Troede ellers jeg for flere år siden havde fået smidt alle gamle kærestebreve ud, men i sådan en gang større oprydning, kan man åbenbart blive overrasket; fandt i hvert fald lige nogle breve fra en eks.
Jeg måtte selvfølgelig finde ud af, hvorfor de breve ikke var røget ud sammen med de andre, under mit "store opgør med fortiden" for nogle år siden, hvor der blev smidt fotos og breve ud til den store guldmedalje.
Brevskriveren var uden tvivl den sødeste, rareste og (k)ærligste kæreste jeg nogensinde har haft, men jeg blev alligevel aldrig forelsket i ham, sjovt nok.
Efter gennemlæsning af brevene må den simple grund til, at de ikke røg ud dengang (og ej heller nu) være, at de er meget velskrevne og ikke efterlader mig med nogensomhelst følelse af savn eller lignende, tværtimod gør de mig bare glad :o)
Hvordan har du det med gamle kærestebreve?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar