Det var et rigtig hyggeligt besøg hos min faster og sikke jeg fik udvidet samlingen af broderi- og håndarbejdsbøger!
Min faster har tidligere undervist i håndarbejde, og havde derfor fået anskaffet sig en anselig samling bøger om alskens emner indenfor faget.
Hun ville gerne give dem til mig, da hun er holdt op med at lave håndarbejde og jeg derfor nok ville have mere glæde af dem. Derudover hjalp jeg hende med at rydde op i hendes sykurv og syskab, så udover et gevaldigt læs af bøger:
...blev jeg også beriget med en bunke strikkepinde, garn, broderenåle mm. Jeg har fået bladret samtlige broderibøger hurtigt igennem - og der er heldigvis en del mønstre i, jeg kan bruge, men der er altså også en del jeg aldrig nogensinde kommer til at brodere. Store blomstermotiver f.eks.
Om jeg vælger at sælge nogle af bøgerne eller bytter dem - det må tiden vise. Jeg har ikke travlt.
Foreløbigt skal jeg have gjort plads på en af reolerne til alle de bøger og det bliver ikke nemt, for reolerne er godt fyldte i forvejen - og jeg har IKKE plads til flere reoler. Godt jeg har en god, lang juleferie til det projekt!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar