fredag den 26. december 2008

Kanalen for mænd (og mig)

1. januar starter den så, den nye kanal 6 - kanalen for mænd. Jeg synes, det er lidt fjollet at inddele tvkanaler på den måde, for så stereotype er vi seere næppe. Jeg er ihvertfald ikke! Tag nu bare kanal 4, som er "kvindekanalen."

Den ser jeg altså ikke ret meget. Jo, jeg ser House (Den ualmindeligt charmerende og ret lækre mand!) og madprogrammer (f.eks. Jamie Oliver) og så falder jeg af og til over en eller anden dokumentar, som jeg så ser et par afsnit af. Eksempelvis "Tab & vind". Derudover en film.

Så er det straks anderledes med søsterkanalen; Kanal 5. Den ser jeg ret tit. Næsten hver dag, faktisk. Især om eftermiddagen, hvor der sendes både House, Numb3rs og C.S.I. Miami. Om aftenen ser jeg ofte C.S.I. og C.S.I. New York foruden en film af og til.

 Nu kommer så Kanal 6 - og efter hvad jeg har set i deres trailers, så kommer jeg da vist til at se den kanal ret tit. Der skulle jo blive vist en hel del comedy, og mon ikke, der også kommer noget om motorcykler under emnet "Mænd og motor"? Jeg tror det.

For ikke at tale om, at der sikkert kommer en del gode film. (Godt jeg kan pause signalet, så jeg kan spole henover reklamerne!!) Selvom jeg har serien ROME på dvd og har set den 2-3 gange, så kan jeg garanteret ikke lade være med at blive hængende, når den sendes på kanalen. Så lige umiddelbart ser det nu ud til, at jeg kommer til at se 6'eren mere end 4'eren.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar