onsdag den 17. december 2008

Jeg fatter hat!

Jeg har længe gået og været småirriteret over, at batterierne til mit kamera lynhurtigt blev flade. Jeg har bare ikke lige kunnet tage mig sammen til at få anskaffet nogle nye.

I forgårs lykkedes det mig så at huske det - og de blev naturligvis sat til opladning med det samme jeg kom hjem. Da opladeren så lyste grønt, tog jeg batterierne ud og lagde dem på et bord, så de var klar til jeg skulle bruge dem.

I dag sætter jeg dem så i kameraet, og der sker ikke en sk..! Sætter dem igen til opladning og kører en tur på et par timer.

Prøver igen at sætte dem i kameraet, da jeg kommer hjem: nul og niks sker der! De gamle-alt-for-hurtigt-flade-batterier får i det mindste kameraet til at blinke for at batterierne er flade, men kameraet reagerer overhovedet ikke på de nye batterier.

Jeg spekulerer på, om det er kameraet, der synger på sidste vers (det er nu ellers kun 4½ år gammelt) for jeg aner ikke, hvad der er galt. Men det irriterer mig VOLDSOMT!

Update: Det her er mystisk! Satte de nye batterier i keyboardet; de er i god stand og det fungerer som det skal. Batterierne fra keyboardet blev så sat i kameraet - og virker der! Jeg fatter stadig ingenting - et batteri er vel for hulan et batteri! (Har købt batterier af samme slags, som jeg før har haft i kameraet - uden probs!)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar