... for at jeg ikke skulle nå det planlagte tog på Hovedbanegården, men de blev snydt, gjorde de! "De" er selvfølgelig DSB, der lagde ud med at lade toget køre til tiden fra min station, for så at lade det holde og vente i 9 minutter på Høje Taastrup Station.
Så inden jeg fik set mig om, var mine 10 minutter til togskift på Hovedbanen erstattet af sølle 1 minut.... så jeg indstillede mig på nok først at kunne nå et senere tog til Malmö.
Da jeg endelig nåede Hovedbanen, kunne jeg se Øresundstoget stadig holdt på spor 5 og så styrtede jeg forsøgte jeg at styrte opad trappen, men jeg måtte pænt vente bag folk med læssevis af kufferter OG med mægtig god tid.
På trods af diverse mere og mere højlydte "Undskyld, må jeg lige komme forbi?", "Excuse me" osv. fra min side var der bare ikke én, der gad flytte sig. Det er så ikke første gang, jeg oplever at danskere bare ikke har nogen rulletrappekultur. "Det der med at holde til højre - ikke om jeg vil! Folk må altså bare vente!
Nå, men hvorom alting er, så lykkedes det mig endelig at komme op i forhallen og suse hen til perron 5 og nedad trappen. Toget holdt der endnu! Men det var nu kun fordi der stadig var 10-15 personer, der stod i kø for at stige ombord.
Selvom jeg ikke er begejstret for overfyldte tog, så var det nu okay denne gang.
Det betød jo, at jeg nåede at komme med *G*
Ingen kommentarer:
Send en kommentar