Fatter ikke at folk bliver stressede af at have mobiltelefon - de kan jo bare slukke den, hvis den ringer for tit :o)
Egentlig kunne jeg vel godt leve uden mobil - jeg bruger den i hvert fald ikke ret meget - men der er nu et par grunde til, at den er god at have:
1. Hvis man har en aftale kan man ringe og sige, hvis man er forhindret. Meget praktisk, når man rejser med det offentlige!!!
2. Hvis mc'en/45'eren skulle bryde sammen ude på Lars Tyndskids mark - så er det rart at kunne ringe til Tophjælp og blive afhentet inden for en time :o)
3. Mobilen indeholder både ur og regnemaskine :o)
Eftersom der formodentlig kun er omkring 50 mennesker (heraf er langt de fleste kolleger og elever) der har nummeret, så begrænser det selvfølgelig, hvor meget der bliver ringet til den.
Da jeg har indskærpet overfor mine elever, at jeg ikke vil høre deres mobiler i timen, betyder det selvfølgelig også, at min egen er indstillet på lydløs - og jeg at jeg ikke tager den, hvis den skulle finde på at ringe midt i en time. Det sker dog sjældent.
Fordi den er lydløs på jobbet er den for det meste også lydløs herhjemme - jeg gider ikke bruge tid på at skulle indstille den hele tiden, så er det nemmere med een fast indstilling= lydløs.
Det betyder dog også at jeg sjældent hører, den ringer, når jeg er hjemme, da den oftest er placeret i inderlommen på min overtræks-køredragt :o)
Jeg glemmer nemlig at tage den ud, når jeg er kommet hjem.
Hvis folk vil være rimelig sikker på at få fat i mig, må de ringe til mit fastnummer; Med to telefoner kan jeg ikke undgå at høre ringeriet, hvis jeg er hjemme. I vintermånederne kan man roligt regne med jeg er hjemme efter arbejdstid.
Nu kan en mobil jo andet end at ringe - den kan også SMS'e - og jeg er HAMMERDÅRLIG til at svare på SMS'er. Synes det er alt for tidskrævende, så vil jeg hellere ringe folk op eller skrive en mail (hvor jeg kan bruge mit 8-fingersystem *G*) Derfor er det heller ikke ret tit jeg sender SMS'er.
Vil skyde på jeg sender 20-30 sms'er om måneden og langt de fleste af dem er svar til folk :o)
Hvor meget bruger du din mobil?.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar