Jeg lærte aldrig min morfar at kende, da han døde, da jeg var under 1 år gammel.
Derfor er den eneste måde at "lære ham at kende" at høre min mor fortælle om ham - og så ellers se gamle fotos.
Da min mor kom forbi i går havde hun, som tidligere nævnt, en stak fotoalbums med, men derudover havde hun også nogle fint håndskårne figurer, som min morfar hyggede sig med at lave, når han havde en ledig stund. Jeg er vildt imponeret over hans kreativitet - og ikke mindst - dygtighed! Det kræver en stor potion tålmodighed at kunne snitte sådanne figurer ud af suppeben!
Sådan en tålmodighed har jeg slet ikke - men nu ved jeg i hvert fald, hvorfra en stor del af min kreativitet stammer; min morfar :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar