Ikke at det ikke blev en succes, dét blev det. Havde bare ikke regnet med det ville blive så stor en succes :o)
Vi snakkede, så billeder af hinandens mc'er, grinede, snakkede, spiste masser af god mad, snakkede, beundrede værtindens mc ude i værkstedet, snakkede og grinede endnu mere - tiden fløj afsted.
Lige pludselig var der gået over 5 timer og det var på tide at vende snuden hjemad; en del har jo børn og andre skulle på arbejde i morgen tidlig. Et af vores "fællesprojekter" i den kommende sæson bliver at aflægge MC-Touring Camp på Djursland et besøg. Synes vældig godt om følgende passus sakset fra hjemmesiden:
Biler og campingvogne har ikke adgang til pladsen. Biler (på parkeringspladsen) accepteres kun i forbindelse med transport af børn eller handicappede, og mindst én person i familien skal ankomme på MC.... Sådan en aften som i aften var lige hvad jeg trængte til - efter at have haft hovedet fyldt med diverse datoer og navne siden jeg i tirsdags kom på den tidskrævende ide, at jeg ville begynde på slægtsforskning :o)
Men nu - er det tilbage til "studierne" :o)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar