....blev sandelig testet i morges.
Det er ikke just det nemmeste at foretage et venstresving i morgenmørket, mens man holder albuer og overarme ud i noget nær 90-graders vinkel for at skærme for spejlene, da den bagvedliggende bilist aldeles ikke har tænkt sig at skifte til nærlys, bare pga. af en forankørende 45'er, - når vejen samtidig "gnistrer" af iskrystaller!!
Der skete dog heldigvis ikke noget særligt, baghjulet skred en smule i svinget, men takket være kontrastyringen genvandt jeg balancen og kom uskadt på job. Nu var der heldigvis kun glat de første 6-8 km - på de små biveje - så snart jeg nåede større veje, var der blevet saltet.
Bilisterne på bivejene så dog stort på vejens tilstand og kørte som de plejer...tsk tsk. ***
Det er forøvrigt første gang, jeg var glad for, det var 45'eren og ikke mc'en jeg kørte på!
Knallerten (ca. 85 kg) er noget nemmere at "tumle" i glat føre end mc'en (ca. 200 kg). Desuden har jeg noget mere kørselserfaring på 45'eren (25.000 km) end på mc'en (sølle 3690 km - men bare vent til efter næste sæson *G*)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar