Når jeg – en sjælden gang – er nødt til at benytte mig af det offentlige transportsystem, gør jeg klogt i ikke at forvente, at turen vil køre på skinner. Netop derfor blev jeg lettere forbløffet i morges; For det første kom der et tog 10 min. tidligere – og for det andet, var det sørme muligt at få en siddeplads!
Skulle jeg virkelig prøve en tur med det offentlige uden nævneværdige irritationsmomenter?? Nej da – selvfølgelig ikke! ”Opturen” varede til jeg stod på Høje Taastrup St., så knak filmen; Der var kun sporadisk togforbindelse mellem Høje Taastrup og Glostrup St., eftersom en køreledning ved Glostrup havde opgivet ævred og besluttet sig for, at det mest passende tidspunkt at dratte ned, selvfølgelig var denne mandag morgen :o)
Nå, men jeg nåede egentlig ikke at blive særlig irriteret, da jeg efter bare et par minutter mødte en bekendt på personen, der skulle samme vej som mig – og tilbød jeg kunne komme med i taxaen :o) Så dagens bekendtskab med DSB var ikke så slemt igen – men det er dælme ikke Statsbanernes skyld - er dog lidt spændt på hvordan hjemturen kommer til at forløbe....
Der skal under alle omstændigheder falde masser af sne i løbet af i dag/i nat, hvis jeg ikke skal tage knallerten i morgen!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar