morgen har de så lovet regn, så tror "dyret" får lov at blive holdende i garagen. Desuden trænger mit hjem til en gevaldig oprydning (Har jo ikke lavet ret meget andet end at køre mc de sidste 9 dage *G*), så det er vist meget passende med at bruge den sidste feriedag på oprydning...Kan I høre min vilde jubel?? Not.


onsdag den 13. oktober 2004

Nu skal han vist snart have klunkerne klippet!

Taler selvfølgelig om Speedy.

 

Godt nok er han ikke mere end 4½-5 mdr. gammel, men her på det sidste er han begyndt at være temmelig aggressiv over for stakkels Capriccio;

Han bider ham hårdt i ryggen og benene, hvis han kan komme til det - og opfører sig i det hele taget lidt for aggressivt. Samtidig er han begyndt at blive lidt rastløs og går ofte hvileløst mjavende rundt i huset.

 Så - tror jeg vil have ringet til dyrlægen og høre hvornår han er gammel nok til at blive kastreret. Så ka' han lære det, ka' han! *G*


tirsdag den 12. oktober 2004

Den første "langtur"

...den var i hvert fald noget længere end beregnet :o)

Jeg tog afsted i går formiddag med kurs mod Fyn. Vejret var perfekt; næsten vindstille og strålende klar oktobersol. Perfekt motorcykelvejr. Havde været en smule spændt på at krydse Storebæltsbroen på mc, men det gik gnidningsfrit, slet ingen problemer dér.

 Intet kan beskrive den følelse at drøne afsted på sådan et "dyr", der bare kører derudaf.

Skulle jeg have været i tvivl om mit yndlingsmotto kunne holde hele vejen, blev al tvivl fejet bort med vindmodstanden :o) Det holder 100%!!

"4 wheels move your body - 2 wheels move your soul".

 Der er slet ingen tvivl: JEG ER BARE LYKKELIG!!

 Ankom hos min faster lidt over middag. Hun gjorde temmelig store øjne ved synet af "dyret", men hvor var det dejligt, at hun blev rigtig glad på mine vegne. Hun syntes, det var dejligt for mig endelig at have fået det kørekort + mc, når jeg nu havde fablet om det i flere år :o)

Resten af dagen blev tilbragt med god mad og drikke samt en masse snak om - kan det undre - motorcykler :o)

 I dag skulle jeg så hjem igen. Godt nok blæste der en "frisk vind", men så slemt var det nu heller ikke, syntes jeg, så jeg satte kursen mod Nyborg.... ...blot for at konstatere at "Broen er lukket for lette køretøjer"....

Så kan jeg lære det ka' jeg, fremover at tjekke på tekst-tv, før jeg kører *G* Nå, men fik ringet til min søster, der via tidligere nævnte tekst-tv kunne oplyse mig om afgangstider for Spodsbjerg/Tårs. Jeg vendte så om og kørte atter mod Svendborg, fortsatte over Tåsingebroen og videre mod Spodsbjerg. Der var jeg lidt i tre og fik billet til afgangen 15.15.

 Sejlturen var "lidt for sjov" - jeg er ikke særlig søstærk, så måtte opholde mig halvt stående udenfor under hele sejladsen. Hvis jeg forsøgte at sætte mig ned, fik jeg lynhurtigt kvalme...

 

Lolland i sigte. 
Åndede lettet op da de 45 minutter var gået og jeg atter havde fast grund under hjulene. Så gik det ellers i pænt tempo henover Lolland. Vinden var ikke ligefrem løjet af, så der blev holdt godt fast i styret! 

Lige før Maribo drejede jeg så ud på motorvejen og med 90-110 km/t i stærk blæst, bruger man en del kræfter på at holde fast i styret og sørge for at maskinen ikke "slår flik-flak" (I hvert fald når man er nybegynder)....så da jeg nåede min frakørsel var det en ren lise, at kunne sætte farten ned, så vinden ikke mere var så kraftig. Jeg drejede indad min indkørsel lidt over 18 og var glad for at være nået hjem uden uheld.

 Nu sidder jeg så her og er godt smadret i nakke, fingre og arme, meget træt i hovedet, men i særdeleshed glad og tilfreds med dagens indsats...og lur mig om ikke jeg skal trille en lille tur igen i morgen, hvis det ellers holder tørvejr :o)

 Kort sagt; Jeg ELSKER den motorcykel!


Endelig skal jeg ikke holde bøtte mere!

Det har godt nok også været rigtig svært at holde bøtte så længe!! Men nu er hele familien blevet underrettet og derfor kan jeg også delagtiggøre denne blogs læsere i mit "nye liv" :o))

 Hvis der er en dato jeg aldrig nogensinde vil glemme er det tirsdag d. 5. oktober i det Herrens år 2004.

  Denne dag vil - for evigt - være intet mindre end den lykkeligste dag i mit liv! 

Jeg havde næsten ikke sovet natten til denne særlige tirsdag og var derfor usædvanlig træt - og alligevel totalt oppe at køre. Vågnede kl. 5.30 og tog afsted mod Roskilde ved 6 tiden *gab*

Undervejs begyndte det at regne, men selv ikke dét kunne fjerne den kriblende nervøsitet/spænding, der raserede i hele min krop.

 Kl. ca. 8.45 hørte jeg så de ord, jeg havde længtes efter at høre i flere år (og i særdeleshed i de sidste par måneder) :
Ja, det var jo så godt nok!
Efter nogen ventetid kunne jeg kaste mig op på 45'eren og trille ind mod byen, nærmere betegnet Rødovre, hvor min elskede ventede på mig :o))

Jeg glemmer aldrig den følelse af total ekstatisk lykke og boblende jubel, der fyldte mit indre, da jeg endelig kunne tage min elskede med mig hjem.

Den dag havde jeg set frem til i flere måneder :o))

 Min livsdrøm gik i opfyldelse denne dag:

  Jeg er MOTORCYKLIST :o)))))))

mandag den 11. oktober 2004

Man kan da ikke andet...

...end at blive vildt begejstret ved tanken om, at man om lidt skal bevæge sig ud under denne usandsynlig flotte efterårshimmel :o)

 

søndag den 10. oktober 2004

Social weekend

Jeg husker ikke hvornår jeg sidste gang har været så meget "på farten" som i denne weekend.

 I går tog jeg ud til en god veninde ved middagstid og var først hjemme igen ved 19 tiden. I dag gik turen så ned til mine gode venner på Stevns - hyggeligt som altid :o)

 I morgen drager jeg så til Fyn, for at besøge min faster. Det skal nok blive hyggeligt også. Til gengæld tror jeg at jeg er "mættet" af socialt samvær for en stund, når jeg vender snuden hjemad igen tirsdag. 

Når man er så meget vant til sit eget selskab, kan man blive helt træt i hovedet af "at være social" i så store "mundfulde". Det skal dog ikke forstås som om jeg keder mig i venner/familiens selskab - slet ikke - hygger mig gevaldigt - er bare mægtig træt, når jeg så er "mig selv igen" :o)


 Hvordan har DU det med at være social?

Hvad en hilsen kan udrette :o)

Dagen begyndte bare rigtig elendigt, for nu at sige det mildt. For det første turde jeg ikke køre mere end 40 km/t pga. ekstremt dårligt udsyn pga en tæt, tæt tåge.

Derudover duggede mit visir fuldstændig til i løbet af 10 sekunder... ...og så var der dælme begyndende kødannelse på landevejen igen, da jeg nåede Solrød (kl. var kun godt 7!!)

Dog var trafikken stadig glidende med 40-50 km/t, så det var da til at overleve, men...! Ad uransalige årsager stoppede køen helt op, når den nærmede sig et lyskryds, der skiftede til grønt. Totalt ulogisk! Gætter på at årsagen var en bilist, der var faldet i søvn og derfor ikke var klar til at køre, når der blev grønt, men først skulle have fumlet bilen i 1. gear....!

 Mens jeg nu sad og blev mere og mere irriteret over de fumlende bilister, blev jeg overhalet af en motorcyklist.

Da han havde overhalet mig og inden han trak ind i højre vognbane igen, løftede han højre ben ud i en 45-50 graders vinkel - som hilsen til mig.

Jeg fik fluks smidt min venstre arm ud som gen-hilsen....og så var jeg med et blevet i superhumør :o) Tænk at en bette hilsen kan gøre en så stor forskel :o)

 Tak du ukendte motorcyklist for at ændre mit humør til det meget bedre :o)

onsdag den 6. oktober 2004

Det fedeste motto..

Der findes jo et hav af citater/mottoer. Nedenfor er et udpluk af nogle af dem, jeg synes vældig godt om:
Hvis du fortæller en mand, der er 300 millioner stjerner i universet vil han tro dig, men hvis du fortæller ham at en bænk lige er blevet malet, er han nødt til at røre ved den for at være sikker. 
Alle har en fotografisk hukommelse, det er bare ikke alle, der også har film. 
Det er kun få problemer, der ikke kan løses ved hjælp af lidt dynamit. 
Erfaring er den fantastiske evne, der gør en i stand til at genkende en fejl, når man gør den igen. 
Om sex er beskidt? Kun hvis det gøres rigtigt. - Woody Allen 
Sex er ligesom bridge. Har man ikke en ordentlig makker, må man selv have en god hånd. -Monrad & Rislund
 At have sex på hjernen er et meget utilfredsstillende sted at have det. - Malcolm Muggeridge

Mit absolutte yndlingsmotto er dog dette:
4 wheels move your body 2 wheels move your soul
Har du et yndlingsmotto/citat?

søndag den 3. oktober 2004

Husedderkopper.........gå hjem og vug!



 I kan slet ikke måle jer med de edderkopper, der findes i Ancaria :o)

 På trods af deres størrelse, foretrækker jeg helt klart at slå edderkopperne i Ancaria ihjel, fremfor husedderkopperne - de "kribler" nemlig ikke *G*

Ellers er weekenden ikke gået med ret meget andet end at spille Sacred og min WoodElf kravler støt op i levels. Lige nu er hun level 86 - men der er godt nok lang vej til lvl 204 endnu *G* Det er også lykkedes mig at finde samtlige "set-items" til Octanian-sættet. Sidste del; hjelmen - fandt jeg i dag :o)

 Nu kunne det jo godt se ud som om, jeg brugte al min fritid på at spille Sacred... ...det gør jeg også.

 Lige bortset fra den tid, jeg bruger på at spise og lave forberedelse, tja, så går fritiden med at spille og derfor er hele weekenden selvfølgelig også foregået i Ancaria.

 Der er flere "fornuftige ting" jeg kunne foretage mig i stedet for at sidde og spille. Jeg nævner i flæng:




 Efterårsklargøre haven
Vinterklargøre terassen
Rydde op
Vaske tøj
Se "Kill Bill vol. 2"
Opdatere bloggen oftere
Pudse vinduer
Besøge/invitere venner osv. osv.

 Faktum er dog, at jeg ikke får gjort noget som helst af ovenstående, da jeg pt. er så aldeles rastløs, at jeg slet ikke kan koncentrere mig om noget som helst "fornuftigt" og da tiden jo skal gå med et eller andet, tja, så kan jeg lige så godt bruge min tid på et spil, der i længere perioder kan få mig til at "fortrænge" min totale rastløshed.... Gid den dog snart måtte få en ende!