Enhver motorcyklist med respekt for sig selv kender til WD-40's fortræffeligheder. Bl.a. som rustfjerner og fugtfortrænger.
Nu viser det sig, at midlet også er særdeles effektivt som middel mod kokainsnifning på diskotekers toiletter. Man sprøjter bare WD-40 på alle vandrette flader og når så en misbruger placerer sit dyre "stof" på den imprægnerede overflade, ja, så størkner skidtet til en fast masse og går delvist i opløsning og er totalt umuligt at sniffe :o))
Det er Englands bevillingspoliti, der har fundet på metoden - man kan kun håbe, den bliver indført i Danmark, hvor kokainsnifning på diskotekers toiletter efterhånden også er et problem.
Men - nu skulle det ikke undre mig, om der sidder et eller andet pladderhumanistisk fjols i Sundhedsstyrelsen (eller hvor de nu tager stilling til, om noget sådant er "sundhedsmæssigt forsvarligt") og beslutter det er sundhedsskadeligt at sætte sig på "filmen" - når man benytter toilettet til dets oprindelige formål - og derfor forbyder det.
Jeg vil til hver en tid mene, at kokainsnifning er væsentlig farligere for helbreddet end nogle få minutters hudkontakt med (indtørret) WD-40.
P.S. Gad godt se en overvågningsvideo med en sniffer, der får sit stof i kontakt med WD-40 - det må være et kosteligt syn :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar