Da min søster og jeg var børn, var det aldrig svært at få os op om morgenen i december måned.
Så snart vi fik øjne, spurtede vi ind i stuen for at se, om Nissen nu havde været der. Nogle gange (Når vi var vågnet meget tidligt.) var der ingen pakker til os i Nissens lomme, og så var vi bange for, om Nissen skulle have glemt os - og måtte straks beklage os til vore forældre, der lå og sov.
Det var de sikkert meget begejstrede for! Hver gang fik vi at vide, at vi bare skulle lægge os til at sove og så komme igen en times tid senere, for "så havde Nissen nok været forbi..." og ganske rigtigt! Det viste sig jo, at Nissen ALDRIG glemte os.
Da jeg blev større fik jeg at vide, at Nissen var vores faster - øj, hvor jeg blev skuffet - jeg troede jo, det var Nissen!
Jeg følte mig straks bedre tilpas, da jeg måtte love ikke at sige noget til min søster, eftersom hun stadig troede, det var Nissen himself, der kom med gaver.
Nu er det så mig, der har overtaget "jobbet" som Nissen, efter jeg er blevet moster og jeg synes, det er rigtig sjovt! Under normale omstændigheder ville jeg have afleveret alle 24 pakker til min søster inden d. 1. december, men i år har der jo været 3 måneder, hvor jeg var bundet til mit hjem, sådan rent transportmæssigt, så derfor har jeg ikke kunnet nå at finde alle gaver inden deadline.
Derfor fik min søster kun de første 12 pakker, da vi mødtes i slutningen af november. I morgen skal jeg ind med de sidste 12, og så får jeg også lige fornøjelsen af atter at se nevøen :o)
Det er første år, jeg er Nissen, og jeg glæder mig til at være det de næste mange år.
Allerede fra næste år, tror jeg det bliver endnu sjovere, fordi nevøen så vil være to år og meget mere bevidst om julen :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar