... efter 16 timer uden strøm.
Strømmen var allerede forsvundet ved 7-tiden i morges, så alle planerne for i dag måtte skrottet og så kunne jeg jo lige så godt forsøge at hygge mig - og det gjorde jeg så.
Fik hentet min udendørs lanterne, mens det stadig var lyst, (forrest i billedet) så jeg havde en lyskilde, når jeg bevægede mig rundt efter mørkets frembrud.
Det var ligesom at være tilbage i gamle dage :o)
Havde sammenlagt tændt 35 lys på sofabordet. Hentede den bette batteridrevne radio, jeg ellers kun benytter ca. en gang om måneden, så jeg i det mindste kunne følge lidt med i stormens hærgen og ellers høre musik.
Havde for lidt lys til at læse, så det endte med jeg sad under dynen i sofaen med kattene omkring mig - med en bakke i skødet, hvorpå jeg spillede yatzy med mig selv, mens jeg bl.a. lyttede til et jubilæumsprogram på P4 i anledningen af Rod Stewart fylder 60 på mandag.
Så, jeg blev faktisk lidt ærgerlig, da strømmen vendte tilbage ca. 21.45 - havde det jo enormt hyggeligt og dejlig varmt der under dynen med stormen hylende udenfor :o) Selvfølgelig er det irriterende at være uden strøm - man lægger jo virkelig mærke til, hvor afhængig man er af skidtet, men jeg synes egentlig, det var mere irriterende dengang i april, hvor jeg ikke havde noget vand - men det nytter jo ikke noget at blive arrig over det.
Man kan lige så godt få det bedste ud af situationen. Det er heller ikke lige det mest behagelige at være uden varme - men så er det altså heller ikke værre. Om der så havde været frostgrader udenfor, ville jeg da have kunnet holde varmen; sådan en dyne er meget effektiv til formålet :o)
Det samme kan siges om Capriccio; han er min helt private - meget effektive - varmedunk :o)
"Ulempen" ved at sidde indpakket i en dyne er selvfølgelig, at man ikke kan foretage sig ret meget - men det kan man jo så også bare lade være med :o)
Så i den forbindelse kan det da kun have været en fordel stormen/orkanen kom en lørdag :o)
Hvad har du lavet i dag?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar