Ja, det er altså ikke fordi den absolut skal dukke op, men jeg undrer mig da over den tid, det åbenbart tager. Allerede onsdag begyndte den jo så småt at kigge frem, torsdag lige så, for slet ikke at tale om fredag hvor jeg virkelig troede, at nu kom den for alvor.
Igår var det som om den trak sig lidt tilbage og i dag er den næsten væk, bortset fra en lille smule hovedpine. Jeg er bange for, at den dog kun har trukket sig midlertidigt tilbage, for så i løbet af den kommende uge at vende tilbage med en kraft, der får mig lagt ned i løbet af meget kort tid.
Jeg har dog ikke noget imod, hvis den vælger at holde sig væk - influenzaen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar